Hækl selv: Kurv til garnet fra Hendes Verden
Foto: Anitta Behrendt | Hæklet i tricotgarn
Hendes Verden

Hækl selv: Kurv til garnet fra Hendes Verden

Hækl selv: Kurv til garnet

Får du ikke brug for en garnkurv til alle dine kommende hæklearbejder?

Af Stine Hoelgaard Johansen 02.aug.2015 Håndarbejde

Hæklet kurv til garnet

Mål: Højde 18 cm/omkreds 90 cm.
Garn: Hooked Zpaghetti, 1 stk. cone lys grå melange, en rest mørk sennep og en rest mint fra Yarnfreak.
Kvalitet: 92 % bomuld/8 % andre fibre. 1 stk. 900 g cone = 120 meter.
Hæklenål: Nr. 7.

1. omg: Med grå hækles 2 lm. I 1. lm fra nålen hækles 8 fm, og omg lukkes med 1 km hen til lm i starten af omg. Hver omg starter med 1 lm og sluttes med 1 km. 2. omg: 2 fm i hver m = 16 fm. 3. omg: 2 fm i hver 2. m = 24 fm. 4.-7. omg: Fortsæt med at tage ud, men med 1 fm mere imellem udt for hver omg = 56 fm. 8. omg: Fm omg rundt. 9. omg: 2 fm i hver 7. m = 64 fm. Hækl 4 omg fm lige op med grå og 1 omg lige op med mørk sennep. *Hækl 2 omg med grå. Med mint hækles **3 fm, 1 fm, som hækles ned i den underliggende omg**, gent fra ** til ** hele omg rundt*, og gent fra * til * endnu 2 gange, men med henholdsvis sennep og mint. Resten af arb hækles i grå. Hækl 1 omg fm lige op. På  næste omg hækles hanke således: Hækl 12 fm, 8 lm, spring 8 fm over, hækl 24 fm, 8 lm, spring 8 fm over, og hækl 12 fm. På næste omg hækles fm over fm, og om hver af de 2 hanke hækles 14 fm. Bryd garnet, og hæft enderne.

Hendes Verden nr. 31/2014

► SE OGSÅ:  Hækl selv: Etui til hæklenålene

► SE OGSÅ:  Hækl selv: Dobbelte grydelapper

► SE OGSÅ:  Flettet kurv af målebånd

dupa

Henter...