Sjov strikket kat fra Hendes Verden
SPONSORERET indhold

Sjov strikket kat

Brug dine garnrester og strik denne søde lille kat.

Af: Sys Meulengracht-Madsen Foto: Anitta Berhendt
06. maj. 2013 | Håndarbejde | Hendes Verden

Garn: Bouclegarn fra Garnstudio. Derudover strømpegarn i mørkeblåt/lyseblåt meleret samt hvidt

 

Pinde: strømpepinde nr. 3.

Tilbehør: 2 små knapper til øjne, en lille perle til næse, 12 pibe-rensere til ben samt fibervat. Derudover en nål uden spids til montering.

Katten strikkes i glatstrik.

Krop: Slå 22 m op med det melerede garn. Strik lige op i glatstrik-ning, til arb måler ca. 8,5 cm, 1. p strikkes vrang (= vrangsiden). Luk af.

Ben: Slå 18 m op med det melerede garn, og fordel m på 3 pinde med 6 m på hver pind. Strik rundt i glat, og når foden måler ca. 2 cm tages ind, idet m strikkes sm 2 og 2 (= 9 m på omg). Der strik-kes nu rundt, til benet måler 7 cm. Luk alle m af. Strik 4 ben i alt.

Hoved: Slå 27 m op med det melerede garn og fordel m på 3 pinde. Strik rundt i glat, til arb måler 2 cm, og skift derefter til det hvide strømpegarn. Efter 3 omg med det hvide garn tages på næste omg ind ved at strikke de to første og de to sidste m på hver p sammen (= 7 m på hver pind). Strik en omg over de 21 m, derpå strikkes igen de to første og de to sidste m på hver p sammen (= 5 m på hver pind). Der strikkes endnu en omg, hvorefter de 15 m lukkes af.

Øre: Slå 9 m op og strik 10 p glat. Strik nu de sidste 2 m sammen i slutn af hver pind, indtil der er 1 m tilbage. Bryd garnet, og træk garnenden igennem m. Strik et øre magen til.

Hale: Strikkes som en rund snor. Vælg pinde, der er tyndere end man ellers ville bruge til det aktuelle garn. Slå 5 m op og strik 1 p ret. Vend ikke arbejdet, men skub maskerne til modsatte ende af pinden, og byt om på pindene i venstre og højre hånd. Træk garnet frem til første maske, og strik alle masker ret igen. Ved altid at strikke i samme retning bliver strikketøjets sider samlet til et rør, som illuderer en hale. Strik, til halen har den ønskede længde, og strik derefter m sm 2 og 2, til der er 1 m tilbage. Bryd garnet, og træk garnenden igennem m.

Montering: Fold det strikkede stykke til krop sammen, og sy sammen forneden og i den ene ende. Fyld passende med fibervat i kroppen, og sy kroppen sammen foran. Vend vrangen ud på hove-det, og sy det sammen forneden (det bliver pænere, når det sys sammen på vrangen). Vend hovedet tilbage til retsiden, fyld fiber-vat i, og sy det sammen foroven. Sy to små knapper på til øjne, og sy en lille perle på til næse. Broder munden under næsen med stik-kesting, anvend samme garn som til knurhår. Knurhårene trækkes igennem i højde med næsen med en nål. Sy ørerne øverst på hove-det. Sy hovedet på kroppen. Bøj en piberenser i den ene ende på ca. 2 cm, stop den ned i benet, så piberenseren med den bøjede del en-der nede i foden. Put 3 piberensere i hvert ben. Fyld passende fi-bervat rundt om piberenserne i foden, og sy herefter foden sammen forneden. Det overskydende på piberenserne, der stikker op af be-net, presses under monteringen ind i kroppen, så benene bliver sta-bile at stå på. Monter alle 4 ben ens, og sy dem på kroppen. Sy ha-len på. Når benene bøjes ved anklen, får tøjdyret fødder, det kan stå på.

Opskriften er fra Hendes Verden nr 41, 2008