Vest med striber og vingeærmer
SPONSORERET indhold

Strik selv: Vest med striber og vingeærmer

Vestene kan være store eller små, åbne eller lukkede – denne har som en ekstra detalje et lille vingeærme.

Af: Lone Oldrup Foto: Jacqueline Fluri
07. nov. 2015 | Håndarbejde | Hendes Verden

Vest med striber og vingeærmer

Str.: S (M) L.
Overvidde: 81 (88) 95 cm.
Hel længde: 60 (62) 64 cm.
Garn: Eco Algodon, 1 (1 ) 2 ngl mørk koral (fv 15), 1 (2 ) 2 ngl grøn (fv 07), 1 (1) 1 ngl lilla (fv 13) og 1 (1) 1 ngl beige (fv 05). Venezia, 1 (2) 2 ngl brun (fv 408). Susy Lame, 1 ngl grøn (fv 907). Seta Natural, 1 ngl af hver af farverne koral (fv 26) + gul (fv 28). Alle kvaliteter er fra Wilfert’s.
Kvalitet: Eco Algodon − 100 % økologisk bomuld. 50 g = ca. 85 meter. Venezia − 80 % kidmohair/20 % polyamid. 25 g = ca. 250 meter. Seta Natural − 100 % silke. 50 g = ca. 150 meter. Susy Lame − 64 % viskose/36 % polyester. 25 g = ca. 150 meter.
Tilbehør: 2,5 (2,7) 2,9 meter brunt bredt skråbånd samt sytråd i samme farve som skråbåndet.
Pinde: Nr. 4 + en maskeholder.
Strikkefasthed: 22 m på p nr. 4 = 10 cm.
Passer strikkefastheden ikke, må der prøves med finere eller grovere pinde.
Striberapport: 14 p Seta, koral − 2 p Eco Algodon, lilla − 6 p Eco Algodon, beige − 10 p Venezia, brun (dobbelt garn) − 4 p Venezia, brun + Susy Lame, grøn − 10 p Eco Algodon, koral − 20 p Eco Algodon, grøn − 4 p Seta,
gul − 8 p Venezia, brun + Susy Lame, grøn − 6 p Venezia, brun (dobbelt garn) − 10 p Eco Algodon, lilla − 4 p Eco Algodon, beige. Gentag disse 98 pinde.
Bemærk: Hele arbejdet strikkes i retstrik. Vrangsiden er brugt som retside, dvs. den side, hvor farverne “flyder lidt over i hinanden”.

Vest med striber og vingeærmer

Ryg: Slå 90 (100) 108 m op på p nr. 4. Strik retstrik med striber iflg. striberapporten. Strik lige op, til arb måler 25 (26) 27 cm. Luk herefter af til ærmegab i begge sider på hver 2. p for 7, 3, 2, 1 (8, 3, 2, 1) 9, 3, 2, 1, 1 m. Strik lige op, til arb måler 58 (60) 62 cm. Luk de midterste 26 (30) 32 m af til halsudskæring, og strik hver skulder færdig hver for sig. Luk yderligere 1 m af i halssiden. Når arb måler 60 (62) 64 cm, sættes de resterende skuldermasker på en m-holder.

Forstykker: Slå 45 (50) 54 m op, og strik striber som på ryggen. Luk af til ærmegab som på ryggen. Strik lige op, til arb måler 36 (38) 40 cm. Luk af til halsudskæring på hver 2. p for 8, 3, 2, 1 (10, 3, 2, 1) 10, 3, 2, 1, 1 m, strik lige op til forstykket måler som ryggen, og sæt de resterende masker på en m-holder. Strik et forstykke mere, blot modsat.

Montering: Fugt stykkerne, og pres dem let fra vrangsiden. Læg stykkerne ret mod ret, og strik dem sammen, samtidig med at m lukkes af. Sy sidesømmene sammen, og hæft ender.

Ærmer: Mål ca. 15 (17) 19 cm fra skulderen og ned, og start med at strikke striber iflg. striberapporten derfra, bemærk! de brede striber, i striberapporten strikkes et par pinde kortere for at kompensere for den skrå aflukning, når ærmet skal sys på ryg og forstykke, f.eks. hvor der skal strikkes 10 p, strikkes der på ærmet kun 8 p, og hvor der skal strikkes 20 p, strikkes der på ærmet kun 16 p. Slå 70 (74) 78 m op, strik 1 p ret, på de efterflg. p lukkes der 2 m af i beg af her pind, til der er 10 m tilbage. Luk de sidste 10 m af på én gang. Strik et ærme magen til.

Montering: Sy ærmerne i, så striberne passer ud for striberne på forstykke og ryg. Sæt skråbåndet fast med nåle hele vejen rundt, om vesten, og sy det derefter fast enten i hånden eller på symaskine. Sy herefter også et stykke skråbånd fast i hvert ærmegab.

Hendes Verden nr. 33/2009

► SE OGSÅ: Strik selv: Fin vest med striber

► SE OGSÅ: Strik selv: Smart vest

► SE OGSÅ: Nemt & billigt: Smart vest du kan strikke til under 50 kr.!

Anbefalet til dig