Særligt intelligent: Malthe lærte sig selv at læse som treårig
SPONSORERET indhold

Særligt intelligent: Malthe lærte sig selv at læse som treårig

Malthe kunne klokken som treårig, lærte sig selv at læse og ville vide alt, og hans mor lader ham være anderledes end andre børn. Men det er en udfordring for både forældre og børn, når et barn er særligt intelligent.

Af: Karen Greve Foto: Ida Schmidt
20. jan. 2015 | Børn | Vores Børn

Da femårige Malthe var lille, sang hans mor, Anne Bach på 20 år, ofte alfabetsangen for sin søn. Helt uskyldigt. Ligesom hun læste Halfdan Rasmussens ABC-bog højt. Hvem elsker ikke rimet om B? ‘Bennys bukser brændte – Børge råbte åh – Børge havde nemlig Bennys busker på’.

Børn på to år holder som regel af den slags remser. Nogle kan endda lære dem udenad og måske også genkende bogstavet B. Malthe elskede ABC-bogen. Da han var knap tre år, havde han luret systemet bag orddannelse og kunne forklare sin måbende mor, at der er a i ordet ‘and’ og ordet ‘spand’. De øvrige vokaler havde han også styr på.

Anne undrede sig, men slog det hen. Måske var det bare noget, han havde hørt et sted?

– Allerede i dagplejen fik jeg at vide, at Malthe var usædvanlig god til at huske lange sange. Vores erfarne dagplejemor sagde, at han havde en virkelig god hukommelse, fortæller Anne.

Efterhånden får Anne flere og flere hints om Malthes usædvanlige evner, der omfatter meget andet end bogstaver.

Som treårig lærer han sig selv klokken og kan regne ud, hvor lang tid der er, til han bliver hentet om eftermiddagen. Desuden foretager børnehaven en obligatorisk sprogtest på ham, der viser, at hans ordforråd ligger meget højt i forhold til jævnaldrende.

Da VM i fodbold ruller over skærmen, følger Malthe også ivrigt med. Spørg ham i hvilket minut Tyskland scorer sejrsmålet i finalen, og han ved det med garanti.

Anne er sikker på, at han også stadig kan huske resultaterne fra sidste års EM i håndbold. Han kaster sig glædestrålende over al slags viden, hvor hans hukommelse virkelig kan arbejde.  

I børnehaven arbejder hans stue med nationalflag, og Malthe er i sit es. Især når han kan rette den mandlige pædagog i forhold til rækkefølgen på farverne i det hollandske flag.

Et særligt barn

Malthe hører til de cirka fem procent af befolkningen, der er særligt begavet inden for bestemte områder. Det er svært at komme med en dækkende beskrivelse af, hvad det præcis vil sige. Særligt kloge børn kan ikke alle sammen stå på et ben og recitere russiske digte som treårige. De er lige så forskellige som andre børn.

Man kan dog godt sige, at særligt intelligente børn lærer hurtigere end deres jævnaldrende, men kun inden for deres interesseområde. De kan være sprogligt, matematisk, musisk, kreativt eller socialt begavede, men sjældent det hele på en gang.

I Danmark er der ikke tradition for at gøre noget særligt for at spotte intelligente børn. Ole Kyed, der er cand.pæd.psyk. og har skrevet bogen 'De intelligente børn', mener tværtimod, at vi har en tradition for at lade dem i stikken ud fra ræsonnementet: De kloge nok skal klare sig. Men sådan er det ikke nødvendigvis.

En lille fessor-type

Annes erfaringer som mor til en kvik, lille dreng er ikke entydigt positive. For vist er hun stolt af sin søn. Men også bekymret. Hun ved ikke helt, hvordan hun skal stimulere hans umættelige sult efter viden. Han har så mange spørgsmål og så meget energi.

Hun er bange for, at når han lærer sig selv at læse allerede i børnehaven, kommer han måske til at kede sig i skolen. Måske bliver han sådan en fessor-type, de andre ikke gider lege med?

– Malthe har det bedst i selskab med voksne og så nogle få børn, han leger med. Han er meget selektiv, og hvis de andre børn ikke interesserer ham, ignorerer han dem bare. Gider for eksempel ikke sige godmorgen til dem, forklarer Anne.

I forhold til sin alder er Malthe desuden lidt umoden rent socialt. Motorisk er han også bagud. Mens han er glad for at sidde på stuen og nørde med bøger og byggerier, så er børnehavens legeplads ikke noget rart sted for ham.

