Emma og Victor Emil
Emma og Victor Emil

Victor Emil dummer sig igen og igen: Derfor giver Emma ham mange chancer

Emma dater fortsat Victor Emil, til trods for at han dummer sig. Nu sætter hun flere ord på hvorfor.

logo herognu HER&NU HN

Det har efterhånden været et gennemgående tema i de seneste uger af "Bachelorette", at Emma ikke helt har kunnet finde ud af, hvor hun har Victor Emil henne - og hvorvidt der er mere til ham end den fjollede og flabede fyr, hun oftest er blevet mødt af.

Og dén tvivl blev ikke ligefrem bedre af, at Victor Emil til Emmas misfornøjelse og sin egen ærgrelse valgte at tage imod Mais rose ved sidste uges roseceremoni.

Artiklen fortsætter under videoen...

Men på trods af flere ups'ere fortsætter Emma med at give Victor Emil chancer og dates i programmet, og til HER&NU sætter hun ord på, hvorfor han formår at fastholde hendes interesse.

- Han er rigtig dygtig til at hive fat i mig på bagkant og rette op på tingene. Det får han gjort et par gange, forklarer hun.

Selvom Emma gang på gang har ladet tvivlen komme bejleren til gode, så indrømmer hun også, at hun forud for dagens date i selskab med hendes far Steen var ved at løbe tør for chancer at give Victor Emil.

- Inden roseceremonien gik det rigtig godt mellem os, og jeg var meget glad for, hvor vi stod. Og så fik han ødelagt det lidt. Og så tænkte jeg, at jeg ville invitere ham med på date, så min far kunne møde ham, fortæller Emma og fortsætter:

- Så kunne min far enten bekræfte mig i, hvad jeg tænkte, hvilket på daværende tidspunkt var, at jeg ikke gad mere og ikke ville give ham flere chancer, og så ville det være en nem beslutning. Eller så kunne min far sige det modsatte, og at jeg havde at gøre med en fyr, der ikke altid tænker sig om, men som har hjertet på det rette sted. Det ville jeg så også have taget med i mine overvejelser.

Hvad Emmas far sagde om Victor Emil, kan du læse her.

Victor Emil var da heller ikke helt tilfreds med sin egen indsats til dagens date med den potentielt kommende svigerfar, og det lyder til, at han nu er nået til et vendepunkt.

- Planen for nu er at tage sig sammen og ikke begå dumme åbenlyse fejl, lyder det fra den jyske fyr i programmet.

"Bachelorette" kan ses hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.