Mere glæde, nærvær og færre konflikter – lyder det ikke dejligt? 

Mange af os knokler med at få oprydning, lektier, måltider og sengetid til at glide gnidningsfrit mellem os og ungerne. Ikke altid med lige meget held og overskud – og det kan være svært at ændre på dynamikkerne og de halvsløje vaner, vi er landet i. 

Kan der være hjælp at hente inden for ’nudging’ – de små kærlige puf, der skubber i retning af nye, gode vaner?

LÆS OGSÅ

Cathrine Dufour var ikke i tvivl, da hun mødte Rasmine Laudrup: Det var kærlighed ved første blik

Da dressurrytter Cathrine Dufour mødte Rasmine Laudrup for fem år siden havde heste ellers været hendes et og alt. Men sammen med Rasmine føler hun sig for første gang så tryg ved et andet menneske, at hun kan lægge sit hjerte i hendes hænder, og vide at det vil gå fint.”

"Forældre kan i hvert fald gøre livet nemmere for sig selv ved at forstå nogle simple ting om nudging i børnehøjde," mener adfærdsdesigner Ashley Brereton, der er ekspert i at få børn på skoler til at ændre adfærd med nudging-redskaber. Til for eksempel at køre med lys på cyklen, huske hjelmen og at efterlade skoletoiletterne pæne og rene.

”Det lille puf, som man kan give børn, så de kan træffe nogle mere hensigtsmæssige valg, skal naturligvis have det ene formål at bringe dem mere lykke, velvære eller sundhed uden, at vi presser, narrer eller vildleder dem."

"Hvis du for eksempel pakker grøntsager ind i skinnende slikpapir for at narre dit barn til at spise dem, har du krydset grænsen. Barnet tror, det vælger noget andet, end det gør, og det er ikke fair. Manipulation skaber mistillid og kan ødelægge relationer, især med børn,” siger Brereton, og uddyber:

”Nudging derimod er baseret på frivillighed og er en hjælpende hånd til det gode valg. Barnet kan sige ja eller nej, uden at der er konsekvenser."

"Det er som at placere grøntsager i øjenhøjde i køleskabet eller lave en flot frugtskål, der står fremme på bordet. Her gør du det nemt at vælge det sunde alternativ – men børnene kan stadig vælge kiksene i skabet, hvis det er det, de vil.”

Vi er alle sammen irrationelle 

Den videnskabelige sandhed, som er grundlaget for al nudging er, at voksne såvel som børn er irrationelle væsner. Derfor virker det oftest ikke, hvis man prøver at få os til at handle ud fra en rationel og faktuel information, understreger Ashley Brereton.

”Hvordan skal vi ellers forklare, at forældre, der elsker deres børn overalt på jorden, alligevel får sendt dem afsted til skole uden cykelhjelm og lys på cyklen? Det er fordi, der kan være meget stor forskel på det, vi ved er det rigtige at gøre og det, vi rent faktisk gør”. 

LÆS OGSÅ

En besked fra sønnens skole fik Katrine til at reagere: "Hvorfor må vi nu ikke sige nej mere?"

Klummeskribent Katrine Memborg er træt af, at nej er blevet et fyord, og hun øver sig i at bruge det selv – ligesom hendes børn også skal lære, at et nej kan være det helt rigtige svar nogle gange.

Et andet eksempel er, at vi alle sammen jo godt ved, at vi reducerer risikoen for at blive smittet med sygdom voldsomt ved, at alle omkring bordet vasker hænder før måltidet. Men det betyder ikke, at vi altid gør det, siger Brereton.

”Vi blev mindet om den sandhed under coronaen, hvor hele det offentlige rum blev designet til, at vi skulle spritte af. Men nu har vi glemt alt om det igen – også derhjemme. Hvis der er nogen, som siger, "der er mad", så springer mange af os direkte hen og sætter os ved bordet, fordi vi er mennesker, som er irrationelle.”