– Han skulle ikke op i rutsjebanen. Det var alt for højt oppe. Han kunne ikke lide at snurre rundt i en gynge. Han turde ikke rigtig noget, og jeg ville ikke presse ham til det, siger Anne.

Men hun lytter opmærksomt til børnehavens bekymringer i forhold til Malthes motorik og vælger at lade ham skifte til en idrætsbørnehave, så han kan få udfordringer og styrke sin krop. Instinktivt fornemmer hun, at det er vigtigt for hans udvikling, at han træner lidt med de områder, han automatisk viger bort fra at beskæftige sig med.

Perfektionist

Malthe har det nemlig med at undgå situationer, han ikke er fuldstændig hjemme i. Opgaver, han ikke kender, er han meget skeptisk overfor. Han er perfektionist og vil helst kunne alt på forhånd. Det der med at øve sig, det er slet ikke noget for ham.

– Hans morgen kunne være ødelagt, hvis han kom til at vende sine strømper forkert. Han kunne bryde fuldstændig sammen og helt nægte at tage strømper på. Jeg gik nogle gange selv rundt med strømperne omvendt for at vise ham, at verden ikke går under af den grund, fortæller Anne.

Anne sørger for, at Malthes hverdag er meget forudsigelig. Hun mener, at han i endnu højere grad end andre børn har brug for rutiner for at finde ro. Alt skal for eksempel helst foregå efter en bestemt plan om morgenen. Måske fordi hans lille hjerne arbejder på højtryk hele tiden?

Anne er efterhånden ret bevidst om, at Malthe kræver noget andet end andre børn. Både af hende, af andre voksne og af andre børn. Hun fornemmer hans behov, men det er let at blive usikker, når andre kommenterer og kritiserer ens barn.

– Noget af det værste ved at have et barn som Malthe er, at andre forældre tror, at jeg pacer ham frem. At det er mig, der stresser ham med alle mulige bøger og udenadslære, men han vil jo selv. Jeg kan ikke stoppe ham, siger Anne.

Hun er alligevel i tvivl, om hun gør det rigtige. Om hun er god nok. Om Malthe trives. Når han nu ikke rigtig ligner de andre børn, er der så noget galt? Med ham eller med hende? Burde hun måske lade ham starte i skole lidt tidligere end normalt, så han ikke når at komme alt for langt foran de andre? 

Typiske udfordringer

Annes tvivl er meget typisk. Det kan være svært at have et barn, der skiller sig ud fra flokken. Også selv om det som udgangspunkt er positivt at være velbegavet.

I bogen 'De intelligente børn' beskriver Ole Kyed ti forskellige børns historier, der hver på deres måde handler om at være godt begavet og trives dårligt.

Ligesom det er tilfældet med Malthe, er det for mange andre særligt intelligente børn ikke rigtigt et plus på den sociale konto at være et omvandrende leksikon.

Når en børnehavedreng for eksempel er glødende interesseret i dinosaurusser og kan alle de latinske navne, er det jo ikke til at holde ud, når de andre børn på stuen kalder fortidsvæsnerne for ‘skarptænder’ og ‘langhalse’. Omvendt booster det ikke ligefrem hans popularitet at forklare sagens rette sammenhæng for en utålmodig flok femårige drenge.

Ole Kyed har eksempler på intelligente børn, der er isolerede og ensomme, fordi de ikke kan finde jævnaldrende med samme interesser. Eller kloge børn, der klarer sig dårligt i skolen, fordi de keder sig så meget, at de er holdt op med at høre efter.

Nogle intelligente børn får endda stillet diagnoser som ADHD, Asperger eller andre autismelidelser og bliver måske henvist til specialklasser, der udfordrer dem endnu mindre end folkeskolen.

Alt dette ved Anne dog ikke noget om endnu. Hun får ingen råd af pædagogerne i børnehaven om Malthe, og hun kender heller ikke andre børn, der ligner ham. Hun fornemmer bare, at der skal noget særligt til for at udfordre ham, og hun søger derfor professionel hjælp til at finde ud af hvad.

Modsatrettede råd

Anne kontakter en børnepsykolog og får uden videre besked på, at Malthe kommer til at trives dårligt i skolen, hvis han er så langt forud med tal og bogstaver. Derfor skal hun med det samme tage hans bøger fra ham. Hans skrivebordsunderlag med bogstaver. Hans spil med ordlege. Kort sagt alle de ting, Malthe elsker allerhøjest.

