Halstørklæde i zigzagstriber fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Halstørklæde i zigzagstriber

Garnet til tørklædet er indfarvet a la gammeldag batik og i de grønlige nuancer, og når det som her er strikket i et mønster med vendepinde, giver det nogle flotte zigzagstriber. Køb garnpakken her - så du får det helt perfekte resultat.

Af: Tante Grøn
29. okt. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Halstørklæde i zigzagstriber

Mål: 12 x 200 cm.
Garn: Batik, 3 ngl flerfarvet i grønne nuancer (fv 09) fra Tante Grøn.
Kvalitet: 100 % merceriseret bomuld. 50 g = ca. 130 meter.
Pinde: Nr. 4.
Bemærk: Hele tørklædet bliver strikket i retstrikning med vendepinde. Det vil sige, man vender på pinden og strikker tilbage.

Slå 30 m op på p nr. 4, og strik 2 p ret. På næste pind strikkes således: 5 r, vend, slå om højre p, og strik alle m r tilbage. På næste p strikkes de 5 m, omslaget strikkes r sm med den efterfølgende m, 1 r, vend, slå om, og strik alle m r tilbage. På næste p strikkes 7 m r, omslaget og den efterfølgende m strikkes r sm, 1 r, vend, og slå om, strik alle m r tilbage.

Der forsættes således med at strikke 2 m mere på hver 2. p, til der sidste gang strikkes 25 m, omslaget strikkes r sm med den efterfølgende m, og her strikkes de sidste 4 m på p r.
Nu strikkes der 2 p ret, og det hele gentages, så der startes på en ny kile i samme side, som man sluttede. På denne måde strikkes der små kiler, som så passer sammen, og tørklædet bliver næsten lige. Tørklædet kan strikkes bredere ved at slå flere m op, og længden bestemmer mængden af garn.

Hendes Verden nr. 44/2010

► SE OGSÅ: Smart langt halstørklæde i meleret garn 

► SE OGSÅ: Flot halstørklæde med snoninger

► SE OGSÅ: Strik nemt og hurtigt på store pinde: Viklehalstørklæde