GIV ET BLAD I JULEGAVE TIL ÉN, DU HOLDER AF

"Jeg har lavet lort"
Det kan virke ret voldsomt, første gang dit barn kommer hjem og siger "jeg har lavet lort". Illustration: Lotte Andkilde

"Jeg har lavet lort"

Lort er et af de første tabuer, dit barn møder. Det er noget, de færreste af os ved, hvordan vi egentlig skal snakke om. Og skal man kalde det lort, pølser, prut eller?

Faktaboks

Lortens historie

Bandeordet ’lort’ er i familie med de såkaldte sex- og afføringsbandeord, som alle er relativt nye.

‘Skide’ opstår som bandeord omkring 1908, mens ‘lort’ opstår omkring 1929. ‘Pisse’ bliver først brugt som bandeord fra omkring 1967. I 1990’erne begyndte danskerne også at bruge engelske bandeord som ‘shit’ og ‘fuck’.

Kilde: Sprogforsker ved Syddansk Universitet Marianne Rathje.

For forfatter Lea Korsgaard skiftede det meget brat. Den ene dag var hendes ældste søn et nuttet lille væsen, der på helt naturlig vis udforskede verden og sin krop, nærmest som en dyreunge. Men pludselig, da han var omkring de fem år, blev det meget upassende, at han sad i sofaen og hev i tissemanden eller ville vise den lort, han lige havde lavet. 

LÆS OGSÅ: Projekt blestop – er I klar?

– Jeg tænkte først, han ved ikke noget om sig selv, så selvfølgelig skal han udforske det helt vildt. Men lige pludselig kan børn bare ikke slippe af sted med den slags ting længere, siger hun. 

Lea Korsgaard har skrevet bogen Orgasmeland, hvori hun fortæller historien om en lille, dansk gruppe ved navn Sexpol, der i tiden op til Anden Verdenskrig kæmpede for et nyt og bedre samfund. Midlerne var fri seksualitet og en helt ny slags opdragelse, hvor børn kun skulle gøre det, der faldt dem naturligt. Også når det gjaldt afføring.

– De troede på, at pottetræning var den værste disciplinering, du kan udsætte dit barn for, fortæller Lea Korsgaard.  

Det betød for eksempel, at hjemme hos en af de førende familier i Sexpol gik børnene nøgne rundt, indtil de var seks år. 

Pottetræning var der intet af. Børnene sked og pissede over det hele, og forældrene tørrede op. Tanken var, at børn er selvregulerende og på egen hånd finder hen til potten, når de er klar til at komme af med noget. 

LÆS OGSÅ: ”Hvordan ser afføringen ud, skat?”

Selv indførte Lea Korsgaard og hendes mand et skideskema for sønnike. Mest af alt for at modarbejde den totale ligegyldighed, purken mødte potten med. På skemaet fik han en lille stjerne, hver gang han havde tisset, og en stor stjerne, hver gang der kom mere med. Det var den fejring, der ganske pludseligt stoppede.

– Jeg ved egentlig ikke, hvorfor det skiftede, men det gjorde det, nærmest fra den ene dag til den anden, siger hun. 

Overgangen fra, at lorten er noget vi hylder, til det er noget, barnet skal holde for sig selv, er svær, fordi afføring til en vis grad er et tabu for de voksne. Det er ikke noget, vi snakker om eller deler med andre. Og i dag er forældre som Lea Korsgaard stadig bekymrede for, om de kan finde den rigtige balance mellem naturlighed og opdragelse i pottetræningen af deres børn uden at give dem et mærkeligt traume over noget så naturligt som afføring.  

Se, hvad jeg har lavet!

