Mere glæde, nærvær og færre konflikter – lyder det ikke dejligt?
Mange
af os knokler med at få oprydning,
lektier, måltider og sengetid til at glide
gnidningsfrit mellem os og ungerne. Ikke
altid med lige meget held og overskud
– og det kan være svært at ændre på
dynamikkerne og de halvsløje vaner, vi er
landet i.
Kan der være hjælp at hente inden for ’nudging’ – de
små kærlige puf, der skubber i retning af nye, gode vaner?
"Forældre kan i hvert fald gøre livet nemmere for sig selv ved
at forstå nogle simple ting om nudging i børnehøjde," mener
adfærdsdesigner Ashley Brereton, der er ekspert i at få børn
på skoler til at ændre adfærd med nudging-redskaber. Til for
eksempel at køre med lys på cyklen, huske hjelmen og at efterlade skoletoiletterne pæne og rene.
”Det lille puf, som man kan give børn, så de kan træffe nogle
mere hensigtsmæssige valg, skal naturligvis have det ene
formål at bringe dem mere lykke, velvære eller sundhed uden, at vi presser, narrer eller vildleder dem."
"Hvis du for eksempel pakker grøntsager
ind i skinnende slikpapir for at narre
dit barn til at spise dem, har du krydset
grænsen. Barnet tror, det vælger noget
andet, end det gør, og det er ikke fair.
Manipulation skaber mistillid og kan
ødelægge relationer, især med børn,”
siger Brereton, og uddyber:
”Nudging derimod er baseret på frivillighed og er en hjælpende hånd til det
gode valg. Barnet kan sige ja eller nej,
uden at der er konsekvenser."
"Det er
som at placere grøntsager i øjenhøjde
i køleskabet eller lave en flot frugtskål,
der står fremme på bordet. Her gør du
det nemt at vælge det sunde alternativ –
men børnene kan stadig vælge kiksene i
skabet, hvis det er det, de vil.”
Vi er alle sammen irrationelle
Den videnskabelige sandhed, som er grundlaget for al
nudging er, at voksne såvel som børn er irrationelle væsner.
Derfor virker det oftest ikke, hvis man prøver at få os til at
handle ud fra en rationel og faktuel information, understreger Ashley Brereton.
”Hvordan skal vi ellers forklare, at forældre, der elsker deres
børn overalt på jorden, alligevel får sendt dem afsted til
skole uden cykelhjelm og lys på cyklen? Det er fordi, der kan
være meget stor forskel på det, vi ved er det rigtige at gøre
og det, vi rent faktisk gør”.
Et andet eksempel er, at vi alle sammen jo godt ved, at
vi reducerer risikoen for at blive smittet med sygdom
voldsomt ved, at alle omkring bordet vasker hænder før
måltidet. Men det betyder ikke, at vi altid gør det, siger
Brereton.
”Vi blev mindet om den sandhed under coronaen, hvor hele
det offentlige rum blev designet til, at vi skulle spritte af.
Men nu har vi glemt alt om det igen – også derhjemme. Hvis
der er nogen, som siger, "der er mad", så springer mange af
os direkte hen og sætter os ved bordet, fordi vi er mennesker, som er irrationelle.”
4 nemme ’nudges’
du kan tage med dig, hvis du vil ha’:
1) Mindre skærmtid: Læg små barrierer ind, der fjerner
fokus, og byd ind med hyggelige
alternativer, der involverer mere
nærvær mellem jer.
Hav et ’opladningsskab’ ude af børnehøjde og
syn, så skærmene ikke ligger fremme til at gribe ud efter, og placer i
stedet krea-grej og sjove spil, som I
kan lave sammen.
2) Mere udeleg: Leg skal være sjov for alle, også
de voksne, der er med og som
nemt kan kede sig. Genintroducer
børnelege med sjippetorv, kridt
og dåseskjul eller grib ud efter en
konkret interesse som vikinger,
Pokemon, håndbold, insekter etc.
3) Mere madmod: Gå forrest ved at tale maden op
og selv prøve nye smage. Det betyder noget for barnet, at se dig vise
madmod. Server også maden i en
størrelse, der passer til barnet. En
helt almindelig frikadelle kan virke
uoverkommelig på et barn, der kun
er en femtedel af din egen størrelse.
Lav små portioner og server nye ingredienser i små mundrette
bidder, lige til at hapse – gerne i
appetitlige skåle og anretninger,
der frister.
4) Nul drama ved sengetid: Gør det attraktivt at lægge sig
til at sove på barnets betingelser.
