Flere og flere vælger at droppe den traditionelle jul eller nytår, og i stedet tage familien eller vennerne med på ferieophold hen over jul og nytår. Også feriecenterkæden Dayz by Landal GreenParks har mærket efterspørgslen og tilbyder jule- og nytårsophold på deres fem feriecentre
På de fem feriecentre er der aktiviteter for hele familien, hvor man kan kombinere aktiv ferie med egne jule- og nytårstraditioner. Samtidig er det en perfekt base til at besøge familie eller venner i området i juletiden.
Lad julefreden sænke sig
Hos Dayz by Landal GreenParks er der hele julen rig mulighed for at glemme alt om stress og jag, og i stedet lade julefreden sænke sig med hele familien. På flere af feriecentrene er der julen igennem arrangeret hyggelige og sjove juleaktiviteter for både store og små – bl.a. juleklip og julehyggekrog, hvor familien rigtig kan hygge sig og komme i vaskeægte julestemning. På feriecentrene kan I selvfølgelig også kombinere juleaktiviteterne med de mange andre aktiviteter og faciliteter, som centrene byder på, bl.a. det tropiske badeland/svømmehal, dyste i sportshallen, tumle i legelandet og meget mere.
Juletræet med sin pynt
Juletræ og julepynt hører julen til - også på Dayz by Landal feriecentrene. Her får I et gratis juletræ og lav selv-klip til alle ophold, som går henover d. 24. december – blot I noterer det, når I booker ferien. Og ønsker du ikke selv at stå og bakse med julemaden, kan man på flere af centrene bestille en lækker pre-cooked julemenu, lavet af feriecentrenes dygtige kokke.
Hop ind i det nye år hos Dayz by Landal
Ønsker I at hoppe ind i det nye år på Dayz by Landal og bare nyde årets sidste dag med afslapning og sjove aktiviteter, er der også rig mulighed for det.
På flere af centrene kan I også i forbindelse med nytårsaften bestille en lækker og festlig pre-cooked nytårsmenu, som I kan nyde i jeres egen feriebolig. Det eneste I selv skal gøre, er at opvarme, anrette og selvfølgelig nyde maden. På denne måde kan I koncentrere jer om at nyde årets sidste dag med dem, I holder allermest af.
Nyd den smukke vinternatur
Jule- og nytårsdagene kan I også nyde med afslappende gåture i de naturskønne områder omkring centrene – og måske, hvis I er heldige, nyde smukke sneklædte landskaber, der indbyder til at bygge en snemand eller tage en sjov kælketur eller sneboldkamp.
Annonse
Med et jule- eller nytårsophold på et af Dayz by Landals feriecentre vil I få en afslappende jul og et sjovt nytår – præcis som højtiderne skal være.