Anna David om at være mor
SPONSORERET indhold

Anna David: “Alba har givet mig en helt ny ro“

Det var ikke planlagt, at Anna David skulle blive gravid som 25-årig – et halvt år, efter at hun fandt sammen med sin kæreste. Men fra Alba blev lagt i hendes arme, har sangerinden følt en total selvsikkerhed i rollen som mor. En ro, som er smittet af på resten af hendes liv.

Af: Eline Holm
05. maj. 2014 | Børn | Vores Børn

Anna David har kun været mor i tre uger, da hun en aften synes, at nyfødte Alba virker varm. Som om hun har feber.

En alarmklokke ringer, for den nybagte mor har læst et sted, at så små børn ikke må have feber.

Annas kæreste, Christian, forsøger at berolige hende. Siger, at der nok ikke er noget at bekymre sig for. Men Anna kan ikke slippe tanken.

Hun føler helt inde i sig selv, at noget er galt, og hun får den lille pige til lægen. Hendes bange anelser viser sig at holde stik. Alba har en urinvejsinfektion, familien bliver indlagt, og snart modtager forældrene den nedslående besked: Albas ene nyre fungerer ikke optimalt. Lægerne forklarer, at de ikke ved så meget om sygdommen, men at de normalt anbefaler en femårs-antibiotikakur til børn med dårlige nyrer – bare for en sikkerheds skyld – for ellers kan de blive syge meget ofte. Men det er forældrenes valg.

Ordene giver genlyd i Annas hoved … medicin i fem år. Det føles helt forkert.

“Havde de sagt ‘det skal I bare’, havde vi selvfølgelig gjort det. Men jeg tænkte: ‘I siger, at I ikke ved så meget om det, og så vil I give hende medicin i fem år?!’. Jeg kunne simpelthen ikke bære at gøre hende til et sygt barn. Så vi sagde nej,” fortæller Anna.

Selvsikker mor

Hun ser tænksom ud, mens hun sidder med benene oppe i sofahjørnet hjemme i sin lejlighed og fortæller om det afgørende valg, hun blev præsenteret for som helt ny mor. Et valg, som – set udefra – må have krævet et helt utroligt mod at træffe. Det er ikke barnemad at gå op imod en anbefaling fra en autoritet til fordel for at følge sin egen fuldstændig uprøvede intuition. Ikke desto mindre var det, hvad Anna David gjorde. Sangerinden, som blev kendt for sin ‘fuck dig’-attitude fra sangen af samme navn.Hun var 20 år, da hun monsterhittede med nummeret, og der var store krøller, guld og glimmer, høje hæle og ‘jeg finder mig ikke i noget som helst’ for alle pengene. Nu er hun 28 og mor.Bortset fra hunden Gangster, en lille chihuahua som hun anskaffede sig og navngav (nu synes hun ikke længere, navnet er så fedt), da sådan en sag var en obligatorisk accessory til ghetto-chic-stilen, er der ikke meget tilbage til at vidne om dengang, hun gav fingeren til parforholdet på samtlige radiostationer.LÆS OGSÅ: Parforhold: Sådan overlever i kriserneHåret er tilbagestrøget, tøjet afslappet og kun de lange, lakerede negle og tatoveringen på venstre hånd bringer tankerne i retning af rock and roll. Alba står der. Hun er to år nu. Og har det strålende.“Alba blev rask, og først da hun var otte måneder, fik hun en ny urinvejsinfektion. Den læge, der tilså hende anden gang, fortalte os, at han mente, vi havde truffet det rigtige valg ved ikke at lade hende medicinere. Det var en enorm lettelse, for selvfølgelig var det et svært valg at gå imod det, lægerne sagde. Men jeg har virkelig lært, at man skal stole på sin egen mavefornemmelse omkring ens børn,” siger Anna.Den dårlige nyre har ikke givet Alba problemer siden. Og Annas oplevelse af at lytte til sin egen mor-intuition er med til at understrege den selvfølgelighed, hun har gået til mor-opgaven med, lige fra dag ét.