Psykologen mener, at det er bedre, at Malthe keder sig nu og gemmer de boglige udfordringer til skolen.

– Malthe blev forfærdelig vred på mig. Nu kunne han ikke lave det, han gerne ville. Hverken i børnehaven, hvor alt handlede om bevægelse eller hjemme. Han begyndte at sige, at han ikke ville i børnehave, og jeg kunne se, at han ikke trivedes, siger Anne.

Anne ved, at de er på vej i den forkerte retning, men hun har også svært ved at sætte spørgsmålstegn ved en børnepsykologs vurdering.

En dag foreslår en tante hende at ringe til foreningen Gifted Children, der støtter familier med intelligente børn. Anne er lidt forbeholden, for hun har ikke rigtig tillid til, at udenforstående kan forstå Malthe. Ikke sådan rigtigt! Nervøs og grådkvalt ringer hun dog til sidst ind og taler med Mette Kongstad Welling, der er lærer og forfatter til en bog om intelligente børn i skolen.

– Det var fuldstændig som at komme i himlen. Endelig var der en, som forstod præcis, hvad jeg sagde. Det var jo helt tydeligt, at hun vidste, hvad hun talte om, siger Anne.

I Gifted Children bliver Anne bekræftet i sin mistanke om, at Malthe ikke kan undvære sine bøger. Han har brug for at lære mere. Brug for at udvikle sig og blive stimuleret i det tempo, som nu engang er hans. Alt andet vil være forfærdeligt frustrerende for ham.

I værste fald kommer han til at føle sig forkert og får dårligt selvværd, fordi han ikke må beskæftige sig med det, han allerbedst kan lide, og samtidig ikke bliver anerkendt for sine styrkesider.

– Mette Kongstad Welling sagde sådan set også til mig, at det sikkert er rigtigt, at Malthe kommer til at kede sig i skolen, men det må vi så tage til den tid. Det kan ikke nytte at prøve at bremse hans nysgerrighed, fortæller Anne.

Den tid, den sorg

Anne følger foreningens råd om ikke at bekymre sig for meget om fremtiden. Hun har nu læst Ole Kyeds bog om børn, der ligner Malthe, og hun følger med på foreningens hjemmeside og facebookside, hvor andre forældre til særligt intelligente børn kan dele historier og gode råd med hinanden. Så hun ved godt, at det kan blive vanskeligt at gå i en dansk folkeskole, når man har et andet tempo end de andre børn på nogle områder.

Men nu er hun forberedt på, hvilke udfordringer han kan møde, og hun ved, hvor hun kan hente hjælp til at takle eventuelle problemer. Hun har også fået vished om, at det heller ikke vil nytte at sende Malthe i skole før tid.

Børnehaven var sådan set inde på tanken, fordi Malthe rent fagligt sagtens ville kunne starte som femårig. Men socialt er han stadig lidt umoden og kan risikere en masse nederlag. På den måde er hans udvikling asynkron, hvilket også er et typisk kendetegn for børn med en særlig begavelse.

Så Anne har valgt at lade ham blive i børnehaven og få lidt mere mod på gynger og rutsjebaner, mens han samtidig får lov til at fordybe sig, alt hvad han orker i sportsresultater og nationalflag.

– Jeg har brugt alt for meget tid på at spekulere på Malthes fremtid og på, om jeg var god nok. Det er jeg holdt op med.

14 tegn på særlig begavelse hos mindre børn

  1. Bevidst og årvågen gennem barndommen.
  2. Opmærksom på mange fænomener.
  3. Højt aktivitetsniveau.
  4. Måske mindre søvnbehov.
  5. Avanceret udvikling.
  6. Ivrigt observerende.
  7. Ekstremt nysgerrig.
  8. God hukommelse.
  9. Tidligt og veludviklet ordforråd.
  10. Lærer hurtigt.
  11. Kan tænke og ræsonnere abstrakt.
  12. Følsom.
  13. Perfektionist.
  14. Leger med puslespil, tal og labyrinter forud for sin alder.

Kilde: De intelligente børn af Ole Kyed, Aschehoug, 2007.

Pst! Bogen er lige nu udsolgt fra forlaget, men kan lånes på biblioteket.

LÆS OGSÅ: Test dit barns intelligens

LÆS OGSÅ: Særligt sensitiv: Spot de typiske tegn

LÆS OGSÅ: Giv dit barn selvværd uden ros