Børns udvikling af sprog
SPONSORERET indhold

Sådan støtter du dit barns sprog

Bliv klog på, hvordan barnets første små ord bliver til sætninger og søde sprogblomster, og hvordan du bedst støtter din tumlings sprogudvikling.

Af: Sofie Winther Askgaard Foto: Nimastock
14. feb. 2012 | Børn | Vores Børn

Det er den mest fantastiske følelse, når de første små ord endelig kommer snublende ud af munden på dit lille vidunder. Det er så fascinerende at finde ud af, hvordan din lille elsklings stemme lyder, og hvilke ord der bliver de første over hans læber.

Og det er imponerende, hvor mange nye ord det lille pus slæber med hjem hver dag. Men du skal til at passe på med, hvad du siger, for nu har du en lille papegøje, der elsker at gentage, hvad du siger – også ude blandt andre! Og inden længe bliver du svaret igen.

LÆS OGSÅ: Se hvad dit barns første ord bliver

På få år går dit barn nemlig fra ingen ord til tusindvis af ord. Du kan støtte din tumling på hans sprogrejse ved at forstå, hvad der sker fra første ord til første fortælling.

Første ord omkring 1-års-alderen

De første ord dukker normalt op, når dit barn er omkring et år. Hvis din trold på 14 måneder stadig har sit første forståelige ord til gode, er der dog ingen grund til panik, beroliger Anders Højen, der er lektor i sprogtilegnelse ved Center for Børnesprog på Syddansk Universitet.

“Nogle børn begynder allerede at tale omkring otte-ni-måneders-alderen, mens de fleste starter, når de er 12-14 måneder, og næsten alle børn er med, når de er halvandet år,” siger Anders Højen.

Selv om du sukker efter det, skal du dog ikke regne med, at det første ord bliver ‘mor’. Det er nemlig oftest lydord som ‘hov’, ‘hej’ og ‘aj’, der kommer først ud af babys mund. Og hvad det første ‘rigtige’ ord ender med at blive, kommer an på både dit barns køn og omgivelser.

LÆS OGSÅ: TV hæmmer dit barns sprog

“Hvis I ikke har bil, men tager bussen, vil dit barn sikkert hurtigere lære ordet ‘bus’ end ‘bil’. Desuden lærer drenge typisk hurtigt ord som ‘bil’, ‘traktor’ og ‘hammer’ – alt, hvad der larmer og bevæger sig. Mens piger hurtigt lærer ord som ‘navle’, ‘hår’, ‘dukke’, ‘baby’ og ‘mor’ – alt om relationer og kroppen,” fortæller Anders Højen.

Lærer et nyt ord hver dag

Når først din tumling har ytret sit første ord, vil han lære omkring 10 nye ord om måneden – indtil det lige pludselig begynder at vælte ud med nye ord hver dag. Det kaldes ordspurten, og den render dit lille barn ind i omkring de halvandet til to år.Det kræver rigtigt meget af sådan en lille størrelse at lære så mange nye ord på én gang, og det kan derfor tage noget tid, før både udtalen og forståelsen er på plads.Du skal ikke blive bekymret, hvis dit barn for eksempel kalder alle frugter for æbler, alle mennesker for mænd og alt med fire ben en hund.LÆS OGSÅ: Dit barns udvikling 12-24 måneder“Dit barn skal først lære, hvilke kriterier der skal være opfyldt, for at det firbenede dyr er en kat og ikke en ko, hvorfor en appelsin ikke er en nektarin, og at der er forskel på en bil, en bus og en brandbil. Det er helt normalt, at det i en periode over-generaliserer, så alle dyr med fire ben og en hale er en hund,” forklarer Anders Højen.De mange nye ord kan også være svære at udtale for en lille fin barnemund, og du hører derfor sikkert dit barn sige ordene på en lidt skæv, skør eller sjov måde.“‘Ske’ bliver ofte til ‘ge’, ‘flot’ bliver til ‘fot’ og ‘plet’ til ‘pet’. Det er nemlig svært for de små at sige flere konsonanter i træk som ‘sk’, ‘fl’ og ‘pl’. Det tager tid at lære, og selv når ungerne når seksårsalderen, kan de have svært ved ord med mange konsonanter som for eksempel ‘angstskrig,’” siger Anders Højen.Når dit barn er godt i gang med ordspurten, kan han pludselig sætte ord sammen som eksempelvis ‘mer’ mælk’, ‘min bil’ og ikke mindst ‘a-det?’, som du sikkert hører et hav af gange.LÆS OGSÅ: 10 bøger du skal læse for dit barnDet kan måske være trættende at svare på hvorfor- dit og hvorfor-dat dagen lang. Men din lille spørgejørgen vil meget gerne høre dine svar, og du kan hjælpe dit lille myr med at lære og forstå flere ord, når du fortæller om de ting, han peger på.

Alle børn lærer at tale!

Når først din bandit kan kæde to ord sammen, går der ikke lang tid, før han sætter flere ord sammen. Dernæst begynder han at bøje ordene – og så vil han have endnu mere brug for at høre sin mor sige sætningerne korrekt, så svar ham endelig!

“En ting er at begynde at bøje ordene, en anden er at gøre det rigtigt, og det sker ikke lige med det samme. Det tager noget tid at lære, og du skal derfor ikke blive nervøs, hvis din lille røver i en periode tagede bolden, gåede en tur med dig eller har fået to nye tander,” beroliger Anders Højen.

Du vil selvfølgelig gerne hjælpe dit barn til at få et godt sprog, og måske er du nervøs for, at han sakker bagud, hvis du ikke gør noget. Det skal du ikke være, siger Anders Højen.

LÆS OGSÅ: Annette Heick: Det er vigtigt at læse med sine børn

“Dit barn skal nok lære at tale, også selv om du ikke decideret træner sprog med ham. De fleste forældre gør nemlig ubevidst en række ting, der er en stor hjælp for den lille – for eksempel at gentage ordene korrekt og sætte ord på de ting, I ser og gør sammen,” siger Anders Højen og fortsætter:

“Der er ingen grund til konstant at pege på tilfældige ting, som den lille skal sige, for ordene bliver taget ud af kontekst. Det er nemmere at lære nye ord, når man oplever dem i en meningsfuld sammenhæng: Hvis I læser i en bog og taler om billederne i den eller går en tur og taler om ænderne, bilerne eller hundene, som I møder på jeres vej,” råder Anders Højen.

LÆS OGSÅ: Børnenes bedste sprogbøffer

LÆS OGSÅ: Sprog: Sådan lærer dit barn flere ord hurtigere!

LÆS OGSÅ: Fra pludren til slang: Sådan udvikler dit barn sit sprog