Victor Emil Bachelorette
Victor Emil Bachelorette

Victor Emil efter "Bachelorette": Sådan går det med kærligheden i dag

Nu svarer bejleren på rygterne én gang for alle.

logo herognu HER&NU HN

Selvom Victor Emil blev den heldige modtager af Emmas sidste rose i "Bachelorette", og parret svævede på en lyserød sky hele vejen til Danmark, faldt kærligheden til jorden kort tid efter, de kom hjem.

Artiklen fortsætter under videoen...

Mens seerne har ventet i spænding de seneste to måneder på at finde ud af, hvem der mon endte sammen, så er det over et halvt år siden, at deltagernes eventyrer sluttede, og meget er sket siden da.

Derfor er der da også mange, der har forsøgt at gennemskue, hvordan det mon står til med deres kærlighedsliv i dag.

Blandt andet på chatforummet Reddit er der gået rygter om, at Victor Emil har fået en kæreste efter programmet, men det afviser han, da HER&NU spørger ham ind til det.

– De rygter aner jeg ikke, hvor kommer fra, og jeg kan fortælle, at de ikke er sande. Jeg har af gode grunde ikke datet, mens programmet har kørt, så jeg kan afvise, at jeg har en kæreste, fortæller bejleren og sætter ord på, hvorvidt han er klar til at lede efter kærligheden igen.

– Lige nu fokuserer jeg på mig selv, så må vi se, hvad der sker.