Strik selv: Flot bolero i skøn modefarve fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Strik selv: Flot bolero i skøn modefarve

En bolero er en åben trøje, der ikke når helt til taljen – den kan være mere eller mindre kort. Til foråret er boleroen skøn over en farvet top uden ærmer.

Af: Lene Holme-Samsøe Foto: Jacqueline Fluri
05. feb. 2016 | Håndarbejde | Hendes Verden

Bolero i skøn modefarve

Str.: S (M) L (XL).
Overvidde: 85 (93) 101 (109) cm.
Hel længde: 43 (44) 45 (46) cm.
Garn: Diva de Lux, 5 (6) 6 (7) ngl pastel (fv nr. 03) fra Permin.
Kvalitet: 49 % uld/48 % akryl/3 % polyester. 50 g = ca. 50 meter.
Pinde: Rundp nr. 7 og 8 (80 cm).
Strikkefasthed: 10 m og 16 p i glatstrik på p nr. 8 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Tilbehør: 7 knapper, diameter 18 mm.
Bemærk: Boleroen strikkes oppefra og ned, frem og tilbage på rundp.

LÆS OGSÅ: Bolero trøje med snoninger

Flot bolero i skøn modefarve.

Slå 67 m op (alle str.) på rundp nr. 7 (se Bemærk). 1. p (= vr-siden af arb): 4 r, 1 vr, strik (1 r, 1 vr), til der er 4 m tilbage på p: 4 r. 2. p: 5 r, 1 vr, strik (1 r, 1 vr), til der er 5 m tilbage på p, 5 r. 3. p: Som 1. p. 4. p: Strik som på 2. p, til der mangler 4 m, 2 r sm, sl o (= knaphul), 2 r – over resten af boleroen strikkes knaphuller på denne måde med 6 cm’s mellemrum mellem alle knaphuller. 5. p: Som 1. p. 6. p: Som 2. p. 7. p: Som 1. p. 8. p: Strik alle m r, imens m samtidig inddeles således (alle str.): 14 m = forstykke, afmærk næste m (= raglan-m), 6 m = ærme, afmærk næste m (= raglan-m), 23 m = ryg, afmærk næste m (= raglan-m), 6 m = ærme, afmærk næste m (= raglan-m), 14 m = forstykke. Skift til rundp nr. 8, og strik (fra vr-siden af arb) 4 r, *strik vr hen til raglanm, sl o, 1 vr (= raglan-m), sl o*, gent fra *til* yderligere 3 gange, strik vr, til der er 4 m tilbage på p: 4 r. På næste p strikkes omslagene på hver side af hver af de 4 raglan-m r, så der kommer et hul på hver side af de 4 raglan-m. Fortsæt på denne måde med at strikke 4 m i retstrik ved forkanterne, og sl o på hver side af de 4 raglan-m på hver 2. p (fra vr-siden af arb), til der er strikket 8 (10) 11 (12) p med omslag (= 131 (147) 155 (163) m på p).

Flot bolero i skøn modefarve.

Str. L og XL: Fortsæt med at sl o ved raglan-m, men nu kun på ryg og forstykker yderligere 1 (2) gang(e) – undlad således at sl o på ærmerne (= 159 (171) m på p).

Alle str.: Luk raglan-m af, og sæt de 22 (26) 28 (30) ærme-m i hver side i hvil, imens ryg og forstykker strikkes færdige først.


Ryg og forstykker: Slå 2 (2) 3 (3) nye m op under ærme-m i hver side (= i alt 87 (95) 105 (113) m på p). Strik lige ned, og husk knaphullerne, til sidesømmen måler ca. 22 cm (eller ønsket længde). Strik 6 p rib (1 r, 1 vr). Luk af i rib.

Flot bolero i skøn modefarve.

Ærmer: Slå 2 (2) 2 (2) m op på hver side af de hvilende ærme-m (= 26 (30) 32 (34) m på p). Strik 4 p rib. Luk løst af i rib. Strik det andet ærme på samme måde.

► SE OGSÅ: Bolero med kort trompetærme

Montering: Sy ærmerne sammen, og sy de små huller  under ærmerne. Sy knapper i.

Hendes Verden nr. 5/2014