Strik en flot cape i kobbergarn fra HendesVerden
Foto: Jacqueline Fluri

Strik en flot cape i kobbergarn fra HendesVerden

Strik en flot cape i kobbergarn

Del på

Strik en smart cape i kobbergarn, der både er flot og hjælper dine ømme skuldre.

Af Jena Kofoed 25.sep.2015 Håndarbejde

**

CAPE I KOBBERGARN

Str.: S (M) L

Længde: 31 (35) 39 cm.

Garn: Qoperfina, 50 (75) 75 gr brun (fv Hickory) og 50 (75) 75gr lys grå (fv Silver) fra Canard.

Kvalitet: 50 % organic Naturally baby alpaca/48 % organic pima cotton/2% pure copper metal fiber. 25 g = 304 meter.

Pinde: Rundp nr. 3 (60 cm) og strømpep nr. 3.

Strikkefasthed: 28 m og 40 p = 10 x 10 cm.

Der strikkes med 1 tr. af hver farve. Modellen strikkes oppefra og ned. Første og sidste m strikkes r.

Strikkeopslagning: Lav en løkke (1. m), * strik 1 r og sæt m dr over på venstre p *, gent fra * til * til det ønskede antal.

Slå 136 (140) 144 m op på rundp nr. 3 med 1 tråd af hver farve, med picotopslagning således: * slå 4 m op med strikkeopslagning, luk 2 m af, sæt m på p i højre hånd dr over på p i venstre hånd *, dette er 1 picot og nu gent fra * til * indtil der er det ønskede maske antal på p. Strik 3 cm glatstrik. På næste p (r-siden) strikkes hulrække til bindebånd: * 2 r, (1 m løs af, 1 r, træk den løse m over) *, gent fra * til * og slut med 2 r. Strik 1 p vr tilbage. På næste p tages ud: * 1 r, strik lænken mellem m dr r *, gent fra * til * p ud. Strik 5 p glat, og start derefter på hulmønster:

1. p: * 2 r, 2 r sm, sl o *, gent fra * til * og slut med 4 r.

2. p: vr.

3. p: r.

4. p: vr.

5. p: 4 r * 2 r sm, sl o, 2 r *, gent fra * til * pinden ud.

6. p: vr.

7.p: r.

8. p: vr.

Gentag disse 8 pinde.

Strik til arb måler 29 (33) 37 cm. Strik 3 cm glatstrik. Strik dernæst fra r-siden en hulrække; 1 r * 2 r sm, sl o *, gent fra * til * pinden ud, slut med 1 r. Strik dernæst 3 cm glatstrik. Luk lidt løst af. Buk nederste kant sammen/op, så hulrækken danner ”musetakker” og sy fast på bagsiden.

Bånd: Slå 4 m op med strømpep, strik * 4 r, skub m tilbage på p (ikke vende arb) *, gent fra * til *, indtil ønsket længde. Træk båndet gennem hulrækken ved halsen. Hæft ender og pres arb let.

Hendes Verden nr. 39/2012

► SE OGSÅ: Strik på 10 timer: Smuk cape 

► SE OGSÅ: Nem hurtig cape

► SE OGSÅ: Strik selv: Smuk cape


Del på
Kommentarer (0)

Henter...