"Nu har du en halv time helt for dig
selv, hvor du må gøre lige hvad du
vil med dine bamser og bøger osv.
Det er din stund. Og så kommer
jeg og siger godnat." Gør det til en
frihedsfølelse for barnet, som er det
modsatte af "du skal i seng nu!"
Opreklamer på alle måder sengen
og sovesituationen for barnet, og
indlæg gerne et lille event som fx,
"nu henter jeg sengebjørnen til
dig" – en bamse, der kommer eksklusivt frem, når det er sengetid.
Kilde: Ashley Brereton
Design dine omgivelser
De mest effektive nudges er som regel meget simple, fortæller Ashley Brereton, der fx fik denne udfordring på en skole: Børnene slæbte vand og sjap ind, når det regnede og sneede
udenfor. Og da de skulle tage skoene af, før de gik ind i
klasseværelset, fik de våde fødder på turen fra gangen og
ind i lokalet. What to do?
Første del af løsningen var overraskende enkel – nemlig at lægge en måtte ved indgangen,
fortæller Ashley Brereton.
”Man kan spørge sig selv, hvorfor ingen havde fundet på det, når nu klasserne var helt sjappet til. Forklaringen er simpel.
Vi overser de mest banale ting, fordi vi er fuldt beskæftigede
med det, der foregår lige foran vores egen næsetip. En lærer
har nok at gøre med at undervise, og glemmer derfor at
gennemtænke børnenes rejse fra skolegården via toiletterne til klasseværelset."
Næste skridt var erkendelsen af, at hvis man vil have
mennesker til at gøre noget nyt, så skal man, i den komplekse verden vi lever i, være meget tydelig, forklarer Ashley
Brereton.
”Et barn, der hører det ringe ind til time ude i skolegården,
har ingen fokuspunkter på turen ind i klassen. Det er skrig
og skrål, sko og støvler, og hvem kommer først. Så medmindre det bliver mejslet ud i pap, at "du skal altså lige stoppe
op her og tørre fødderne på måtten", så kommer det ikke
til at ske. Derfor valgte vi, at måtten skulle være en kraftig
farve, som stod i kontrast til de sorte gulve, så måtten vakte
opsigt."
"Farvernes indvirkning på os er et vigtigt element i
nudging, og farven grøn signalerer ’ro’ til det ubevidste sind.
Nu skal du bevæge dig lidt mere omhyggeligt”.
Tal ideen op
Tredje lag i nudget var at tegne fodspor på måtten.
”Så registrerer barnet: "Aha, jeg skal nok flytte mine sko hen
på måtten". Hvis man også kan få kommunikeret, at "andre
børn har gået her før mig", så er man tæt på at lykkes”, siger
Ashley Brereton – og fjerde lag var små positive budskaber
på måtten, fortæller han.
”Normalt ville man skrive "tør dine sko", men det er jo et
påbud med en moralsk løftet pegefinger. Det ligger underforstået, at hvis du ikke tørrer dine sko, så opfører du dig
ikke ordentligt."
"Det signal vil vi for alt i verden ikke udsende,
for videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis især børn
opfatter en advarsel eller et påbud, så siger de, "du kan
rende og hoppe." Så kan man kommunikere noget positivt i
stedet for? Vi landede på: "Du må gerne danse på måtten!"
Vi skiftede jævnligt måtterne ud, så på den næste stod der:
"Måtten elsker dine sko!”
Og her kommer vi til en af de helt store greb fra nudging-metoden, vi med fordel kan tage med os ind i familielivet; for
det er de positive ord og velviljen, der får os til at ændre
kurs – både når det gælder vaner, vi gerne vil ændre i os selv
og hos vores børn.
For mens en negativ kommunikation
kan få en problemstilling frem i lyset, så får det os ikke til at
handle, understreger Ashley Brereton.
”Vi fryser, når vi får en negativ eller belærende besked. For
hvad vil vi helst – skubbes rundt med eller inviteres indenfor? Det er positiv kommunikation, som skaber adfærd.”
Om eksperten
Ashley Brereton
har over 25 års erfaring inden for
adfærdsdesign og nudging og har med
stor succes rullet nudging-redskaber ud
på flere skoler.
Fx steg elevtilfredsheden
med skoletoiletterne, efter han havde
designet dem, fra 38% til 68% på
Måløvhøj Skole, som af samme grund
modtog Hygiejneprisen i 2017.
Lige
nu arbejder han med at fremme sikker
trafik for skoleelever i de københavnske
omegnskommuner og at sikre, at de har
lys på cyklen.