Jane er i 38. uge“Jeg tænker over, hvordan jeg bliver som mor“
Kommende mor Jane Sejrup Pouls en, 27 år. Forlovet med Martin. Gravid med Deres første barn, vil ikke vide kønnet.
HAR DU NOGEN SKAVANKER I DIN GRAVIDITET?
“Jeg har slet ingen gener haft i min graviditet. Jeg kan selvfølgelig ikke gå så langt, som jeg plejer, og jeg har da også lidt halsbrand, men det er jo ingenting. Jeg synes, det er fantastisk at være gravid!”
LEVER DIN GRAVIDITET OP TIL DINE FORESTILLINGER?
“Jeg synes faktisk, det er nemmere at være gravid, end jeg havde forestillet mig. Man hører jo så mange skrækhistorier om kvalme, bækkenløsning og blødninger. Men jeg kunne gå
på arbejde helt frem til min barsel, selv om jeg er i en vuggestue med 13 små børn på stuen. Jeg har haft en nem graviditet.”
HVORDAN HAR DU DET MED DEN FORESTÅENDE FØDSEL?
“Jeg har det fint med at skulle føde. Jeg ved, at det kommer til at gøre ondt, men jeg er ikke bange. Min krop er jo bygget til at føde, og smerterne forsvinder igen, så jeg tænker, at det nok skal gå.”
HVORDAN FORESTILLER DU DIG, AT DU VIL VÆRE SOM MOR?
“Jeg tænker meget over, hvordan jeg bliver som mor. Jeg er selv pædagog, men det er jo ikke det samme som at have sit eget barn. Jeg har ret svært ved at forestille mig, hvordan det egentlig bliver, men jeg glæder mig rigtigt meget til at finde ud af det om lidt.”