Smuk, smukkere, Alba

Det er kærlighed ved første blik, da hun får den lille baby rakt op på brystet, og den usikkerhed, som nogle mødre føler i begyndelsen over for det nye liv, det kæmpe store ansvar og rollen som mor, styrer hun fuldstændig uden om.“Ligeså snart jeg så Alba, føltes det bare som det mest naturlige i hele verden for mig. Jeg kunne bare kigge på hende hele tiden og syntes, hun var det smukkeste, jeg nogensinde havde set. Det var bare så rigtigt, at hun skulle komme, og at jeg skulle være hendes mor,” husker Anna.

Fuck – jeg er gravid!

Da sangerinden bliver gravid, er det ellers ikke resultatet af en nøje planlagt udvikling i hendes liv. Hun er 25 år og har kun været kærester med Christian i fem-seks måneder, da menstruationen en dag udebliver. Hun har holdt en pause på 14 dage med p-pillerne, fordi hun skal skifte til et andet mærke, og nu føler hun sig pludselig helt anderledes i kroppen. ‘Så tag en test’, siger Christian. Den mand, som hun er vildt forelsket i og har været sammen med stort set uafbrudt siden den dag, de blev kærester.De er allerede sikre på, at det skal være dem. Med børn og hele pakken – en dag. Men nu står Anna altså der på badeværelset og ser den ekstra streg komme til syne på den lille pind. ‘Fuck. Shit. Fuck, fuck, fuck. SHIT!’ hører Christian hende udbryde.“Det var det eneste, der kom ud af min mund. Jeg var totalt i chok!”.På trods af choktilstanden står det slet ikke til diskussion, at parret skal have barnet. De elsker hinanden, de skal være sammen – og nu skal de så bare være forældre før planlagt. Det er dog ikke uproblematisk at være ung, nyforelsket, netop flyttet sammen – og så lige oveni det hele at kaste sig ud i en familieforøgelse, med alt hvad det indebærer af raserende hormoner og følelsesmæssige udsving.LÆS OGSÅ: Gravid for 1. gangAnna har altid drømt om at få den dér familie med far, mor og børn. Sådan som hun selv voksede op hjemme på Østerbro med to kærlige forældre og masser af søskende – to storesøstre og en storebror. En stor, glad kernefamilie. Nu nager det hende, at Christian stadig har sin gamle lejlighed stående, og at han går i byen med vennerne, mens hun sidder derhjemme og bliver rundere og rundere. Hun bliver ramt af en usikkerhed – ikke over for, om hun vil være mor, men om forholdet er klar.“Det kørte bare i speedtempo i mit hoved, alle de tanker. ‘Vil han overhovedet det her? Er han væk i morgen? Skal jeg være alenemor?’ Jeg var fuldkommen umulig nogle gange, fordi jeg var så usikker på ham. Tænk, hvis han viste sig at være sådan en type, der skred, når det hele blev lidt for svært? Det kendte jeg ham ikke godt nok til at vide,” husker Anna David.I dag kan hun grine af sig selv, mens hun fortæller om, hvordan hun i hormonernes vold kunne finde på at råbe ‘pak dine ting og flyt!’ i ren frustration over, at Christian fortsatte sit gamle liv, mens hun sad derhjemme med sin bulende mave og sårede følelser. Hun har selvironien omkring det, men det til trods vil hun ikke anbefale andre at blive gravide så hurtigt efter, at de har mødt hinanden.“Der er jo mange, der har kampe i begyndelsen af et forhold. Vi skulle finde ud af, hvordan vi skulle leve sammen, og vi skulle markere grænser over for hinanden – og så gøre det samtidig med, at jeg var gravid. Det var bare ikke fedt. I dag havde jeg kunnet sige til ham: ‘Prøv at høre. Det er sådan her, jeg har det’. Men det var så nyt, at jeg ikke engang vidste, hvad jeg kunne tillade mig at sige, så jeg pressede ham i stedet. Som en slags test for at se, om han blev,” erkender Anna.

