Giv dit barn selvværd uden ros
SPONSORERET indhold

Giv dit barn selvværd uden ros

“Ih, hvor er den flot!” “Nej, hvor er du dygtig!” Vi er tilbøjelige til at rose vores børn for et godt ord, men i ros ligger en vurdering, der kan give dit barn dårligt selvværd.

Af: Pia Melander Guilbert, Vores Børn
11. dec. 2008 | Børn | Vores Børn

Nej, hvor er du dygtiiig! Som småbørns forælder er det let at lade sig begejstre af juniors første skridt, første ord, andet skridt, andet ord – ja, i det hele taget. Ofte reagerer vi spontant ved at rose, men det bør vi tage os selv i, mener psykolog Dan Svarre. 

LÆS OGSÅ: 22 måneder – Styrk dit barns selvværd

For ros har torne. I rosen ligger nemlig en bedømmelse, som på langt sigt kan føre til, at dit barn bliver usikker på sig selv og udvikler et lavt selvværd. Hvis du siger ‘det var flot klaret’ om en præstation, dit barn lige har udført, er rosen i og for sig harmløs, fordi den kun er rettet mod barnets færdigheder, understreger Dan Svarre.

“Men hvis du siger ‘du er dygtig’, bedømmer du i virkeligheden barnets måde at være på, dets egenskaber, og det kan i sidste ende gøre dit barn usikker på sig selv,” forklarer han.

Nu kan det nok være lidt vanskeligt i en given situation at vurdere, om det nu er en færdighed eller selve egenskaben, du komplimenterer dit barn for, og rosen kommer jo ofte spontant, uden at vi har gjort en masse overvejelser forinden. Derfor anbefaler Dan Svarre, at vi helt dropper rosende bemærkninger. De er nemlig slet ikke nødvendige.

Selvværd og selvtillid

For at begynde med noget grundlæggende: De findes to begreber, som vi ofte kommer til a blande sammen, nemlig selvtillid og selvværd.“Selvtillid handler om noget, vi gør. Om at have tillid til vores evner og færdigheder,” for klarer Dan Svarre.“Selvværd handler om vores selvopfattelse. Om at føle os elskede og rigtige som dem, vi nu er. Selvværd er fundamentet for vores personlighed. Når vi roser, styrker vi måske umiddelbart barnets selvtillid. Men det kan blive på bekostning af selvværdet. For når vi fremhæver visse egenskaber, kan barnet tolke det, som om andre sider af dets personlighed er mindre rigtige.”Alligevel er der en sammenhæng mellem selvværd og selvtillid. Et højt selvværd fører næsten automatisk stor selvtillid med sig; hvis et barn som udgangspunkt er godt tilfreds med sig selv, bliver det oftere tilfreds med sine resultater.Hvis barnet omvendt baserer sin selvopfattelse på sine resultater, kan det ende ulykkeligt, den dag barnet ikke længere kan leve op til forventningerne.“Et eksempel kunne være en pige, der har bygget hele sin verden op omkring sine evner som balletdanser. Pludselig får hun en skade og kan ikke danse mere. Så skrider hendes fundament, og hun bliver trist og modløs. Det kender vi også fra voksenverdenen, hvor mange får psykiske problemer, når de kommer i pensionsalderen,” siger Dan Svarre.LÆS OGSÅ: Selvværd: Er jeg grim, mor?

En gang til, hopla!

Tilbage til vores små børn: Så længe ungerne er helt små, tager de ikke den store skade af at blive rost, for på dette tidspunkt lægger de mest mærke til tonefald og mimik.Vi kan dog lige så godt tage afsked med rosen fra start, råder Dan Svarre, for den er svær at lægge væk, hvis vi først har indført den.“Det at rose er nedarvet i os gennem generationer. Jeg skal selv stadig bide mig i tungen, når et barn kommer hen til mig med en tegning. Min første indskydelse er: ‘Ih, hvor er den flot!’ Men det er faktisk mere rigtigt bare at sige ‘tak, den er jeg glad for’. Barnet forærer mig jo ikke tegningen, fordi det gerne vil bedømmes, men for at give mig en gave,” forklarer han. Men hvad skal vi så gøre, når junior lige har taget sit første skridt, besteget et høøøjt trappetrin eller på anden måde vist, hvilket enestående lille geni han eller hun er?“Lad være med at rose noget, der er selvfølgeligt,” råder Dan Svarre“Alle børn skal lære at gå og tale. Det sker af sig selv og er ikke noget mirakel. Når børn bliver større, vil de blive usikre over at få ros for noget, der er faldet dem nemt. Det, de har brug for, er opmuntring – at mærke nærvær og deltagelse fra deres forældre. Jeg foreslår, at du erstatter rosen med for eksempel ‘sådan, op igen, det er rigtigt! En gang til, hopla, huhej, hvor det går!’, eller hvad din kreativitet ellers byder på.”

Drop for lille og for stor

Det er dog ikke kun i form af ros, at vi kan komme til at bedømme barnet på en uhensigtsmæssig måde. Bemærkninger som ‘nu er du for stor til at bruge sut’ eller ‘du er for lille til at sidde på forsædet’ er også bedømmelser, der gør børn forvirrede og usikre.

“Hvordan skal et barn forholde sig til at være for stor eller for lille til noget? For barnet føles det, som om vi har vejet det og fundet det for let,” siger Dan Svarre.

“Desuden har mindre børn ikke brug for de store begrundelser. Du skal i stedet tage lederskabet på dig og sige ‘sådan er det, det bestemmer jeg’.

LÆS OGSÅ: Giv dit barn et godt selvværd

Gennem sin praksis som psykolog og familierådgiver møder Dan Svarre voksne, der har problemer med selvværdet. I mange tilfælde har de som børn oplevet, at deres forældre bedømte dem i stedet for at acceptere dem, som de var.

“I mange år har selvtilliden været i fokus, men det er en dårlig idé at opdyrke selvtillid, hvis det sker på bekostning af selvværdet. Det vil sikkert tage tid at flytte opmærksomheden over på selvværdet, fordi det bryder med flere generationers syn på opdragelse,” vurderer Dan Svarre og understreger, at han ikke er ude på at stikke os småbørnsforældre en manual til, hvordan vi skal opdrage vores børn.

“Jeg håber bare at inspirere forældre til at være mere bevidste om de mekanismer, der er på spil, når de roser, og være opmærksomme på at give barnet accept og nærvær, så det får et højt selvværd.”