dårlige skønhedsvaner
Foto: Getty | Vi har samlet de værste skønhedsvaner, som din krop vil takke dig for at droppe med det samme
fit living

Dårlige skønhedsvaner

11 skønhedsvaner du skal stoppe med nu!

Bider du negle eller træner du med makeup? Vi har alle vores dårlige skønhedsvaner, men hvilke af dem mener skønhedseksperterne, er de værste? Det kan du få svaret på lige her.

Af Mette Kyvsgaard 09.mar.2017 Sundhed

1. Daglig hårvask skal stoppes

Ifølge forfatter og indehaver af spa- og skønhedsklinikken Amazing Space, Laura Bonné, bliver dit hår ikke nødvendigvis pænere i dagligt selskab med shampoo.
"Hyppig hårvask stimulerer talgen i hårsækkene og hvert enkelt hårstrå vil danne mere fedt. Derfor bliver dit hår endnu mere fedtet jo mere du vasker det," siger Laura Bonné og foreslår i stedet at bruge en tørshampoo eller en hårpudder:
"Daglig hårvask er en ond cirkel at komme ud af, men en god hårpudder kan hjælpe dig på vej, mens du trapper ned til hårvask max hver anden til tredje dag".

Hårpudder: Find den bedste til dit hår på Nicehair.dk (sponsoreret)

2. Stop dovenskaben: Makeuppen skal af inden sengetid

Spørger man Anette Kristine Poulsen, forfatter og fast skønhedsekspert på Go' morgen Danmark, skal din dovenskab når det kommer til at fjerne makeup inden sengetid, stoppes i en fart.
"I løbet af en dag samler der sig foruden støv og snavs også SPF og regnfrakke-agtige silikonestoffer fra din makeup i dine hudporer. Det er derfor super vigtigt, at du gør rent bord om aftenen til de ingredienser, som er gode for huden for at undgå urenheder," fastslår Anette og tilføjer:
"Nye studier tyder desuden på, at vi, selv i Danmark, ikke skal tage let på forurening. De fæle forureningspartikler kan nemlig være op til 20 gange mindre end en hudpore. Så skip ikke den rens, inden sengetid."

Stort udvalg af skånsomme og plejende makeup fjernere hos med24.dk (sponsoreret)

LÆS OGSÅ: 9 tips til smukke vipper: Sådan gør du

3. Sløve barberblade er no-go

Mange af os er skyldige i at holde fast ved de sløve barberblade, selvom de synger på sidste vers. Ifølge Laura Bonné, kan denne dårlige vane skade mere, end du tror:
"Sløve barberblade giver udslæt, røde knopper og skægpest," siger hun og påpeger, at din skraber holder længere, hvis du altid opbevarer den et tørt sted, så den ikke bliver sløv.

Tip: Laura Bonné fortæller ligeledes at du skal bruge en "pre-shave" for eksempel en blødgørende shower gel, der beskytter huden, og får skraberen til at glide nemmere. Hvis du vil undgå røde knopper anbefaler hun, at du lader huden blive varm inden du barberer dig, og barberer du i hårenes groretning kommer du indgroede hår til undsætning.

4. Stop med at udskyde skiftingen af hovedpudebetræk

Selvom dit hovedpudebetræk syner rent og lækkert og dufter af blomster, så gemmer det på en masse bakterier, der påvirker din hud.
"Hvis du vil undgå uren hud, udslæt og irritation er et rent hovedpudebetræk et vigtigt skridt på vejen. Din hovedpude samler på overskydende skidt, olie og makeup, der kan øge risikoen for bakterievækst i ansigtet" forklarer Laura Bonné og uddyber:
"Vask dit pudebetræk én gang om ugen og vælg et betræk af silke, der er allergivenligt og samler færre husstøvmider. Selve puden kan du give en tur i vaskemaskinen hver 6. måned."

LÆS OGSÅ: Ekspert: Så ofte bør du skifte dit håndklæde, hvis du vil undgå bakterier

5. Neglebidning skal stoppes

Neglebidning er bare ikke særlig attraktivt, dog kan mange skrive den på deres liste over dårlige vaner. Laura Bonné anbefaler at du udskifter neglebidningen med en ny og god vane:
"Massér i stedet dine negle og neglebånd med en plejende olie med solsikke eller citrontræ. Hermed flytter du fokus væk fra neglebidningen, samtidig med at du plejer dine negle med fugt, blødgører dine neglebånd og forebygger neglerødder."