Ro på parforholdet

Christian blev. Og i dag føler Anna, at parforholdet har bestået prøven: De vil begge hinanden, familien og ikke mindst Alba. Hvor mange par oplever den største udfordring, når to forskellige opdragelsesmæssige baggrunde og nedarvede familiemønstre skal forenes til én måde at gøre tingene på, har den ro, som Anna fra starten har følt som mor, bredt sig til også at omfatte ‘Anna og Christian’.De er enige om det meste. At Alba skal blive siddende ved bordet, når der er mad, og spise det, der bliver serveret, for eksempel. At det er forældrene, der bestemmer, og ikke barnet. At hjemmet skal være et trygt og rart sted at være. At man godt må blive siddende lidt på sit værelse og tænke over tingene, når man har gjort noget forkert. Eller okay … måske er det mest Christian, der synes det sidste.“Jeg er ved at bide tungen af mig selv nogle gange for ikke at bryde ind, når Christian har en konflikt med Alba. Han er hårdere, end jeg og kan godt lade hende sidde lidt for sig selv og græde af, når hun har fået skæld ud. Men det går lige i mit moderhjerte, når hun græder, og jeg har bare lyst til at løbe ind til hende og sige ‘så så, værre er det heller ikke” griner Anna.LÆS OGSÅ: Mindfulness: Kom tættere på dit barnFra sin egen barndom håber Anna at kunne give datteren den samme støtte og opbakning, som hun selv og hendes søskende har fået med hjemmefra. Selv med fire børn rendende om benene formåede forældrene at se og dyrke hvert enkelt barns interesser. For Annas to ældre søstre var det dansen – især klassisk ballet, for storebroren var det økonomi, som han begyndte at dyrke i en tidlig alder.For Anna var det musikken. Fire år gammel begyndte hun at hamre løs på gryderne i køkkenet. Forældrene tog konsekvensen – og meldte hende til trommer. Senere begyndte hun at synge, og det udviklede sig til, at hun allerede som 14-årig fik tilbudt en international pladekontrakt i Tyskland. Anna gik kun i syvende klasse på det tidspunkt, men hun vidste præcis, hvad hun ville: Hun ville have den pladekontrakt og være musiker – nu. Hendes mor var mere forbeholden.Hun gik med til at skrive under på kontrakten – under betingelse af, at Anna skulle gøre skolen færdig, før pladen udkom. Sådan blev det, og da Anna efter niende klasse begyndte at turnere, holde koncerter og skrive autografer, var det hele tiden med sin mor ved sin side.“Jeg synes, det er helt vildt sejt, at mine forældre med fire unger har kunnet give mig, og også mine søskende, den opbakning. Det har betydet helt vildt meget, og uden den støtte ville jeg ikke have den karriere, jeg har i dag. Det vil jeg helt sikkert huske på, når Alba bliver ældre,” siger Anna.

Kan en mor lave musik?