Problemet med, hvad vi skal gøre med lorten, opstår gerne, når et barn er omkring to-tre år. Her har barnet udviklet sig til at kunne kontrollere sine kropsfunktioner og måske endda kunne holde sig, så bleen kan komme af. Oven i det begynder barnet at forstå, at de ting, det gør, påvirker verden. Og denne nye selvbevidsthed betyder, at barnet ser på sin afføring på en ny måde, siger Stig Broström, professor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet.– Tidligere kaldte man den tid for trodsalderen. I den periode opnår barnet en tiltagende selvopfattelse og en oplevelse af, at det er mig, der er årsag til noget. Barnet får udviklet en bevidsthed om, at ‘jeg er et menneske, og jeg mestrer noget’, siger han.LÆS OGSÅ: Renlighed: Slip den lille numse løs i varmenI den fase går det op for barnet, at det kan skabe ting, hvad enten den ting er en tegning, kaos i stuen, sprøjt fra en vandpyt eller en lort.– I og med det ikke længere sker i bleen, bliver barnet opmærksom på, at det her er en genstand udskilt fra mig. Jeg har produceret det her. Det svarer til, at barnet har lavet nogle streger og prikker med en tusch på et papir. Det er barnets produkt. Så det er vigtigt, at forældrene forholder sig til lorten. Det er et nyt skridt i barnets selvstændighed, så det er vigtigt, at forældrene er positive og roser, siger Stig Broström.I den proces kan der opstå den mærkelige situation, at børn bliver triste over, at det, de lige har skabt, bliver skyllet ud i toilettet. De er stadig i gang med at lære, at der er forskel på de ting, man producerer.– Det er vores kultur, der gør, at barnet skal lære, at vi ikke hænger afføring op på opslagstavlen. Det kunne principielt lige så vel være, at det var tegningerne, vi skyllede ud i toilettet, siger Stig Broström. I modsætning til tegningerne skal børnene altså lære, at afføring er en privat ting, som man ikke deler med andre. Og det er i den proces, at man kan blive bange for at indføre skam i sit barns liv. For afføring er stadig et slags tabu i samfundet, og vi kan ikke engang blive enige om at finde et neutralt udtryk for ‘det’.

Det frygtelige ord

For hvad må vi egentlig sige? De voksne termer som ‘fæces’ eller ‘afføring’ føles akavede, når vi snakker med børn. Men det modsatte kan være lige så slemt. Da sprogforsker ved Syddansk Universitet Marianne Rathjes barn begyndte i institution, blev hun slået af ordvalget. Både i København og Sorø, hvor familien senere flyttede til, havde institutionerne vedtaget at kalde det “lort”. – Vi synes, det var ret voldsomt og grænseoverskridende. Jeg er ikke nem at forarge – jeg er jo trods alt forsker i bandeord – men det lød forkert, når min datter kom hjem og sagde ’jeg har lort i bleen’. Sådan en lille mund, der sagde sådan et ord, siger hun. LÆS OGSÅ: 4 mænd om hormoner, kærlighed og lortebleerMarianne Rathje har blandt andet forsket i, hvordan forskellige generationer bruger bandeord, og hun har fundet en klar tendens. De ældre generationer bruger bandeord, der tager udgangspunkt i religion, for eksempel ’helvede’, ’satans’ eller det mildere ’gudskelov’. De yngre generationer, og her mener hun især teenagere, bander med afsæt i underlivet: ’pis’, ’fuck’, og altså ’lort’. Teenagernes overtagelse af ordet har gjort det kompliceret at bruge i opdragelsen. – Det er svært, for det er jo et bandeord, når man råber ’lort’ af et eller andet, siger Marianne Rathje. Alene ordets status som bandeord kan gøre nogle bange for, at ’lort’ er med til at stigmatisere det helt naturlige, der rent faktisk foregår. Men Marianne Rathje har heller ikke fidus til de ord, man normalt forsøger at erstatte bandeordet med.LÆS OGSÅ: Bandeord – må dit barn bande?– Ord som ‘puha’, ‘prutter’ og ‘adder’, som er det seneste nye, jeg har hørt, kan også stigmatisere det. Med de ord tager man på en eller anden måde afstand fra det ulækre, man laver, siger hun.I Marianne Rathjes familie kalder man det for at ’lave pølser’, det er deres kompromis for at undgå at bruge de negativt ladede ord. Og sprogforskeren beroliger de forældre, der er bekymrede over at snakke deres børns hoveder fulde af afførings-traumer. – Spørgsmålet er, hvor meget sproget egentlig gør, når det kommer til stykket. Helt små børn kan jo også finde på at gå om bag sofaen, når de skal lave stort i bleen, længe inden vi begynder at sætte ord på det, siger Marianne Rathje.

