Billede 1 - Rachel Ellebye fra ' Årgang 0'
Rachel Ellebye fra " Årgang 0"

Rachel deler ubehagelig oplevelse med buschauffør: Det er utrygt som kvinde

Rachel Ellebye har nu anmeldt episoden.

Billede 2 - logo herognu HER&NU HN

- Ikke den fedeste oplevelse i bussen her til aften, indleder Rachel sit skriv med på en story på Instagram.

Rachel Ellebye, kendt fra "Årgang 0", havde haft en hyggelig aften hos en veninde. Men da Rachel er på vej hjem, og står ved busstoppestedet, suser bussen lige forbi hende.

Artiklen fortsætter under videoen.

- Jeg forsøger at signalere, at jeg skal med bussen og den stopper midt ude på vejen. Jeg stiger på, viser min billet og bliver skældt ud af buschaufføren. Jeg forsøger at ignorere det, indtil han råber af mig, skriver en tydeligt rystet Rachel.

Den tidligere "Vild med dans"-deltager understreger, at buschauffører plejer at være flinke og rare og at de fleste passer godt på deres passagerer. Hun fortæller, at det som kvinde ikke altid er specielt behageligt at tage bussen hjem om natten alene.

- Det her var så ubehageligt, og jeg følte mig meget utryg ved at tage bussen, hvilket jeg sjældent gør.

Efter at Rachel havde delt den grimme oplevelse på Instagram, modtog hun et hav af søde beskeder fra folk, der støttede hende. Og det fik Rachel til at handle.

- Jeg har været inde og melde episode til Movia og DOT, og håber, at der ikke er andre, der skal udsættes for det samme, skriver hun i en ny story og pointerer endnu engang, at det heldigvis er et fåtal af buschauffører, der opfører sig sådan. 

HER&NU har været i kontakt med trafikselskabet Movia og Movias direktør for kunder og kommunikation, Stine Sander, skriver således: 

- Vi er naturligvis kede af at høre om oplevelsen i bussen. Det skal være en god oplevelse at køre med bussen, og det noterer jeg mig også, at Rachel Ellebye normalt synes, det er. Når det er sagt, skal ingen have skældud for at stige på og vise billet. Vi har derfor fulgt op på Rachels henvendelse til vores kundecenter, og vi har bedt busselskabet, der kører linje 2A for Movia og har chaufføren ansat, om at huske den gode service overfor vores passagerer. Derudover er det altid en god idé at gøre sig synlig for chaufføren – fx ved at tænde lygten på sin telefon, når det er mørkt.