-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
Fødselsforberedende yoga
Jeg blev ved med at høre om Laila fra forskellige personer. Igen og igen blev hendes navn nævnt. Og ikke mindst hendes kompetence og store viden indenfor gravidyoga.
Jeg har ellers ikke haft lyst eller behov for at gå til yoga ude i byen. Jeg er selv uddannet yogalærer, og det passede mig bedre at gøre yoga alene herhjemme. Men det var som om, at universet blev ved med at fortælle mig, at jeg skulle tjekke Laila og Yogakompagniet ud.
Laila er ikke bare yogalærer med speciale i graviditet og fødsler. Hun er uddannet gravidyogalærer fra Active Birth Center ved Janet Balaskas i London samt fra Gurmukh Kaur Khalsa i Los Angeles. Hun er desuden uddannet doula af den anerkendte franske fødselslæge Michel Odent, samt videreuddannet hos doulaen Anna Verwall og via private sessions hos sin mentor Binnie Dansby, som er en af verdens førende indenfor pre- og perinatal psykologi. Og det er altså nogle af de absolut ypperligste i verden, skulle jeg hilse at sige.
Jeg tog derfor et yoga- og fødselsforberedelseskursus a to timer ad gangen over tre fredage, og det var utroligt givende.
Meget af det Laila fortæller, har jeg allerede erfaret via fødselsforberedelsen på Fødeklinik Maia, men hun er en god formidler, og det er en fornøjelse at høre hende fortælle – og jeg kan se på de andre kvinder, at der er mange øjenåbnere for dem. Og så er der selvfølgelig yoga-delen, hvor hun demonstrerer en forbilledlig forståelse for hvad den gravide krop har brug for og ikke mindst er i stand til. Èn ting er, hvad der er godt at gøre og knap så godt at gøre, når du er gravid, noget andet er, om læren har fornemmelse for, hvordan den gravide kan bevæge sig fra den ene stilling til den anden med en stor mave. Og det lyder måske banalt, men det er en svær kunst, og den mestrer Laila.
Undervejs fortæller Laila blandt andet om fødslens faser, hvorfor det er en god ide at bevæge sig og være aktiv undervejs, men at aktiv altså også ’ bare’ kan være at bevæge hofterne eller stå på alle fire. Hun kommer blandt andet ind på smertelindring uden bivirkninger (i modsætning til epidural) og gennemgår gode fødestillinger og ikke mindst simple vejrtrækningsøvelser, som både afspænder nu og her, men som især er gode at bruge under fødslen.
Og så fortæller hun om de rutiner, man kan møde på hospitalet (hvor de fleste jo føder), og at det rent faktisk er tilladt at sige fra overfor nogle af disse rutiner. Og det er måske noget af det, jeg sætter mest pris på ved Lailas undervisning (og Fødeklinik Maia), nemlig at vi kvinder bliver mindet om, hvor kompetente vi er. At vi godt må bede om det, vi har brug for og sige nej tak til det, som ikke giver mening.
Og ligesom på Maia tilbyder hun en masse viden, som gravide ellers ikke nødvendigvis får, ligesom vores kommende fødsler får lov at være en god oplevelse, indtil det modsatte er bevist.
Der er god tid til at stille spørgsmål, og i det hele taget er jeg kommet helt ned i gear og er godt tilpas i kroppen, når jeg går ud af døren.