Elegante sommerhandsker fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Elegante sommerhandsker fra Hendes Verden

Elegante sommerhandsker

Del på

Sommerhandsker er altid aktuelt til bryllupper og andre store fester.

Af Ukendt oprindelse bearbejde at Jena Kofoed 26.jun.2015 Håndarbejde

**


Sommerhandsker

Str.: Handskens bredde er ca. 8 cm.
Garn: Petra nr. 5, 1 ngl hvid (fv B5200) fra Permin.
Kvalitet: 100 % bomuld. 100 g = 400 meter.
Pinde: Nr. 2½, samt strømpep nr. 2½.
Strikkefasthed: 30 m og 40 p i mønsterstrik på p nr. 2½ = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Tag tråden mellem 2 m op og strik den dr r.
Mønster: 1. p: (r-siden) 5 r, * 2 r sm, sl o, 6 r, gentag fra * og afslut med 5 r. 2. p: (og alle øvrige p fra vr-siden af arb) alle m og omslag strikkes vr. 3. p: 4 r, * 2 r sm, sl o, 1 r, sl o, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 3 r, gentag fra * p hen. 5. p: 3 r * 2 r sm, sl o, 1 r, sl o, 2 r sm, sl o, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 1 r, gentag fra * og slut med 2 r. 7. p: 1 r, * 2 r sm, sl o, 6 r, gentag fra * og slut med 2 r sm, sl o, 1 r. 9. p: * 2 r sm, sl o, 1 r, sl o, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 3 r, gentag fra * og slut med 2 r sm, sl o, 2 r. 11. p: 2 r, * sl o, 2 r sm, sl o, 1 r løs af, 1 r, træk den løse m over, 1 r, 2 r sm, sl o, 1 r, gentag fra * og slut med: sl o, 2 r sm. 12. p: Alle m og omslag strikkes vr. Gentag p 1-12.
Bemærk: Handskerne strikkes på 2 p, frem og tilbage på p. Fingrene strikkes rundt på strømpep. Sømmen placeres på håndens inderside, ved tommelfingeren.
Slå 52 m op på p jumperp nr. 2½, og strik mønster (se mønster) ved at gentage de 12 p 4½ gang (= i alt 54 p). Flyt de 52 m på 2 strømpep, så der kommer til at sidde 26 m på hver p, og fold det strikkede vr mod vr.

Højre handske: Til pegefinger tages 6 m fra forreste p, slå 3 nye m op ved langfingersiden, og tag 7 m fra den bagerste p (= 16 m). Fordel m på de 4 strømpep og strik 7 cm rundt. Strik nu m sm 2 og 2, til der er 6 m tilbage på omg. Træk garnet igennem m og hæft enden grundigt. Langfinger: Tag 7 m fra forreste p, slå 2 nye m op ved ringfingersiden, tag 6 m fra den bagerste p, strik 3 m op i pegefingeren (= 18 m). Strik 8 cm rundt og luk af som på pegefingeren. Ringfinger: Tag 6 m fra forreste p, slå 2 nye m op ved lillefingersiden, tag 7 m fra den bagerste p, strik 2 m op i pegefingeren (= 17 m). Strik 7,5 cm rundt og luk af som på pegefingeren. Lillefinger: Tag de resterende 13 m fra de to pinde og strik 2 m op i ringfingeren (= 15 m). Strik 6 cm rundt og luk af som på pegefingeren. Tommelfinger: Slå 3 nye m op og strik glatstrikning, idet der på hver 2. p tages 1 m ud i beg og slutn af p (se udtagning), til der er 21 m på p. Fordel m på strømpep og strik 5,5 cm rundt. Luk af som på pegefingeren, pas på ikke at stramme aflukningen. Strik en handske mere, men spejlvendt, dvs. til pegefingeren tages 7 m (i stedet for 6 m) fra den forreste p og 6 m (i stedet for 7 m) fra den bagerste p… Når handskerne syes sammen, vil sømmen (ved tommelfingeren) således forskydes 1 m.

Manchet:
Slå 68 m op på p nr. 2½ og strik 18 p mønster (se mønster). På den flg. p strikkes * 2 r, 2 r sm, gentag fra * og slut med 4 r. Luk løst af.

Montering:
Sy aflukningskanten fra manchetten til handsken. Sy handskerne sammen i yderste led af yderste m og efterlad et hul hvor tommelfingrene syes i. Pres arb let.

Hendes Verden nr. 26/2011

► SE OGSÅ: Skøn slå om-trøje

► SE OGSÅ: Smuk lilla top med snoninger

► SE OGSÅ: Strik en smart sommertop med knapper


Del på
Kommentarer (0)

Henter...