Personlighed: Dit barns temperamentet er medfødt

Som babyer var Siri og Andrea så forskellige som nat og dag. De var næsten jævnaldrende og af samme køn, men så hørte lighederne også op. Andrea med det lyse hår og sin lyse hud var lige så lys i sit sind.

Hun var en storsmilende baby, der gerne ville holdes af andre, og i de første levemåneder græd hun sammenlagt cirka fem minutter!

Siri med det mørke hår og den gyldne lød i huden var vranten og brokkede sig ofte med højlydte skrig og langvarige grådanfald, når der var noget, som ikke passede hende. Hun ville ikke så gerne holdes af andre – faktisk var hun mere eller mindre utilnærmelig i sit første leveår og ville kun dikkes af mor og far.

LÆS OGSÅ: Personlighed: Brødre, men vidt forskellige

Lige fra fødslen har børn vidt forskellige temperamenter, og nogle babyer opleves som nemme børn, mens andre opleves som mere besværlige. Et temperament er en persons særlige måde at gøre tingene på, for eksempel hurtigt, langsomt, jamrende eller ubesværet.

Forskere mener, at det meste af et menneskes temperament er medfødt, og ganske tidligt kan man mærke det medfødte temperament hos barnet.

Undersøgelser af enæggede og tveæggede tvillinger har vist, at enæggede tvillinger har mere ensartede temperamenter end tveæggede tvillinger. Da enæggede tvillinger er 100 procent ens rent genetisk, antager forskerne derfor, at vores temperamenter er genetisk betingede.

En fordel at være besværlig

Man skulle tro, at det er bedre at være et nemmere barn – man vil jo muligvis være lidt mere populær hos omgivelserne end et besværligt barn, men rent faktisk har de ”besværlige” børn en fordel: De får mere opmærksomhed.I helt ekstreme tilfælde kan det betyde, at de har større chancer for at overleve alvorlige kriser. Det viser en undersøgelse fra Østafrika, hvor forskere undersøgte spædbørns temperamenter i masaistammen. Da forskerne vendte tilbage for at følge op på deres studier, havde der været tørke i landet, som havde medført en hungersnød.LÆS OGSÅ: Hvilken personlighed har dit barn?Til forskernes forbavselse viste det sig, at de børn, der havde overlevet hungersnøden, var de besværlige børn. Forskernes konklusion var, at børnenes generelle irritable temperament havde krævet mere opmærksomhed af de voksne, og på den måde kan de besværlige børn have fået den smule mere føde end deres mindre krævende jævnaldrende, og det betød, at de kunne overleve hungersnøden.

Temperament udvikles det første leveår

Selv om temperamentet er medfødt, og man allerede kan tale om forskellige temperamenter hos nyfødte, så er det først, når barnet er to til tre måneder, at temperamentet begynder at stabilisere sig. Barnet er nu ovre tilpasningsperioden uden for livmoderen og er i de fleste tilfælde også begyndt at have en rytme med hensyn til søvn og mad.Det er omkring denne alder, at man kan begynde at få en tydelig ide om mønstret i barnets måde at reagere på i forskellige situationer. Temperamentet udvikler sig i barnets første leveår og kan ændre sig. Udviklingen sker hovedsagelig som følge af barnets generelle udvikling i øvrigt, men også omgivelserne, barnet vokser op i, spiller en rolle. Omkring etårsalderen er barnets temperament ret stabilt.Når børnene er cirka to-tre måneder gamle, udvikler de sig generelt til at blive mere aktive, til at reagere mindre på ubehageligheder som stærkt lys eller høje lyde, men til gengæld begynder de at reagere mere på små forandringer i omgivelserne.Trods forandringer i udviklingen af temperamentet er der én temperamentsegenskab, som er stabil helt fra begyndelsen, og det er irritabiliteten. Nyfødte børn, som viser meget irritabilitet ved at græde og klynke ofte, er også børn, som ved senere undersøgelser, når de er blevet ældre, stadig er meget irritable.Omvendt kan man også generelt regne med, at nyfødte børn, der er meget lidt irritable – altså rolige og nemme at trøste – har denne egenskab, når de bliver ældre. Der er dog kun tale om generaliseringer, og der er naturligvis altid børn, som er undtagelser fra reglerne.

Drenge er aktive og jamrende

Der er rent temperamentsmæssigt ikke nogen særlig stor forskel på drenge og piger i spædbarnsalderen. Med få undtagelser.

Den ene er den egenskab, der har med aktivitetsniveauet at gøre. Drengebørn er generelt mere aktive rent motorisk end pigerne er, og jo ældre børnene bliver, jo tydeligere bliver denne forskel. Igen er der undtagelser, hvor der altså er piger, som er mere motorisk aktive end drengene.

Den anden forskel på piger og drenge er, hvor irritable de er. Drenge har en tendens til at være lidt mere irritable end pigerne, og hankønnene bruger altså mere tid på at jamre, græde og klynke. Men denne tendens er ikke helt så tydelig som forskellen på drenges og pigers aktivitetsniveau.

LÆS OGSÅ: Når baby får personlighed

Når børn kommer til verden med forskellige temperamenter, betyder det, at man også kan blive nødt til at behandle søskende forskelligt. Når storesøster havde det helt fint med at sove i en lift inde i stuen, mens resten af familien drak eftermiddagskaffe, så er det ikke sikkert, at lillebror har den samme evne, måske vil han hellere have ro og sove i sin vugge inde i soveværelset.

Det medfødte temperament kan også spille en rolle langt senere. Er barnet for eksempel meget genert og sky, skal man gribe indkøring i vuggestue, børnehave og skole anderledes an, end hvis barnet er udadvendt og har let ved at tilpasse sig nye situationer.

På den måde må man som forældre lære sit barns temperament at kende og tage højde for det, både i hverdagen og når der står forandringer for døren.