Ikke set på tv: Dét sagde Emmas far om Victor Emil

Ikke set på tv: Dét sagde Emmas far om Victor Emil

Emmas far havde mere at sige om bejleren.

logo herognu HER&NU HN

I dagens afsnit af "Bachelorette" skal et udvalg af mændene stå ansigt til ansigt med en vigtig vogter af kvindernes hjerter: nemlig deres fædre.

Forinden den fælles date havde Emma allerede givet sin far den opgave at holde ekstra godt øje med Victor Emil, som hun hidtil har haft en ganske svingende relation til.

Artiklen fortsætter under videoen...

Det var dog ikke meget, seerne hørte fra den potentielt kommende svigerfar Steen omkring hans vurdering af Emmas bejler, men til HER&NU sætter Emma flere ord på, hvad han havde at sige.

- Min far fortæller mig om deres snak, som var en god snak. Men min far var også meget påpasselig med ikke at farve mig for meget, fortæller hun og uddyber:

- Han sagde, at Victor Emil virkelig godt kunne lide mig, og at han var meget interesseret og glad for mig - men også, at han var meget flakkende. Min far sagde, at han ikke troede, Victor Emil hvilede så meget i sig selv nødvendigvis og ikke var så rolig i de her omgivelser, og det er måske det, jeg har kunnet mærke.

Det var dog ikke ligefrem, fordi far Steens vise ord trak Emma i den ene eller den anden retning.

- Jeg var stadig meget uafklaret. Jeg var sådan, nu må vi se, hvad der sker, næste gang jeg ser ham.

"Bachelorette" kan ses hver tirsdag, onsdag og torsdag på TV 2 Echo og TV 2 Play.