-
Christina sidder bag kassen i Min Købmand – og ”hun er et lyspunkt”, mener kunderne
-
Patrice er kassedame i Kvickly: ”Jeg får rigtig meget tilbage”
-
I SuperBrugsen kan du møde Lene: ”Der sker noget med mig, når jeg kommer på arbejde”
-
Lene arbejder i Netto: ”Jeg er tit blevet spurgt, hvordan jeg kan smile så meget”
-
Lonni arbejder i Rema: ”Hvis jeg har en dårlig dag, så forsvinder det dårlige, når jeg sidder ved kassen”
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2026?
-
Her er alle de indstillede: 147 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2025
-
Her er alle de indstillede: 226 søde kassedamer m/k
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Ulla blev helt rørt, da hun modtog opkaldet: ”Jeg har aldrig prøvet sådan noget før”
-
Da en kvinde gav Joan det helt specielle brev, trillede tårerne straks ned ad kinderne
-
Da hun mistede sin mand, blev særligt én ting vigtig: Nu hyldes 81-årige Bente for det
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2024?
-
Vær med til at indstille Danmarks sødeste kassedame m/k 2024
-
Vinderen er fundet: Her er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023
-
Nu kan du stemme: Hvem er Danmarks sødeste kassedame m/k 2023?
-
Her er alle de indstillede: 350 søde kassedamer m/k
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Marianne kan gøre selv en trist dag god
-
Finalist til Danmarks sødeste kassedame: Mia er blevet lidt af en lokal berømthed
”De varme toner gør, at her er mindst lige så hyggeligt om vinteren som om sommeren”
Midt i naturskønne omgivelser i den nordsjællandske badeby Hornbæk har Camilla og Jan Bach forvandlet deres bjælkehus til en skøn feriebolig i nordisk stil tilsat etniske elementer. Her emmer der af ro og rendyrket afslapning.
Der er en helt særlig ro og afslappet stemning, når man træder ind på grunden hos Camilla og Jan Bach i det gamle sommerhusområde i Hornbæk. Omgivet af træer og tæt på både strand og skov ligger deres norske bjælkehus med græs på taget i fredfyldt pagt med den omgivende natur.
– Da vi i sin tid så sommerhuset første gang, var vi ikke i tvivl om, at det var det perfekte sted for os, også selvom det trængte til modernisering. Der er en magisk ro over stedet og bjælkehuset, der med sin naturlige tyngde og græs på taget automatisk får en ned i gear. Og placeringen er fantastisk. Ad små grusstier kan vi nemt gå til stranden eller gå ture i det smukke, fredede naturområde Rusland, fortæller Jan.
Parret var derfor ikke længe om at beslutte sig for at købe boligen og gå i gang med en større modernisering, der ud over maling af alle flader også omfattede nyt køkken og nye badeværelser samt en 150 kvadratmeter træterrasse og etablering af ny forhave med grillhjørne og krydderurtehave.
Udvendigt blev facader og vinduer malet sorte for at skabe et rent udtryk og en maskulin kontrast til naturgrunden og græstaget. Indenfor valgte parret lyse nuancer og varme naturlige toner, der giver en blød og behagelig stemning året rundt.
– Det var vigtigt for os, at indretningen fungerede uafhængigt af årstiderne, så vi fravalgte de traditionelt hvide trævægge til fordel for varmere nuancer. Vi bruger sommerhuset hele året i både weekender og ferier, og de varmere toner gør, at her er mindst lige så hyggeligt om vinteren som om sommeren, siger Camilla.
Jutetæppet i varm grå indrammer sofahjørnet, så der skabes en naturlig afgrænsning til resten af den åbne stue. Gulvlampen er et antikt landmålerstativ, som parret har monteret med en stor lampeskærm fra Ikea. Puffen i naturfarvet jute fra Ilva matcher den afslappede stil. Lænestolen fra Ikea.
”Der er en magisk ro over stedet og bjælkehuset, der med sin naturlige tyngde og græs på taget automatisk får en ned i gear”
Camilla Bach
Anderledes løsninger
Parret valgte en anderledes løsning til køkkenet og fyrretræsgulvene i hovedhuset, der er oliebejdset i en dyb, mørkebrun farve.
– Gulve og køkken kunne bære noget dybde og tyngde som modspil til bjælkehusets solide trækonstruktion. Så vi valgte en mørkebrun oliebejdse, der har tilført en varm glød og kontrast. Den mørke farve får samtidig det åbne køkken og stuen til at flette naturligt ind i hinanden, så det føles roligt og harmonisk, fortæller Camilla.
De malede vægge og gulve har også gjort det nemmere for parret at tilføre andre træsorter og materialer i indretningen. For eksempel er spisebordet bygget i gulvplanker fra Dinesen monteret på et råt jernstel, og omkring bordet står et udvalg af designerstole.
– Farvevalget har været med til at nedtone noget af det oprindelige trælook, så vi mere frit har kunnet blande både nye, gamle og specialbyggede møbler ind i indretningen, siger Camilla.
Parret sætter nemlig gerne designermøbler sammen med møbler fra Ikea, gamle ting købt på auktion eller rejser og møbler bygget specielt til stedet for at skabe variation i indretningen.
Stilen og den afslappede stemning fortsætter udendørs i den overdækkede lounge, hvor parret har fået bygget et loungehjørne fyldt med bløde hynder og puder i en skøn blanding af forskellige teksturer. Loungen er placeret i den ene ende af den 150 kvadratmeter store terrasse, som ligger afskærmet mellem hovedhus og anneks.
– Terrassen føles som et beskyttet helle midt på grunden og er noget af det bedste, vi har skabt ved huset. Vi lever stort set på terrassen hele sommeren, og hvis det regner, rykker vi ind i den overdækkede lounge, hvor vi kan nyde naturen uanset hvordan vejret er. Den bedste afslutning på dagen er uden tvivl, hvis vi kan sidde om aftenen ved bålfadet på terrassen under en klar stjernehimmel, fortæller Jan.