'
Strik selv: Smuk patentsweater fra Hendes Verden
Foto: Jacqueline Fluri
Hendes Verden

Strik selv: Smuk patentsweater fra Hendes Verden

Strik selv: Smuk patentsweater

Smuk patentsweater med indbygget smal talje.

Af Jena Kofoed 01.apr.2016 Håndarbejde

**

Patentsweater

Str.: S (M) L.
Overvidde: 102 (108) 112 cm.
Hel længde: 60 (62) 64 cm.

Garn: Roving, 8 (8) 9 ngl rosa (fv nr. 4038) fra Mohair by Canard ApS. Kvalitet: 80 % merinould/20 % kidmohair. 100 g = 120 meter.
Pinde: Rundp nr. 9 (60 og 80 cm).
Strikkefasthed: 12 m og 22 p i patentstrik på p nr. 9 = 10 x 10 cm. Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Udtagning: Saml tværlænken mellem 2 m op, og strik den dr r.

► SE OGSÅ: Flot sweater i retriller


Halvpatent: 1. p (= vr-siden af arb): *1 r, sl o, og tag samtidig med at der slås om den flg. m vr løs af*, gent fra * til * p hen, slut med 1 r. 2. p: *1 vr, strik omslaget og den flg. m r sm*, gent fra * til * p hen, slut med 1 vr. Gent 1.-2. p.


Sammenstrikning højre side: 3 r sm (= sammenstriknings-m), tag 2 m ud i den flg. m ved at strikke 3 gange i m således: Stik højre p ind i m, sl o, og træk garnet igennem m, sl o p, stik igen p ind i samme m, sl o, og træk igen garnet igennem m – der er nu taget 2 m ud.


Sammenstrikning venstre side: Strik 3 gange i den flg. m (som beskrevet ovenfor), 3 dr r sm (= sammenstriknings-m).

Ryg: Slå 63 (67) 69 m op på rundp nr. 9, og strik 25 (29) 33 p halvpatent (se Halvpatent). Markér de midterste 15 (19) 21 m på p. Fortsæt i halvpatent, imens der samtidig strikkes sammenstrikninger således: (**) 1. sammenstriknings-p: Strik ind til og med den 20. m (alle str.). Strik sammenstrikning højre side (se Sammenstrikning højre side), strik, som m viser hen til næste mærke: Strik sammenstrikning venstre side (se Sammenstrikning venstre side), strik p hen. På p fra vr-siden af arb strikkes sammenstriknings-m og de nye m, så de passer ind i patentmønsteret. 2. sammenstriknings-p: Strik hen til 2 m før selve sammenstriknings-m (dvs. til og med den 18. m): 3 r sm, tag 2 m ud i den 1. af de 3 m (der blev strikket i samme m på forrige p), strik, som m viser, hen til venstre side, hvor der tages ud i den 3. af de 3 m (der blev strikket i samme m på forrige p), 3 dr r sm, strik p hen. Gent sammenstrikningen i hver side på hver 2. p i alt 10 gange, idet der hver gang begyndes 2 m før den forrige gang. Gent fra (**), idet der igen strikkes sammenstrikning på hver 2. p i alt 10 gange. Luk nu af til ærmegab for 2 m i hver side, og fortsæt derefter med at tage ind til raglan således fra r-siden af arb: 2 r, 2 r sm, strik, til der er 4 m tilbage på p: 2 dr r sm, 2 r (de to yderste m i hver side strikkes vr på vr-siden og r på r-siden af arb til færdig længde). Gent raglan-indt på hver 2. p i alt 19 gange. Sæt de resterende 21 (25) 27 m i hvil.


Forstykke: Strikkes som ryggen.


Ærme: Slå 21 (23) 25 m op på p nr. 9, og strik halvpatent, idet der samtidig tages 1 m ud i hver side på hver 6. p i alt 16 gange (= 53 (55) 57 m på p). Strik 5 p lige op. Luk nu 2 m af i hver side. Strik derefter raglan-indt (fra r-siden af arb) som på ryg og forstykke i alt 19 gange på hver 2. p, og sæt de resterende 11 (13) 15 m i hvil. Strik et ærme magen til.

Montering: Sy raglansømmene så yderligt som muligt. Sy ærme- og sidesømme.


Halskant: Saml alle 4 deles m på rundp: ryg – ærme – forstykke – ærme (= i alt 64 (76) 84 m på p). Strik 4 cm rib (2 r, 2 vr). Luk af. Hæft øvrige ender.

TIP

Ulden er så blød og let spundet, at du sagtens kan have den direkte på kroppen.

Hendes Verden nr. 2/2015

► SE OGSÅ: Grøn sweater med struktureffekt


Henter...