Klogt barn
SPONSORERET indhold

Sådan ved, du, om dit barn er særligt intelligent

Er dit barn super kvik, højt begavet og dermed et barn med særlige behov? Lær at spotte dit højt intelligente barn – og udfordre det efter evne.

Af: Kirsten Lykke Foto: Nimastock
24. feb. 2010 | Børn | Vores Børn

Er dit barn klassens ’Kloge Åge’? Knækkede han læsekoden som 5-årig, og klarer han de svære regnestykker som en leg? Og er han tilmed en grubler, der tænker meget over tingene?

Så er dit barn måske super kvik og begavet med en høj intelligens og har brug for at blive stimuleret ud over det sædvanlige. For det er faktisk ikke altid let at være den kloge i klassen.

LÆS OGSÅ: Særligt intelligent: Malthe lærte sig selv at læse som treårig

En høj intelligens kan blive en byrde, hvis omgivelserne ikke magter at tage hånd om barnet ved at stimulere og støtte, så hans særlige evner bliver en fordel – og ikke bliver en årsag til, at dit barn keder sig og ikke trives i skolen.

Følsom og bekymret

Børnepsykolog Ole Kyed er en af landets førende eksperter i det, man kalder ’børn med særlige forudsætninger’. I sin private praksis tester han børn for høj intelligens og vejleder forældre i, hvordan de bedst muligt hjælper deres velbegavede barn.Ifølge Ole Kyed er børn med høj begavelse ofte mere følsomme og bekymrede på grund af deres ekstremt opmærksomme sind og evne til at associere. Derfor har de også brug for voksne, der forstår og støtter dem.LÆS OGSÅ: Har du et følsomt barn?
– Forældre, lærere og andre voksne skal huske at tage hensyn til det kloge barn. Vi tror, de er så dygtige, fordi de selv kan finde ud af det hele. Men højt begavede børn er selvkritiske og har endnu mere brug for kærlighed og voksenkontakt end andre børn, fordi tanker og associationer let kan løbe af med dem, understreger Ole Kyed.

Stille piger, besværlige drenge

Foreningen Gifted Children er et netværk for forældre til børn med særlige forudsætninger. Her har forældre mulighed for sparring, råd og støtte. Ikke mindst i forhold til de kloge børns skolegang.Eva Antonsen fra foreningen forklarer:– De højt intelligente børn reagerer forskelligt, hvis de ikke trives i skolen. Mange begynder at kede sig og bliver hyperaktive og støjende i timerne. Andre melder sig ud og bliver såkaldte underydere, der slet ikke udnytter deres indlæringspotentiale.Børnene udvikler derved dårlige arbejdsvaner og får forringet chancerne for at klare sig videre i uddannelsessystemet. De føler sig ofte anderledes og mangler nogle at spejle sig i og bliver socialt indesluttede. De søger voksenkontakt og er ellers ofte alene. Reagerer dit barn sådan, er det et udtryk for, at han eller hun ikke trives i skolen.LÆS OGSÅ: Sådan takler du vilde drenge og lyserøde piger– Selvfølgelig er der også en del højt begavede børn, der klarer sig fantastisk i skolen. De er ivrige og nemme elever og er et aktiv for undervisningen. Men ofte får de ikke udnyttet deres evner optimalt, og det er en skam, understreger Eva Antonsen.Ofte er det nemmere at spotte de kvikke drenge. Når de keder sig i skolen, reagerer de anderledes end pigerne.Piger bliver generelt mere stille, mens drenge bliver ’besværlige’. En stille pige opdager man ikke i samme grad som en besværlig dreng.– Problemerne opstår ofte i de første skoleår, hvor børnene føler sig anderledes og kan have sociale og følelsesmæssige problemer i omgangen med andre børn. Det kan betyde, at de risikerer at blive fejlbedømt som adfærdsforstyrrede. Men det betyder så også, at man tager hånd om barnet og finder frem til årsagen, fortæller børnepsykolog Ole Kyed.