Ikke at hun ligefrem drømmer om, at Alba som teenager kommer hjem og fremviser en pladekontrakt i udlandet. Men skulle datteren få lyst til at gå samme vej som sin mor og vise sig at have talent (hun er allerede begyndt at spille trommer på trapperne derhjemme), vil Anna selvfølgelig støtte hende. Men musikbranchen er tough, og det kræver benhårdt arbejde at skabe sig en plads – og beholde den. Det har Anna følt på egen krop.Hun havde arbejdet professionelt med musik i seks år, før hun fik sit egentlige gennembrud og pludselig blev overdænget med massiv opmærksomhed, musikpriser og høje salgstal. Siden har hun udgivet flere albummer, medvirket i Musicalen Grease og en række musikprogrammer på tv, men på trods af succesen kan man som musiker ikke bare læne sig tilbage og sige ‘nu er jeg etableret’. Der står hele tiden nye på spring til at overtage. Et faktum, som Anna blev konfronteret med, mens hun stod midt i sin nygravide sårbarhed med Alba i sparkende i maven.“Der var nogle, der sagde til mig ‘laver du så stadig noget?’ og ‘er du så færdig med at lave musik?’. ‘Nej, selvfølgelig er jeg ikke det!’ tænkte jeg. Men jeg begyndte at blive usikker – hvorfor spurgte alle til det?” husker hun.LÆS OGSÅ: 4 mødre: Vi bryder mor-tabuerI stedet for at bøje af kæmpede Anna med næb og kløer for at bevise, at hun ikke pludselig ville forsvinde ud af rampelyset, bare fordi hun skulle være mor. Hun arbejdede til det sidste og aflyste kun et par koncerter lige omkring terminen, fordi hun var bekymret for at føde for tidligt. Da Alba var fjorten dage gammel, stod den nybagte mor på scenen igen. Det var simpelthen nødvendigt.“Jeg havde så meget brug for at komme ud og spille igen. For at komme af med alle de tanker, der havde suset rundt i hoved på mig. Om hvorvidt min karriere var slut nu. Om mine fans stadig var der. Så jeg gennemførte, selv om jeg var helt svimmel af søvnmangel og havde svært ved at huske teksten til mine egne sange. Hele tiden med lidt dårlig samvittighed over for Alba, fordi jeg var væk fra hende de 70 minutter, koncerten varede,” husker Anna.I dag, hvor hun er fri af graviditetens hormonhelvede, kan hun se mere klart, at det var dem, der satte spørgsmålstegn ved hendes fortsatte evne til at blive noget ved musikken, den var gal med. Ikke hende.“Set i bakspejlet tænker jeg ‘hold kæft, nogle idioter’. Jeg synes, det er tarveligt at sige til en, der er 25 år, at nu er det sikkert slut. Kvinder har sgu da altid født børn, og jeg er da ikke den første i musikbranchen, der bliver mor. Anne Linnet har syv børn!”.

Mindre fokus på ‘mig’, tak!

Annas fans forsvandt heller ikke. Derimod har hun oplevet en fornyet respekt omkring hendes evner som sanger og sangskriver – at folk uopfordret kommer og siger ‘du gør det sgu godt’. Måske delvist, fordi hun er blevet mor og alene af den grund er blevet mere moden og voksen, hvilket – mener Anna – også smitter af på hendes arbejde.

Netop nu arbejder hun på at indspille en ny plade, og sangerinden har opdaget noget: Efter Alba er kommet ind i hendes liv, er hun blevet mere fokuseret og har fået en helt ny ro i sig selv og det, hun kan.

“Musikbranchen kræver, at du hele tiden tænker ‘mig, mig, mig’. Det har jeg været vant til. Men fordi jeg har fået Alba, kan jeg ikke længere have det fokus på mig selv. Nu kommer hun i første række, altid. Det har betydet, at jeg ikke længere gør mig så mange tanker om ‘vil folk nu kunne lide det her?’. Nu gør jeg det bare, og så må folk synes om det eller ej. Den indstilling er kommet med Alba. Det er noget af det mest positive ved at blive forælder – udover Alba!”.

LÆS OGSÅ: Test: Er I klar til barn nummer 2?

Anna glæder sig til, at hun, ikke lige nu, men en dag, skal være gravid igen. Med erindringen om de glade dage i barndomshjemmet in mente har hun altid sagt, at hun skal have fire børn. I dag er hun ikke sikker på, at det bliver så mange. For der skal også være plads til alt det andet i livet.

“Hvis jeg ikke laver musik, kan jeg heller ikke være en god mor. Det giver mig et brændstof at beskæftige mig med det, jeg elsker. Det er livsglæde for mig at være mor, men det er også livsglæde at kunne gøre mit arbejde ordentligt”.

Det er Anna helt overbevist om, at hun fortsat kan. Ikke mindst på grund af Alba og den selvsikkerhed, hun har bragt med sig ind i sin mors liv.

LÆS OGSÅ: Maria Montell og Tomas Villum: “Vi elsker vores familiekaos”

LÆS OGS: Geggo har været mor i en måned: “Jeg har lagt mit ego på hylden”