Smart nederdel med striber fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Smart nederdel med striber fra Hendes Verden

Smart nederdel med striber

Del på

Dejlige striber i tweed

Af Wilfert's 18.apr.2014 Håndarbejde


NEDERDEL MED STRIBER
Str.: S (M) L (XL).
Taljevidde: 75 (80) 85 (90) cm.
Hel længde: 50 (51) 52 (53) cm.
Garn: Tweed, 3 (4) 4 (5) ngl sort (fv 79) samt 1 ngl i hver af de 5 farver: koksgrå (fv 78), blå (fv 70), råhvid (fv 60), mellemgrå (fv 77) og lysebrun (fv 62) fra Wilfert’s.
Kvalitet: 80 % uld/20 % polyamid. 50 g = 105 meter.
Pinde: Nr. 5.
Strikkefasthed: 18 m og 22 p i glatstrikning på p nr. 5 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: Ca. 75 (80) 85 (90) cm sort elastik, 3 cm bred.

Kantmasker: Strik første og sidste m ret på alle p.


Udtagninger: Saml tråden mellem 2 m op, og strik den dr r.


Bemærk: Nederdelen består af 4 ens stykker: 2 sorte sidestykker og 2 stribede stykker til hhv. for og bag. Striberne på for- og bagstykket strikkes i tilfældig rækkefølge og varierende bredder. Slå 34 (36) 38 (40) m op med sort, og strik glatstrikning. 1. p strikkes vr og er vr-siden af arb. På 10. p og efterfølgende på hver 10. p tages 1 m ud i begge sider inden for kantm (se Udtagninger) i alt 12 gange (= 58 (60) 62 (64) m på p). Fortsæt, til arb måler 50 (51) 52 (53) cm eller ønsket længde, og luk af i rib (1 r, 1 vr). Strik yderligere 3 stykker (se Bemærk).

Montering: Sy de 4 stykker sammen med madrassting, så sømmene bliver usynlige. Hæft enderne, og damp arb let. Sy elastikken sammen til en ring, og sæt den fast i taljen (på bagsiden af nederdelen) med knappenåle, så nederdelen rynker jævnt hele vejen rundt. Sy elastikken fast med elastiske heksesting.

Hendes Verden nr. 35/2011

Del på
Kommentarer (0)

Henter...