Blestop: Et ulideligt studie i brunt
SPONSORERET indhold

Blestop: Et ulideligt studie i brunt

Mit barn er tydeligvis på vej til at blive blefri, men på en ret så træls måde.

Af:: Lise Juhl Jepsen, blogger
25. sep. 2015 | Børn | Vores Børn

Lort er sjovt. Ja, men også rimelig anstrengende i de mængder, vi dealer med lige i øjeblikket.

Aften 1: Lort på døren

Martha var blevet puttet men knoldede rundt. Vi hørte hende stå ude på reposet og kalde. Og hvilket syn, der mødte os? Hele hendes dør var smurt ind i lort. Oh dear. Hun havde taget bleen af, og på en måde fået lort på hænderne, som hun så dekorerede døren med. Jeg ved ikke, hvor meget der var sjov a la “Martha maler!”, og hvor meget der bare var et forsøg på at få det af fingrene. Hun kom i bad, og døren blev vasket.

Aften 2: Splashzone på trappen

Efter en dag, hvor hun adskillige gange havde smidt bleen (dog kun med tis i) håbede vi stærkt på en lortefri aften. No such luck. Der blev puslet fra førstesalen. På reposet var der en stor pøl af tis. Med splashzone langt ned af trappen. Please please please, vær bare tis!

No way. Denne gang var lorten smurt ud over gulvet. Hun havde smidt bleen, lorten var landet på gulvet, hvor hun havde fået trådt i den. Oh crap for en stank! Barn i bad, gulv i bad. Og SÅ godnat!

LÆS OGSÅ: "Jeg har lavet lort"

Aften 3: Pletskud i potten

Endnu en dag med mange blesmidninger, men ingen interesse i at sidde på toilettet eller potten. “Nej ikke ‘lettet’!” Puslen på førstesalen. Pøl af tis på reposet. Check. Åh nej, hvilket syn mon skulle møde os  på værelset? Oh, thank god, lorten lå intakt i bleen på gulvet. Skidegodt Martha (no pun intended).

I et forsøg på damage control placerede vi potten på værelset (“hvis du skal tisse eller lave lort, så sæt dig på potten!”). Og så leverede damen en tissetår i potten. Dygtiiiig! Hun plejer ellers at være ret så uinteresseret i den der åndssvage potte. Barn og interiør slap for bad. Og så godnat.

Aften 4: Damen smed bleen under aftensmaden.

Og med en heftig årvågenhed og adskillige: “Martha, hvis du skal tisse eller lave lort, er det ude på toilettet. Kald på mor og far”, trissede hun rundt i bar røv. Hun er også i en periode, hvor det der med at sidde ned og spise aftensmad er den værste tortur hun kan forestille sig. Det er en anden historie og en anden udfordring, vi OGSÅ arbejder heftigt på i øjeblikket.

Men uanset hvor årvågne vi begge syntes, vi var, nåede frøkenen at sprede balderne og levere en dej lige midt på stuegulvet. Goddamit Alexis! Da aftenens skidning nu var overstået, var resten af aftenen lortefri. Halleluja.

Delkonklusion: 4 dages lortefest, men med en lille progression.

Damen er tydeligvis på vej til at blive blefri, men på en ret så træls måde. Det kunne være rart, hvis hun snart fik lært at sige til, før bleen blev flået af. Vi ville også sætte pris på, at hun gad sidde på toilettet og det mindste forsøge af levere i tønden. Nogle gange kan hun lokkes derop, men det er meget begrænset, hvor meget der sker. En bittelille tissetår en gang eller to, og så ellers iPad med tegnefilm og rigeligt brok og råb og hysteri.

Vi forsøger at tvinge hende derop i forbindelse med aftentoilette og i løbet af dagen, når hun indikerer, at bleen irriterer hende (9 ud af 10 gange er det, at hun har flået den af – mundtlig kommunikation gør hun ikke meget i). Alle aftener har hun været træt og brugt og fået en rimelig hyggelig og rolig godnatlæsning, så det er så røvtræls, at hun så ikke lægger sig til at sove og gemmer den bæ til næste morgen. Men nej nej, hun skal da knolde rundt, rode, larme, rode, råbe, synge, rode spille musik og nå ja…rode.

LÆS OGSÅ: ”Hvordan ser afføringen ud, skat?”

Aften 5: Lort über alles

Martha pøllede lige før aftensmaden, så vi håbede inderligt at vi kunne få en lortefri hyggeaften. Det er jo fredag… Jeg havde en hyggelig og rolig aftentoilette med Martha. De andre aftener har haft noget brok, skrig og gråd.

