Ved du, hvad nudging er? Sådan kan du lære dit barn gode vaner uden at skælde ud

Hvad sker der, hvis vi designer verden for vores børn, så det bliver lettere for dem at tage nogle gode beslutninger – slipper vi så for at udstede halvsure ordrer og at gentage de samme beskeder igen og igen? Det mener adfærdsdesigner og ekspert i nudging Ashley Brereton, der har haft held med at få børn til at huske cykelhjelmen og at rydde op efter sig selv!

Vores Børn logo

Mere glæde, nærvær og færre konflikter – lyder det ikke dejligt? 

Mange af os knokler med at få oprydning, lektier, måltider og sengetid til at glide gnidningsfrit mellem os og ungerne. Ikke altid med lige meget held og overskud – og det kan være svært at ændre på dynamikkerne og de halvsløje vaner, vi er landet i. 

Kan der være hjælp at hente inden for ’nudging’ – de små kærlige puf, der skubber i retning af nye, gode vaner?

"Forældre kan i hvert fald gøre livet nemmere for sig selv ved at forstå nogle simple ting om nudging i børnehøjde," mener adfærdsdesigner Ashley Brereton, der er ekspert i at få børn på skoler til at ændre adfærd med nudging-redskaber. Til for eksempel at køre med lys på cyklen, huske hjelmen og at efterlade skoletoiletterne pæne og rene.

”Det lille puf, som man kan give børn, så de kan træffe nogle mere hensigtsmæssige valg, skal naturligvis have det ene formål at bringe dem mere lykke, velvære eller sundhed uden, at vi presser, narrer eller vildleder dem."

"Hvis du for eksempel pakker grøntsager ind i skinnende slikpapir for at narre dit barn til at spise dem, har du krydset grænsen. Barnet tror, det vælger noget andet, end det gør, og det er ikke fair. Manipulation skaber mistillid og kan ødelægge relationer, især med børn,” siger Brereton, og uddyber:

”Nudging derimod er baseret på frivillighed og er en hjælpende hånd til det gode valg. Barnet kan sige ja eller nej, uden at der er konsekvenser."

"Det er som at placere grøntsager i øjenhøjde i køleskabet eller lave en flot frugtskål, der står fremme på bordet. Her gør du det nemt at vælge det sunde alternativ – men børnene kan stadig vælge kiksene i skabet, hvis det er det, de vil.”

Vi er alle sammen irrationelle 

Den videnskabelige sandhed, som er grundlaget for al nudging er, at voksne såvel som børn er irrationelle væsner. Derfor virker det oftest ikke, hvis man prøver at få os til at handle ud fra en rationel og faktuel information, understreger Ashley Brereton.

”Hvordan skal vi ellers forklare, at forældre, der elsker deres børn overalt på jorden, alligevel får sendt dem afsted til skole uden cykelhjelm og lys på cyklen? Det er fordi, der kan være meget stor forskel på det, vi ved er det rigtige at gøre og det, vi rent faktisk gør”. 

Et andet eksempel er, at vi alle sammen jo godt ved, at vi reducerer risikoen for at blive smittet med sygdom voldsomt ved, at alle omkring bordet vasker hænder før måltidet. Men det betyder ikke, at vi altid gør det, siger Brereton.

”Vi blev mindet om den sandhed under coronaen, hvor hele det offentlige rum blev designet til, at vi skulle spritte af. Men nu har vi glemt alt om det igen – også derhjemme. Hvis der er nogen, som siger, "der er mad", så springer mange af os direkte hen og sætter os ved bordet, fordi vi er mennesker, som er irrationelle.”

4 nemme ’nudges’ du kan tage med dig, hvis du vil ha’:

1) Mindre skærmtid: Læg små barrierer ind, der fjerner fokus, og byd ind med hyggelige alternativer, der involverer mere nærvær mellem jer. 

Hav et ’opladningsskab’ ude af børnehøjde og syn, så skærmene ikke ligger fremme til at gribe ud efter, og placer i stedet krea-grej og sjove spil, som I kan lave sammen.

2) Mere udeleg: Leg skal være sjov for alle, også de voksne, der er med og som nemt kan kede sig. Genintroducer børnelege med sjippetorv, kridt og dåseskjul eller grib ud efter en konkret interesse som vikinger, Pokemon, håndbold, insekter etc.

3) Mere madmod: Gå forrest ved at tale maden op og selv prøve nye smage. Det betyder noget for barnet, at se dig vise madmod. Server også maden i en størrelse, der passer til barnet. En helt almindelig frikadelle kan virke uoverkommelig på et barn, der kun er en femtedel af din egen størrelse. 

