'
Strik selv: Fint tæppe til slagbænken fra Hendes Verden
Foto: Skovdal og Skovdal
Hendes Verden

Strik selv: Fint tæppe til slagbænken fra Hendes Verden

Strik selv: Fint tæppe til slagbænken

Trænger køkken- eller havebænken til en ansigtsløftning, så prøv med en løber strikket på store pinde.

Af Pernille Albers 30.mar.2013 Håndarbejde

Mål: 65 x 215 cm.
Garn: Cosy Wool, 6 ngl mørk lilla (fv 83), 2 ngl grå (fv 08), 3 ngl lys lilla (fv 81), 1 ngl rosa (fv 11) og 2 ngl lime (fv 71) fra Coats HP.
Kvalitet: 100 % uld. 100 g = 125 meter.
Pinde: Rundp nr. 12 (80 cm).
Strikkefasthed: 8 m i retstrik på p 12 = 10 cm.
Bemærk: Der strikkes med dobbelt garn frem og tilbage på rundpind.
Tip: Brug garnresterne til at strikke en pude.

Slå 52 masker op på rundp nr. 12 med dobbelt garn, og strik ret på alle pinde. Stribemønsteret kan varieres efter ønske, men er her strikket på følgende måde: 36 p mørk lilla, 12 p grå, 6 p rosa, 18 p lys lilla, 12 p lime, 28 p mørk lilla, 18 p lys lilla, 8 p grå, 6 p lime, 14 p rosa, 6 p mørk lilla, 14 p grå, 18 p lys lilla, 22 p mørk lilla, 4 p rosa, 16 p lime, 8 p grå, 18 p mørk lilla, 14 p lys lilla, 12 p lime, 22 p mørk lilla. Hæft ender.

Hendes Verden uge 14/2010


Henter...