Gravid og træt
SPONSORERET indhold

Gravid: Kom trætheden til livs ved at trykke på disse 3 punkter

Du kan blive så træt, at du næsten ikke forestillede dig, at det var muligt. Akupunktør Catrine Saramarie Marcussen har her sammensat en guide til dig, der er søvnig og gravid.

Af: Catrine Saramarie Marcussen Foto: Istock
05. jul. 2018 | Børn | Vores Børn

Uovervindelig træthed er et helt normalt symptom i begyndelsen af graviditeten. Man kan næsten ikke forestille sig, at man kan blive træt – før man oplever det selv. Men på sin vi er det jo ikke så underligt: Din krop er på hårdt arbejde døgnet rundt - også selvom du ikke kan se det.

LÆS OGSÅ: 16 tidlige tegn på graviditet

Du har en "parasit" boende i din mave, der kræver, du producerer en større blodmængde. Du er i gang med at danne et helt nyt skelet, et nyt hjerte, lever, nyrer, hud, øjne, hjerne... Ja, en helt ny verdensborger! Samtidig er dine hormoner i gang med at ommøbler. Og så går du måske også lige på "almindeligt" arbejde 37 timer om ugen. Og passer din familie. Og går på cafe med dine veninder osv. osv.

Så selvom du føler, at du ligger på sofaen meget af tiden, så er det jo energikrævende sysler, der er i gang. Kvalmen også tager ofte til, når du udmatter dig selv (Se min guide til at bruge akupressur til at dæmpe kvalme her). Så punkt 1: Bebrejd ikke dig selv, at du er træt. Overgiv dig så snart, du kan og vid, at det er værst de første måneder af din graviditet.

Heldigvis har vi akupressurpunkter, som gavner. Du kan nemlig booste energien med akupressur, så du har energi til dine gøremål og ikke føler, du slæber dig igennem dagene. Punkterne her er også særdeles velegnede hen mod slutningen af graviditeten, hvor din træthed kan vende tilbage, fordi kroppens ressourcer er ved at være opbrugt.

LÆS OGSÅ: Zoneterapi: Tryk hovedpine, forstoppelse og stressen væk

I Kinesisk medicin skal milten danne grundlag for bloddannelsen, som der er behov for under en graviditet, og samtidig skal milten også sørge for at holde babyen, der bliver tungere for hver dag, inde i livmoderen gennem alle ni måneder. Så milten er på hårdt arbejde. Det er vigtigt at støtte dens energi, og det er samtidig mave og milt, der sørger for at der trække den gode næring ud af din kost, så du ikke så let kommer i underskud af vitaminer, mineraler osv.

Punktet "milt 6" er forbudt at bruge, indtil du er 37 fulde uger henne (se også faktaboksen til sidst i artiklen), men punktet "mave 36" kan du bruge flittigt og ligeså to andre punkter "milt 3" og "milt 9". Selve trykket skal ikke være asen og masen, men et fast tryk. Det er godt at lave små cirkler i punktet. Det har ingen betydning, om du lige rammer punktet fuldstændig spot on. Punktets overflade er større, end du tror, og ofte kan nabopunkterne noget af det samme.

"Mave 36" sidder på ydersiden af benet oppe ved knæet:

akupressurpunkt til træthed

"Milt 3" og "milt 9" finder du på indersiden af hhv. foden og knæet:

akupressurpunkt til træthed

Læs mere om akupressur under graviditet, fødsel og barsel i bogen "Bedre graviditet og fødsel med akupressur".