Hvilken personlighed har dit barn?
SPONSORERET indhold

Hvilken personlighed har dit barn?

Din dejlige guldklump er helt sin egen – ikke som nogen andre. Helt fra begyndelsen kan du aflæse det lille myrs personlighed og dermed blive i stand til at støtte barnet i at være sig selv.

Af:: Else Marie Lehman, Vores Børn, Juli 2010
30. jun. 2010 | Børn | Vores Børn

Som forældre til verdens dejligste unge ved du det allerede: At dit barn er helt enestående. Det vidste du sikkert allerede, fra I så hinanden første gang.

For selv om dit barns temperament også formes igennem dets opvækst, er mange af personlighedstrækkene medfødte og udvikles på samme måde, som det er disponeret for at blive højt, lavt, slankt eller buttet.

“Allerede fra første bekendtskab kan I se forskelle hos nyfødte, for eksempel på, hvor irritable eller aktive de er. Der er også forskel på, hvilken interesse børn viser for omverdenen, og hvordan de viser, at de er sultne eller har det for varmt.

LÆS OGSÅ: Sådan styrker du dit barns personlighed

Nogle spædbørn skriger meget højt og bestemt fra første lyd, hvor andre ligger lidt og klynker, for først senere at begynde at skrige,” siger psykolog Charlotte Clemmensen.

Personligheden titter langsomt frem

Efterhånden som du lærer dit barn – og andre babyer – at kende, kan du se, hvordan hvert barn reagerer helt forskelligt på forskellige situationer.“Nogle er rolige, andre kan ikke falde til ro i mors eller fars arme. Nogle børn er i konstant bevægelse, andre rører sig ganske lidt. Nogle børn synes upåvirkede, hvis der sker forandringer i den daglige rytme, andre børn bliver urolige, hvis tingene bliver lavet det mindste om – hvis de for eksempel skal spise eller sove et andet sted, end de plejer,” fortæller Charlotte Clemmensen.Dit barn kommer altså ikke til verden som et ubeskrevet blad. Alligevel skal det lille menneske lige bruge lidt tid på at finde sig selv efter sin ankomst, understreger psykologen.LÆS OGSÅ:
Test – Hvilken type er din baby?“I nogle tilfælde kan det være svært at få et helt klart billede af barnets temperament og personlighed i den allerførste tid, fordi I også oplever, at dets måde at være på forandrer sig fra dag til dag. Det tager simpelthen et stykke tid for den lille nyfødte at finde sig selv,” forklarer hun.

Babyen finder sig selv

“Men når barnet er omkring tre måneder gammelt, har I sikkert fået et tydeligt billede af dets måde at være på – altså af dets temperament og personlighed – og det vil kun blive mere markant herfra.”Babyens temperament er nemlig blevet mere stabilt i to-tre-måneders-alderen, og forskellene mellem børn vil fremstå endnu mere tydeligt i månederne herefter.I mødregruppen kan du for eksempel se, hvor forskelligt børnene griber det an at lære nye ting som at bevæge sig.Nogle kaster sig med dødsforagt ud i at kravle eller rejse sig, andre er mere tøvende og forsigtige.

Rasende eller mut

Når baby vokser sig til en tumling og skal lære at klare flere ting selv, bliver karaktertrækkene endnu mere tydelige. I takt med den øgede selvstændighed begynder barnet også at få ‘nej’ fra omverdenen indimellem, og reaktionen på dét siger en del om personligheden.“Tumlinger begynder at forstå, hvad de må og ikke må, men det er meget forskelligt, hvordan de reagerer på et nej. Nogle børn kaster sig på gulvet og skriger, som om verden er ved at gå under. Andre bliver mutte og gør, hvad mor og far siger,” fortæller Charlotte Clemmensen.Som forælder begynder du nu også at finde ud af, hvad der skal til, for at du kan tale dit barn til rette under de konflikter, som uværgerligt vil komme. Måske har dit barn det bedst med kontante krav, måske giver en mere forhandlende tone mere pote hos netop dit barn.LÆS OGSÅ: 9 typiske konflikter med din 1-, 2- og 3-årige“Børn fødes med forskellig evne til at være tålmodige og tilpasse sig krav og ændringer i omgivelserne. Nogle børn tåler det dårligere end andre og bliver måske lettere irriterede og vrede,” siger psykologen.I takt med alderen finder barnet mere og mere sig selv. Sproget bliver mere nuanceret og et vigtigt redskab til at udtrykke, hvem det er. Samtidig får legekammeraterne større betydning for barnet.Du vil kunne se en del om personligheden på, hvilke børn dit barn vælger at lege med, og hvordan det leger; er det vild, fysisk leg med de store på stuen, brydekampe med drengene eller puslespil og dukkeleg med jævnaldrende piger?“Du vil også kunne betragte, hvordan barnet indgår i forskellige grupper: Vil det bestemme, eller venter det på, at andre afgør, hvem der skal være far, mor og lillesøster i legen?LÆS OGSÅ: Det gør din baby lykkeligDet giver dig rigtig mange nye oplysninger om dit lille barn og dets personlighed,” fortæller psykologen.

Du har indflydelse!

Nok ankommer din lille pode med sin egen personlighed, men som forælder har du stadig et stort ansvar.“Det er i samspillet med særligt mor og far, at barnet udvikler sig og afprøver viden og færdigheder. Ud fra de erfaringer, som samspillet giver barnet, opbygger det gradvist en indre psykisk struktur – sin personlighed,” siger Charlotte Clemmensen.Så selv om barnet kommer med nogle medfødte træk, så kan du stadig påvirke personligheden.LÆS OGSÅ: 10 hemmeligheder om at blive mor“Den måde, som du og barnets øvrige omgivelser møder dets medfødte særegenheder på, har stor indflydelse på, hvordan dets personlighed udvikles,” understreger Charlotte Clemmensen.Du kan på den ene side komme til at fastholde dit barn i nogle uheldige mønstre – især hvis du overbeskytter barnet (i den bedste mening, forstås).

Omsorg og kærlighed er altid godt

“En overbeskyttende mor eller far kan forstærke et genert barns tilbageholdenhed ved at signalere, at verden er et farligt sted, og at barnet kun er i sikkerhed og trygge hænder ved at være i nærheden af dem. Omvendt kan en overbeskyttende holdning udløse en helt anden reaktion i form af en slags opgør hos et aktivt, temperamentsfuldt barn, som vil afprøve grænser til det yderste.”

Den gode nyhed er, at du ret enkelt kan påvirke dit barn positivt.

“Møder du dit lille spædbarn med omsorg og kærlighed, påvirker det barnet i en god retning og udvikling. Du lærer derved barnet at kontrollere vrede, at lytte til andre, at lytte til sine behov og ønsker og at være i stand til at føle en dyb kærlighed – og det er jo nogle af kendetegnene for, hvilken personlighed et menneske har.”