Sød broderet dug med blå blomster fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Sød broderet dug med blå blomster

Broder med multifarvet garn, så får du meget mønster for en lille indsats.

Af: Marianne Aggebo Foto: Voight Prod.
08. apr. 2013 | Håndarbejde | Hendes Verden

Mål: Ca. 105 x 105 cm.
Materialer: 105 x 105 cm hvidt lærred, 475 cm blonde fra Permin • DMC brodergarn: gul (fv 90) grøn (fv 125) og blå (fv 121).

Vejledning:
Overfør med blød blyant motivet spredt ud over dugen, og broder med 2 deltråde garn. Med grønt broderes stilkene med meget korte (ca. 2 mm) kontursting. Og bladene broderes i fladsyning af 2 halvdele. Med gult broderes blomstermidterne af korte kontursting i cirkler, og med blåt broderes blomsten udenom, også i kontursting i cirkler. De små pletter rundt om blomsten broderes med blåt i fladsyning.

Montering:
Lav en dobbelt ombukket kant på 1,5 cm hele vejen rundt, pres, og sy i hånden. Sy derefter blonden på i hånden ca. 3 mm inde fra vrangsiden.

Se tegningen til broderiet her

Hendes Verden nr. 15/2010