Strikket cardigan med hjerter
SPONSORERET indhold

Strikket cardigan med hjerter

Lækre lodne hjerter i fluffy angora – så bliver det ikke mere feminint og julet.

Af: Elisabeth Kruse
21. nov. 2019 | Håndarbejde | Hendes Verden

**

Strikket cardigan med hjerter

Str.: S (M) L.

Overvidde: 88 (94) 100 cm.

Hel længde: 50 (52) 54 cm.

Garn: Grignasco Champagne, 7 (7) 8 ngl (fv 533) fra Gepard samt Angora Fino, 2 (2) 2 ngl pink (fv ag15) fra BC Garn.

Kvalitet: Champagne: 75 % merinould/25 % silke, 50 g = ca. 165 meter. Angora Fino: 70 % angora/10 % uld/20 % polyamid. 50 g = ca. 250 m.

Pinde: Strømpep nr. 3 og 4 samt rundp nr. 3 og 4 (40 cm).

Strikkefasthed: 26 m og 28 p i glatstrikket hjertemønster på p nr. 4 = 10 x 10 cm. 26 m og 38 p i dobbelt perlestrikning på p nr. 4 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.

Tilbehør: 6 messingknapper, diameter 15 mm.

LÆS OGSÅ: Strik selv: Råhvid julesok med lyseblå stjerne

Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.

Dobbelt perlestrikning: 1. p/omg: * 2 r, 2 vr *, gentag fra * til *. 2. p/omg: r over r og vr over vr. 3. p/omg: vr over r og r over vr. 4. p/omg: r over r og vr over vr. Gentag 3. og 4. p/omg.

Knaphuller: Luk 4. og 5. m i forkanten af, og slå på den flg. p 2 nye m op over de aflukkede m. Her er knaphullerne strikket med ca. 11 cm’s mellemrum. Hvis du ikke ønsker, at de to øverste knaphuller sidder så tæt sammen som på billedet og i stedet vil have samme afstand mellem alle knaphullerne, kan du måle på venstre forkant: Det nederste knaphul placeres ca. 2 cm fra den nederste kant, det øverste i halskanten, de øvrige 4 jævnt fordelt derimellem.

Bemærk: Når der strikkes mønster med flere farver på alle p, læses diagrammet fra højre mod venstre, når der strikkes fra r-siden af arb, og fra venstre mod højre, når der strikkes fra vr-siden af arb. 1. p i diagrammet er r-siden af arb.

Strikket cardigan med hjerter

Ryg: Slå 102 (110) 118 m op på p nr. 3 med rødt, og strik 10 cm rib: * 2 vr, 2 r *, gentag fra * til *, og slut med 2 vr. (1. p = vr-siden af arb). Sørg for at slutte ribben med 1 p fra r-siden af arb, hvor der tages ud til 124 (132) 140 m jævnt fordelt. Skift til p nr. 4, og strik 1 p vr. Fortsæt derefter med at strikke dobbelt perlestrikning (se Dobbelt perlestrikning). Når arb måler 33 (34) 35 cm, lukkes af til ærmegab på hver 2. p i hver side for 4, 2, 1 (4, 3, 3) 5, 4, 3 m. Fortsæt med at strikke 2 m sm i beg af hver p i alt 10 (8) 8 gange (= 100 (104) 108 m tilbage på p). Strik, til arb måler 50 (52) 54 cm. Sæt de midterste 36 m på en hjælpep til halsudskæring, og strik hver skulder færdig for sig. Strik 1 p, og luk i halssiden for yderligere 1 m. Når arb måler 52 (54) 56 cm, lukkes de resterende 31 (33) 35 skulder-m af. Strik den anden skulder færdig på samme måde, blot spejlvendt.