Design dine omgivelser 

De mest effektive nudges er som regel meget simple, fortæller Ashley Brereton, der fx fik denne udfordring på en skole: Børnene slæbte vand og sjap ind, når det regnede og sneede udenfor. Og da de skulle tage skoene af, før de gik ind i klasseværelset, fik de våde fødder på turen fra gangen og ind i lokalet. What to do? 

Første del af løsningen var overraskende enkel – nemlig at lægge en måtte ved indgangen, fortæller Ashley Brereton.

”Man kan spørge sig selv, hvorfor ingen havde fundet på det, når nu klasserne var helt sjappet til. Forklaringen er simpel. Vi overser de mest banale ting, fordi vi er fuldt beskæftigede med det, der foregår lige foran vores egen næsetip. En lærer har nok at gøre med at undervise, og glemmer derfor at gennemtænke børnenes rejse fra skolegården via toiletterne til klasseværelset."

Næste skridt var erkendelsen af, at hvis man vil have mennesker til at gøre noget nyt, så skal man, i den komplekse verden vi lever i, være meget tydelig, forklarer Ashley Brereton.

LÆS OGSÅ

Annie satte barnevognen med sit sovende barn udenfor – nu har 15 millioner set videoen

Annie Samples, der er danskboende amerikaner, lagde en video på sin TikTok-profil af sit sovende barn i en barnevogn. Udenfor. Siden er videoen gået viralt, og kommentarsporet er stukket af.

”Et barn, der hører det ringe ind til time ude i skolegården, har ingen fokuspunkter på turen ind i klassen. Det er skrig og skrål, sko og støvler, og hvem kommer først. Så medmindre det bliver mejslet ud i pap, at "du skal altså lige stoppe op her og tørre fødderne på måtten", så kommer det ikke til at ske. Derfor valgte vi, at måtten skulle være en kraftig farve, som stod i kontrast til de sorte gulve, så måtten vakte opsigt."

"Farvernes indvirkning på os er et vigtigt element i nudging, og farven grøn signalerer ’ro’ til det ubevidste sind. Nu skal du bevæge dig lidt mere omhyggeligt”.

Tal ideen op

Tredje lag i nudget var at tegne fodspor på måtten. 

”Så registrerer barnet: "Aha, jeg skal nok flytte mine sko hen på måtten". Hvis man også kan få kommunikeret, at "andre børn har gået her før mig", så er man tæt på at lykkes”, siger Ashley Brereton – og fjerde lag var små positive budskaber på måtten, fortæller han.

”Normalt ville man skrive "tør dine sko", men det er jo et påbud med en moralsk løftet pegefinger. Det ligger underforstået, at hvis du ikke tørrer dine sko, så opfører du dig ikke ordentligt."

"Det signal vil vi for alt i verden ikke udsende, for videnskabelige undersøgelser har vist, at hvis især børn opfatter en advarsel eller et påbud, så siger de, "du kan rende og hoppe." Så kan man kommunikere noget positivt i stedet for? Vi landede på: "Du må gerne danse på måtten!" Vi skiftede jævnligt måtterne ud, så på den næste stod der: "Måtten elsker dine sko!”

LÆS OGSÅ

Trine tog på date med en tv-vært: "Vores første møde varede tre dage"

De var tæt på at miste deres bordreservation den aften, hvor de mødtes for første gang. Fordi snakken gik så godt. Det hele var startet med en besked om jagt på Instagram. Trine fortæller her om at blive kæreste med tv-vært Christian Degn.

Og her kommer vi til en af de helt store greb fra nudging-metoden, vi med fordel kan tage med os ind i familielivet; for det er de positive ord og velviljen, der får os til at ændre kurs – både når det gælder vaner, vi gerne vil ændre i os selv og hos vores børn. 

For mens en negativ kommunikation kan få en problemstilling frem i lyset, så får det os ikke til at handle, understreger Ashley Brereton.

”Vi fryser, når vi får en negativ eller belærende besked. For hvad vil vi helst – skubbes rundt med eller inviteres indenfor? Det er positiv kommunikation, som skaber adfærd.”