6. No makeup workout

Selvom du måske gerne vil se pæn ud på løbebåndet, er makeup og træning en virkelig dårlig kombination.
"Når du træner, bliver du varm, og varmen åbner dine porer i huden. Sveden afgifter og udrenser din hud, og det er derfor vigtigt at huden kan ånde frit og udskille affaldsstoffer. Men hvis din hud er dækket af foundation og pudder, stopper porerne til og det skaber urenheder," forklarer Laura Bonné og tilføjer:
"Sved har desuden en sur pH-værdi, så det er vigtigt at rense huden igen efter træning for at hudens pH-værdi kommer i balance. Hvis du altid har et par renseservietter med i træningstasken, så kan du hurtigt rense din hud både inden og efter træning."

7. Stop med at røre ved dit hår

Mange har en trang til at ruske op i håret, så det får lidt liv og ikke syner så klasket, men ifølge Laura Bonné gør det intet godt:
"Har du en tendens til altid at røre eller lege med dit hår, så knækker det hurtigere, hovedbunden bliver lettere irriteret, og dit hår kommer til at se fedtet ud."

8. Kvit idéen om at solcreme kun er til sommer

En gylden kulør opnås udelukkende ved brug af solcreme.
"Mange tror at huden "bruner" hurtigere og mere uden solcreme, men problemet er bare at den farve, der til forveksling ses i første omgang er en forbrænding af huden. Beskyt din hud fra tidlig ældning, pigmentering og hudkræft ved at bruge solcreme hver dag," fastslår Laura Bonné.

9. Stop med at gemme på produkter, du ikke bruger

Mange af os har tendens til at fylde toiletskabet med skønhedsprodukter og makeup, som vi alligevel ikke får brugt og ifølge Anette Kristine Poulsen skal den vane kvittes:
"En undersøgelse har vist at kvinder kun bruger de produkter der er på forreste række i toiletskabet. Alle de produkter, der står bagerst, kan vi ikke huske, hvad skal bruges til - vi ved bare at det er for gammelt til at blive brugt. Så hav plads til det, der gør godt, for det er med hudpleje som med sport og tandbørstning: Det virker kun, når du gør det," konstaterer hun.

10. Stop med at prikke dine bumser

Selvom du ikke kan udstå at kigge på den gule prik midt i panden, så gør det kun skaden værre, hvis du begynder at klemme den:
"Du spreder bakterievæksten til de omkringliggende hudlag, og det forværrer problemet og giver dig flere bumser," siger Laura Bonné.
Hun foreslår i stedet at man anvender en form for antiseptisk SOS-stik på hudproblemet:
"Bland ren æterisk lavendel med enkelte dråber rosmarinolie og dup det på dine bumser med en vatpind én gang om dagen".

11. Tro ikke dagcreme er nok

I manges skønhedsrutine indgår det at fugte ansigtet med en ansigtscreme, men ifølge Laura Bonné er det ikke nok. Du skal også supplere med serum.
"Der er mange fordele ved at bruge serum på ansigtet under din ansigtscreme: Den styrker, nærer og afbalancerer de dybere hudlag og forebygger hudens ældning, hvor din ansigtscreme primært beskytter overfladen," siger hun.

LÆS OGSÅ: Test af vandfast mascara: Find din favorit til træning, ferie & fest

Eksperterne

Laura Bonné (LB) står bag spa- og skønhedsklinikken Amazing Space. Hun har senest udgivet bogen "Beauty Foods", der giver mere end 100 fødevarefavoritter til indre og ydre skønhed. 
Se mere på amazing-space.dk

Anette Kristine Poulsen (AKP) er skønhedsredaktør på Børsen og fast skønhedsekspert på Go' Morgen Danmark. Hun har skrevet bestsellerbogen „Sådan får du superhud”, hvor du kan få alle de gode skønhedsvaner serveret. Se mere på beautyspace.dk





Henter...