Sagt på facebook

Vi har spurgt jer på facebook, hvad I egentlig kalder det dér i bleen, potten og kummen. Her er et udpluk:

Da min datter var tre-fire år skulle hun engang lave, og hun ville ikke selv gå på toilettet hos bedsteforældrene. Mens jeg venter, og hun sidder på toilettet, siger hun: ’Mor lorten snakker til mig’. Jeg griner og svarer: ’Nå hvad siger den da?’ Hvortil hun svarer: ’Det ved jeg ikke, den snakker tysk’.
Charlotte Løvholt Burke

Vi bor på landet, og det har smittet af på vores søns udtryk. Hos os hedder det ’møg’, og at man møger sig.
Lene Gutmann

For 28 år siden havde vi en sjov oplevelse. Min to-treårige datter og jeg sidder i er cafeteria, og højt siger hun: ’A ga gie’. Jeg siger:  ’Hvad siger du?’ ’A ga gie’. Jeg spørger flere gange, hvad det er hun vil, hvorefter en mand ved bordet ved siden af siger: ’Hun skal skide …’ Jeg blev så flov, og siden kaldte vi det alt andet end at skide.
Marlene Overgaard

En ’bøf i baglommen’.
Jeanette Lau

Herhjemme kalder børnene det for FCK. Det har deres far lært dem. Han er inkarneret Brøndby-fan, så når børnene har lavet lort, siger han, at de har lavet FCK. Her kalder vi det også for lort, for det er det, det er.
Sussi Starup Lund

Lige nu kalder vi voksne det en lorteble, men jeg kunne godt forestille mig, at når han lærer at snakke, og selv skal sige det, så kommer det til at hedde, at han skal ’mudre’. Det udtryk bruger vi om det, når vi skal.
Camilla Fru Hvide Andreassen

Hjemme hos os hedder det ’at flette en trold’.
Kirsten Skov Villadsen

’Pupski’… Det hed det, da den mindste var lille. Det havde hun lært i vuggestuen!
Tina Esmann

Min søn sidder på potten, og jeg går så forbi ham. Han kigger op og siger lige så skarpt: ’Far, jeg skider lige’. Ellers hedder det vidst bare ’puba’ herhjemme.
Kent Jakobsen

Herhjemme er det ’gongelonger’.
Sandi Glass

Min søn på 7 siger gerne ’jeg skal lige tømme ryggen’. Og ellers siger han ’jeg skal lige på bummelummeren’.
Anemarie Dürr

Har altid sagt ’bæ’, men datteren insisterer på at kalde det ’lort’ eller ’smat-bæ’. Forestil jer lige, at man sidder til fint arrangement og barnet i den fineste kjole smiler, og folk kigger sødt på hende, hvortil barnet nærmest stolt siger: ’mor, jeg har lavet smat-bæ helt op til ryggen’. I de situationer kan jeg virkelig mærke hvor fantastisk og skøn hun er på sin helt egen måde, fordi hun altid får smilet frem i en.
Jannie Kristiansen

Her i huset laver vi ’pøller’ og indimellem en ’lort’ … Min datter på fire har to meget ældre søstre, og deres ’moderne sprog’ smitter nogle gange af. Så engang, min datter gik på toilettet, kaldte hun på mig, da hun var færdig, at jeg skulle komme og tørre hende, for hun havde lagt en dej! Jeg gik så derud og sagde ’HVAD?’ Og svaret kom prompte: ’Ja, en kringle mor …’ Meget svært at holde masken der.
Linda Angelina Larsen

Vi kalder det ’granater’. En episode hos lægevagten i venteværelset gjorde det ikke nær så pinligt, når pigebarnet kommer løbende: ’Mor, jeg skal lave granater!’
Malene Brummer Rasmussen

Det kaldes ’bajs’ (lort på svensk). Det var fint nok, indtil han fandt ud af, at hunden også laver pøller! Ikke så fedt, når en dreng på 2,5 står og skriger ’HUNDBAJSA MAMMA’, og stolt peger ned på den hundelort, som vores hund lige har produceret! Nu peges alle hundelorte ud hele vejen til dagplejen.
Cajsa Seger 

LÆS OGSÅ: Lina Rafn om angst, eufori og lortebleer

LÆS OGSÅ: Vi tester vådservietter

LÆS OGSÅ: Klumme: Har du smittet dit barn med sundhedssyge?

Se, hvad vi ellers skriver om: Forældre, Familieliv og Tumling