Laust Sonne gik til bekendelse: Det var et chok for alle
Efter et alvorligt sammenbrud måtte Laust Sonne se sine D-A-D-bandmedlemmer i øjnene og fortælle sandheden: At han var blevet indlagt med en alkohol- og narkopsykose.
I efteråret 2018 skulle D-A-D spille i Grønland, men Laust Sonne fik forbud mod at tage med. Han var indlagt på psykiatrisk afdeling med en alkohol- og narkopsykose. For at pressen ikke skulle finde ud af det, var Lausts bror, trommeslageren Kristoffer Sonne, stand-in for ham.
Da Laust var ude på den anden side, var det regnskabets time.
– Jeg måtte fortælle D-A-D, hvad der var sket. Jeg var nødt til at lægge mit liv om og turnere på en helt anderledes måde. Jeg holdt en enetale på to timer, og der var meget stille omkring bordet, da jeg fortalte om psykosen. De andre sagde bare: ”Tak skal du have”.
Laust bag trommerne i D-A-D ved TV 2s 30-års jubilæum i april 2018. Et halvt år efter fik han en alkoholog kokainpsykose og endte på den lukkede psykiatriske afdeling.Foto: Niels Henrik Dam
Ugen efter skulle D-A-D i studiet og indspille en plade, og Laust ville sindssygt gerne være med.
– Jeg måtte sige til bandet, at jeg havde fået at vide af overlægen, at jeg ikke måtte arbejde særligt meget, og vi blev nødt til at omstrukturere den måde, vi gik i studiet på. Jeg måtte kun arbejde fire timer om dagen. Hvis jeg kom op i det røde stressfelt, ville psykosen bryde ud igen. Jeg skulle betragte min hjerne som værende brækket. Den skulle hele, før jeg rigtigt kunne gå i gang igen. Hvis jeg blev overloadet, ville jeg bryde sammen. Det var et chok for os alle sammen.
Min behandler fortalte, at det første år, man er ædru og clean, skal man fjerne alt alkohol fra hjemmet. Der står heller ikke længere sprut i backstagerummet. Men selv et år efter fik jeg fantomtømmermænd, når jeg lugtede sprut, fordi min krop husker det, og så sitrede den.
Laust Sonne.Foto: Bo Nymann
Laust fortæller, at hans band igennem 26 år har været meget støttende.
– Der har aldrig været et ”Arhh, skal du ikke lige med?” Nu er det ikke for festen og balladen, jeg tager ud og spiller. Det er for musikken, og det er en kæmpe fornøjelse. Det er sjovere at turnere nu, end da jeg havde tømmermænd hele tiden, siger han og tilføjer:
– Denne her bog er en kæmpe tak til vores familier, vores tætteste venner og til D-A-D, som har vidst det. Der er aldrig nogen, som har haft lyst til at gå med den historie.