Lav små portioner og server nye ingredienser i små mundrette bidder, lige til at hapse – gerne i appetitlige skåle og anretninger, der frister.

4) Nul drama ved sengetid: Gør det attraktivt at lægge sig til at sove på barnets betingelser. "Nu har du en halv time helt for dig selv, hvor du må gøre lige hvad du vil med dine bamser og bøger osv. Det er din stund. Og så kommer jeg og siger godnat." Gør det til en frihedsfølelse for barnet, som er det modsatte af "du skal i seng nu!"

Opreklamer på alle måder sengen og sovesituationen for barnet, og indlæg gerne et lille event som fx, "nu henter jeg sengebjørnen til dig" – en bamse, der kommer eksklusivt frem, når det er sengetid.

Kilde: Ashley Brereton

Design dine omgivelser 

De mest effektive nudges er som regel meget simple, fortæller Ashley Brereton, der fx fik denne udfordring på en skole: Børnene slæbte vand og sjap ind, når det regnede og sneede udenfor. Og da de skulle tage skoene af, før de gik ind i klasseværelset, fik de våde fødder på turen fra gangen og ind i lokalet. What to do? 

Første del af løsningen var overraskende enkel – nemlig at lægge en måtte ved indgangen, fortæller Ashley Brereton.

”Man kan spørge sig selv, hvorfor ingen havde fundet på det, når nu klasserne var helt sjappet til. Forklaringen er simpel. Vi overser de mest banale ting, fordi vi er fuldt beskæftigede med det, der foregår lige foran vores egen næsetip. En lærer har nok at gøre med at undervise, og glemmer derfor at gennemtænke børnenes rejse fra skolegården via toiletterne til klasseværelset."

Næste skridt var erkendelsen af, at hvis man vil have mennesker til at gøre noget nyt, så skal man, i den komplekse verden vi lever i, være meget tydelig, forklarer Ashley Brereton.

”Et barn, der hører det ringe ind til time ude i skolegården, har ingen fokuspunkter på turen ind i klassen. Det er skrig og skrål, sko og støvler, og hvem kommer først. Så medmindre det bliver mejslet ud i pap, at "du skal altså lige stoppe op her og tørre fødderne på måtten", så kommer det ikke til at ske. Derfor valgte vi, at måtten skulle være en kraftig farve, som stod i kontrast til de sorte gulve, så måtten vakte opsigt."

"Farvernes indvirkning på os er et vigtigt element i nudging, og farven grøn signalerer ’ro’ til det ubevidste sind. Nu skal du bevæge dig lidt mere omhyggeligt”.

Tal ideen op

Tredje lag i nudget var at tegne fodspor på måtten. 

”Så registrerer barnet: "Aha, jeg skal nok flytte mine sko hen på måtten". Hvis man også kan få kommunikeret, at "andre børn har gået her før mig", så er man tæt på at lykkes”, siger Ashley Brereton – og fjerde lag var små positive budskaber på måtten, fortæller han.

”Normalt ville man skrive "tør dine sko", men det er jo et påbud med en moralsk løftet pegefinger. Det ligger underforstået, at hvis du ikke tørrer dine sko, så opfører du dig ikke ordentligt."

"Det signal vil vi for alt i verden ikke udsende, for videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis især børn opfatter en advarsel eller et påbud, så siger de, "du kan rende og hoppe." Så kan man kommunikere noget positivt i stedet for? Vi landede på: "Du må gerne danse på måtten!" Vi skiftede jævnligt måtterne ud, så på den næste stod der: "Måtten elsker dine sko!”

Og her kommer vi til en af de helt store greb fra nudging-metoden, vi med fordel kan tage med os ind i familielivet; for det er de positive ord og velviljen, der får os til at ændre kurs – både når det gælder vaner, vi gerne vil ændre i os selv og hos vores børn. 

For mens en negativ kommunikation kan få en problemstilling frem i lyset, så får det os ikke til at handle, understreger Ashley Brereton.

”Vi fryser, når vi får en negativ eller belærende besked. For hvad vil vi helst – skubbes rundt med eller inviteres indenfor? Det er positiv kommunikation, som skaber adfærd.”

Om eksperten

Ashley Brereton har over 25 års erfaring inden for adfærdsdesign og nudging og har med stor succes rullet nudging-redskaber ud på flere skoler. 

Fx steg elevtilfredsheden med skoletoiletterne, efter han havde designet dem, fra 38% til 68% på Måløvhøj Skole, som af samme grund modtog Hygiejneprisen i 2017. 

Lige nu arbejder han med at fremme sikker trafik for skoleelever i de københavnske omegnskommuner og at sikre, at de har lys på cyklen.