Invitation og bordkort student
SPONSORERET indhold

Broderi: Fin studenterhue

Skal studenten fejres med en fest, så kommer her korsstingsmotivet, der er lige til at sætte på invitationer og bordkort.

Af: Marianne Aggebo Foto: Jacqueline Fluri
23. maj. 2018 | Håndarbejde | Hendes Verden

Slip for at hæfte ende

Broderierne sys med to deltråde: Klip en tråd, der er dobbelt så lang som den, du vil sy med. Tag 1 deltråd ud af trådbundtet. Læg tråden dobbelt, og tråd nålen med de to ender, så der er en løkke for enden af tråden. Stik ned fra retten, hvor det første korssting skal sys i feltets øverste højre hjørne, og stik op ved stingets begyndelse – før nålen igennem løkken, og træk til, så løkken kommer om på stoffets bagside, når næste sting sys.

LÆS OGSÅ: Studenterhue farver: Det betyder de forskellige farver

Student bordkort og invitation

Materialer:

  • 12 x 8 cm hørlærred til invitation og 5 x 5 cm til bordkort med 10 x 10 tråde pr. cm
  • DMC Moulinégarn i hvid nr. B5200, rød nr. 816, sort nr. 310 og sølv nr. 5283
  • 12 x 8 cm vlieseline til invitationen
  • Kort i A6-format med oval passepartout (varenr. 412201 fra pandurohobby.dk)
  • Bordkort dobbelte, 3,7 x 10,5 cm (varenr. 150193 fra pandurohobby.dk)

Garn og stof er fra Permin 

LÆS OGSÅ:  Tillykke med huen - alt til studenterfesten!

Studenter invitation - begynd med datoen

Tegn tallene til datoen for din mærkedag af efter diagrammet på ternet papir, og markér midten. Ri midten ind lodret og vandret på stoffet, og begynd med at brodere datoen fra midtermarkeringen med stikkesting med 2 deltråde i nålen over 2 x 2 tråde i stoffet.

Se diagram til tal her

Se diagram til studenterhue her

Brodér datoen med rødt garn. Tæl 12 tråde op fra datoens overkant i midten (her placeres midten af studenterhuens nederste kant), og brodér motivet med korssting og stikkesting som angivet i signaturforklaringen. Brodér med 2 deltråde i nålen over 2 x 2 tråde i stoffet Stikkestingene nederst sys med sort og øverst med hvidt. Emblemet midt på huen sys med sølvfarvede stikkesting i midten og fire røde stikkesting udenom. Bordkort: Ri midten ind lodret og vandret på stoffet, og brodér motivet med korssting og stikkesting efter diagrammet, idet midten tælles ud lodret og vandret. Brodér med 2 deltråde i nålen over 2 x 2 tråde i stoffet. Stikkestingene nederst sys med sort og øverst med hvidt. Emblemet midt på huen sys med sølvfarvede stikkesting i midten og fire røde stikkesting udenom.

Bordkort og invition student

Montering: 

Invitation: Pres det færdige broderi fra vrangen, og stryg vlieseline på vrangsiden. Markér, hvor broderiet skal placeres i forhold til hullet i passepartouten. Smør limstift på langs passepartoutens kanter på bagsiden af kortet, og smør ligeledes lim på kortets 3. side, som ligger under broderiet. Pres broderiet fast. 

Bordkort: Pres det færdige broderi fra vrangen. Klip motivet til, så det måler 3,5 cm i højden og 4,5 cm i bredden. Trævl stoffet op helt ind til motivet, og lim motivet på bordkortet med limstift.

Hendes Verden nr. 7/2017 

Anbefalet til dig