LÆS OGSÅ: Julehæklerier: Hækl den sødeste julegris

Venstre for- stykke: Slå 62 (70) 78 m op på p nr. 3 med rødt, og strik rib: * 2 vr, 2 r *, gentag fra * til * p hen, og slut med 2 vr (1. p = vr-siden af arb). Strik 10 cm rib, og sørg for at slutte med 1 p fra r-siden af arb, hvor der tages ud til 70 (78) 86 m jævnt fordelt – Bemærk, at der ikke tages ud i de sidste 8 m (= forkanten) – disse strikkes i dobbelt perlestrikning med rød hele vejen op. Skift til p nr. 4, strik de 8 forkantm, og strik vr p hen. Fortsæt nu med at strikke de første 62 (70) 78 m på p glatstrikning med pink hjerter i angora efter diagram- met (se Bemærk) og de sidste 8 m som forkant. Når arb måler 33 (34) 35 cm, lukkes af til ærmegab på hver 2. p for 4, 2, 1 (4, 3, 3) 5, 4, 3 m, hvorefter der strikkes 2 m sm i alt 5 (5) 6 gange (= 58 (63) 68 m på p). Når arb måler 47 (48) 49 cm, sæt- tes de 18 (20) 22 m midtfor i hvil. Fortsæt derefter afl ukning til halsudskæring på hver 2. p for 3 m og derefter for 4 (5) 6 x 1 m. Når forstykket måler 52 (54) 56 cm, lukkes de resterende 33 (35) 37 m af.

Højre forstykke: Strikkes spejlvendt af venstre forstykke, men med knaphuller i forkanten (Se Knaphuller). Første knap- hul strikkes 2 cm fra den nederste kant.

Ærme: Slå 52 (56) 60 m op på strømpep nr. 3 med rødt. Marker omg’s begyndelse, og strik 10 cm rundt i rib (2 r, 2 vr). Tag på den fl g. p ud til 56 (60) 64 m jævnt fordelt. Skift til strømpep nr. 4, og strik dobbelt perlestrikning, idet der samtidig tages ud (se Udtagning) 1 m før og 1 m efter markeringen på skiftevis hver 6. og hver 8. omg i alt 21 gange (= 98 (102) 106 m på p). De nye m strikkes med i den dobbelte perlestrikning, efterhånden som de tages ud. Strik lige op, til ærmet måler 52 cm (alle str.). Luk nu af til ærmekuppel for 4 m på hver side af markeringen (= 90 (94) 98 m på p), og fortsæt med at strikke frem og tilbage på p, idet der strikkes 2 m sm i begyndelsen af hver p, til der er 22 m tilbage (alle str.). Luk af. Strik et ærme magen til.

Montering: Sy skuldersømmene sammen.

LÆS OGSÅ: Skønne strikkede julekugler

Halskant: Bemærk: Det er vigtigt at samle præcis det antal m op mellem ryg og forstykker, der kan få den dob- belte perlestrikning til at gå op hele vejen langs halsudskæringen i forhold til både forstykker og ryg: På rundp nr. 3, fra r-siden af arb, strikkes de hvilende m fra højre forstykke i dobbelt perlestrikning med rødt, fortsæt derefter med at strikke nye m op (ca. 11-12 m pr. 5 cm) rundt langs halsudskæringen i højre side om til de hvilende m fra ryggen, der strikkes, så den dobbelte perlestrikning fortsætter, videre strikkes nye m op rundt langs halsudskæringen i venstre side, og til sidst strikkes de hvilende m fra venstre forstykke i dobbelt perlestrikning. Strik frem og tilbage på rundp, til der er strikket ca. 1 cm (slut med 1 p fra vr-siden af arb). Strik nu det sidste knaphul over de øvrige på højre forkant, og strik videre, til halskanten måler ca. 3 cm. Luk af i r fra r-siden af arb. Sy ærmerne i ærmegabene. Sy ærme- og sidesømmene. Sy knapperne i.

Se diagrammet til strikket cardigan med hjerter her

Hendes Verden nr. 43/2011

Anbefalet til dig