Samarbejd med lærerne

Foreningen Gifted Children har hvert år kontakt med hundredvis af forældre, der er bekymrede, fordi deres barn ikke trives i skolen.– Det kan være svært at have et klogt barn. Alle børn har styrker og svagheder, det gælder også de højt begavede børn. Det er faktisk forkert at tro, at kloge børn er super dygtige i alle fag. Sådan er det ikke nødvendigvis. De kan for eksempel være langt forud med matematikken, mens de stadig har svært ved at skrive en stil. Så det allervigtigste er at få et samarbejde i stand med lærerne, så man sammen kan støtte barnet bedst muligt. Alle børn har brug for at blive mødt, set og hørt, og kommer man de højt begavede børn i møde på deres niveau, kan de fleste godt trives sammen med normalt begavede børn, mener Eva Antonsen.LÆS OGSÅ: Sådan får dit barn succes i skolenHendes råd til forældrene lyder på at samarbejde med lærerne, så barnet stimuleres og udfordres både i skolen og derhjemme. I skolen kan det være med ekstra opgaver eller bøger på et højere niveau, mens barnet i sin fritid går til en sport, hvor de skal tænke taktisk og bruge hjernen. Det kunne for eksempel være kampsport eller ridning.

Skoler for begavede børn

Har I et højt begavet barn, kan det være en mulighed at vælge en skole for særligt kloge børn. Her er barnet sammen med ligestillede, og det giver en større selvforståelse og en oplevelse af fællesskab. Undervisningen tager hensyn til elevernes særlige egenskaber.Derudover har disse skoler også større overskud til at gennemføre en differentieret undervisning, hvor der tages hensyn til den enkelte elevs styrker og svagheder.Mentiqa-skolerne i Aalborg og Odense og Atheneskolen i Søborg er nogle af de – stadig relativt få – skoler for højt begavede børn, der findes i Danmark. Skolernes koncept er udviklet ud fra en overbevisning om, at en skolegang med ligestillede børn gør det muligt for eleverne at udvikle egne sociale kompetencer.LÆS OGSÅ: Sådan hjælper du dit barn til at elske skolen– Men har man et barn, der trives i hverdagen, er der ingen grund til at vælge en særlig skole. Derimod kan det være en fordel for barnet at følges i skole med de andre børn fra børnehaven. Går det så ikke som ventet i skolen, er et skoleskift ikke en (stor) invaliderende oplevelse. De fleste børn klarer det fint, ikke mindst hvis de oplever at få det meget bedre i deres nye skole, vurderer Eva Antonsen.

Velbegavet eller særligt klog?

De fleste forældre synes, at deres egne børn er vældig begavede – men det kan være svært at skelne det ’almindeligt’ velbegavede barn fra et barn med særlige forudsætninger og særlige behov. Med hjælp fra foreningen Gifted Children giver vi dig her et overblik. Test, om dit barn er særlig intelligent.

Velbegavede børn

– Kender svarene
– Er interesseret
– Har gode ideer
– Arbejder hårdt
– Svarer på spørgsmål
– Befinder sig i toppen af klassen
– Lytter med interesse
– Lærer let
– Har det godt med kammerater
– Er modtagelig
– Kopierer nøjagtigt
– Holder af at gå i skole
– Modtager information
– Husker godt
– Holder af logisk opbygget læring
– Er bevidste
– Er tilfredse med egen læring

Børn med særlige forudsætninger

– Stiller spørgsmålene
– Er ekstremt nysgerrige
– Har vilde, skøre ideer
– Beskæftiger sig med andre ting og klarer sig godt
– Diskuterer i detaljer og er omstændelig
– Er forud for klassen
– Viser stærke holdninger og synspunkter
– Ved det allerede
– Foretrækker voksne
– Er intens
– Skaber nyt
– Holder af at lære
– Bearbejder information
– Gætter godt
– Trives med kompleksitet
– Er ivrigt observerende
– Er meget selvkritiske