Når mor og far er stressede og sure, smitter det så frygteligt af på afkommet. Men i dag var rolig og rar. Og det håbede jeg virkelig ville gøre, at det trætte barn ville lægge sig ned og sove nogenlunde med det samme. Afskidning på toilettet blev det ikke til. Hun pure nægtede at nærme sig tønden. Nå, fingers crossed. Måske lægger hun sig til at sov

</figure> Morgendagens bæ in the making

the making[/caption]

Enormt hyggelig putning. Masser af kys og kram, vi sang og læste, og hun lagde sig artigt på puden.
En halv time senere. Hmm, Martha støver rundt på førstesalen. Bare hun ikke vækker Arnold. Nå, der blev stille. En time senere. Temmelig meget knolden rundt på førstesalen. Goddammit, hvorfor sover det barn ikke? Op af trappen. Krydsede fingre. Please please please. No more shit please!

Brunt helvede på reposet! Brunt helvede på barnet. Der var lort über alles! Hendes hænder var smurt ind. Der var lort på benene, armene, i håret. Ud over hele gulvet (altså reposet er ret lille, en halv kvadratmeter – but still), på karme og diverse.

“DU RØRER IKKE NOGET, MARTHA!” Ned af trappen med lortebarnet. Helt glad og lidt forvirret var hun. Og lidt irriteret over ikke at måtte bruge hænderne. Holy moly! Det er et under, at jeg ikke brækkede mig. Det er nok det klammeste, jeg har oplevet, sådan in real life. Ud i brusebadet. Jeg spulede og spulede og spulede, men det sad bare fast på hænderne. Nå, så måtte jeg jo selv gnide det af med rigelige mængder sæbe. Føj, føj, føj.

LÆS OGSÅ: Bye bye ble

Da hænderne var hudfarvede igen, røg hun i badekarret. Hun syntes, det var herrehyggeligt sådan at komme i bad. Hun snakkede og snakkede om alt muligt, imens jeg forsøgte med tydelige ord at banke denne sætning ind i knolden på hende: “Når du skal lave lort, skal du kalde på mor og far”. Jeg gentog det igen og igen og igen, og hun jammede bare over “vandet løber ned i kloakken”, “man skal bruge sæbe”, “lort på alle hænderne” etc. Selektiv hørelse? Ja, det tror jeg nok lige!

Nikolaj fik den anden lortetjans. Altså at gøre gulvet rent på førstesalen. Og han var sur. Martha var kærlig og sød og ville bare kramme og sidde og nusse i håndklædet.

Nu sover hun, og vi sidder her, og jeg synes, her lugter af lort overalt.

Teorier? Masser.

– Hun søger opmærksomhed. Negativ såvel som positiv. Når man kommer i bad langt over sin sengetid er det masser af dejlig solotid med mor og far.

– Hun kan ikke lide at have bleen på, når der er noget i den. Så meget har vi forstået. Men hun har ikke forstået, at hun har behov for voksenhjælp, når den er fyldt. Hun tror, hun bare kan styre det selv.

– Hun skal skide fast før sengetid, men har ikke knækket koden med toilet eller potte.

– Hun har ikke føling med sin krop i forhold til at sige til eller på anden måde reagere FØR hun tisser eller skider, så at droppe bleen helt er ikke en mulighed endnu.

– Der er låge øverst på trappen, så hun kan ikke komme ned. Det kræver, at hun kalder på os. Men hun råber, snakker, dimser så meget rundt (og om alt muligt andet), at det kan være svært at høre, hvornår det er the real deal. Og hun har jo endnu ikke mundtligt kommunikeret noget med fyldt ble, så hvad pokker skal vi lytte efter?

– Vi vil fremover holde lågen åben om aftenen. Hun kommer helt 100 rendende med alle mulige andre ærinder, men måske kan vi nå at fange en lortesituation, før den udvikler sig.

So there you have it. Lort, lort og lidt mere lort. Man må gerne grine. Det ville jeg også selv have gjort. Oh, og hvilken tale jeg skal holde til hendes 18-års fødselsdag!

LÆS OGSÅ: Projekt blestop – er I klar?

LÆS OGSÅ: 72 (hæslige) prøvelser ved sengetid

LÆS OGSÅ: Hvad er det værste, der kan ske, hvis mit barn spiser sit eget lort og 11 andre scenarier