Hæklede ispinde fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Hæklede ispinde

Mums, disse hæklede ispinde er da lige til at spise ❤

Af: Bodil Bøjer Foto: Jacqueline Fluri
23. aug. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

✿ ✿HÆKLEDE ISPINDE

 Mål: 14 cm inkl. pind.
Garn: Rester af bomuldsgarn nr. 8 i ønskede farver.
Hæklenål: Nr. 2½.
Tilbehør: Ispinde af træ (godt at have lidt i
reserve, for de kan let knække, når du laver hul i
dem), fyldevat og en syl.


Vejledning: Hækl 3 lm, og saml til en ring med en km. Hækl 2 fm i hver lm til i alt 6 m. Hækl 2 fm i hver lm til i alt 12 m. Hækl 1 fm, så 2 fm i den næste m, gentag til i alt 18 m. Hækl 40 omg x 18 fm. Et godt tip er at bruge en tråd i en anden farve til at holde styr på omgangene. Stop fyldevat i halvdelen af ’isen’, sæt ispinden i, og fyld op med fyldevat på begge sider af pinden. Tag ind til 9 m ved at hækle 2 m sm hele vejen rundt (fm). Du kan stoppe allerede her og hæfte tråden hele vejen rundt. Du kan også fortsætte med endnu en omg og tage ind til 6 m ved at hækle 1 fm, så 2 fm sm. Det bliver som et lille vedhæng. Afslut med en km. Prik et hul i ispinden med en syl, og ’sy’ den sidste rest tråd igennem hullet for at fæste ispinden. Fæst tråden i ’isen’. Hvis du vil lave en ispind med chokoladetop, skal du starte med den brune tråd og skifte garn efter 10 fulde omg a 18 m. Du har så 30 omg i en anden farve tilbage, inden du tager ind igen.

Hendes Verden nr. 11/2012

► SE OGSÅ:  Hæklet muffin  

► SE OGSÅ: Hæklet lagkagestykke

► SE OGSÅ: Hæklet bagværk