Danmarks næste klassiker sæson 2
SPONSORERET indhold

Mød deltagerne fra ’Danmarks næste klassiker’ 2020

Fem dygtige møbeldesignere dyster om at skabe et ikonisk møbel, som kan gå over i interiørhistorien, når DR sender 2. sæson af ’Danmarks næste klassiker’. Mød de nye deltagere – og deres Instagramprofiler – her.

Af: Redaktionen Foto: DR/Per Arnesen
08. sep. 2020 | Bolig | ALT.dk

7'eren. Myren. Koglen. Super-Ellipse bordet.

Danmark er kendt som et land med en lang og stolt tradition inden for møbeldesign. Men hvem er vores nye, store designer – og hvad er det næste møbel, der kommer til at gå i arv i vores familier?

Fem designere kæmper om titlen som skaberen af 'Danmarks næste klassiker’ i DR-programmet af samme navn, som nu er klar med en ny sæson.

Hver uge dyster de talentfulde deltagere om at skabe en ny type møbel på rekordtid, men først i sidste og sjette program afsløres den samlede vinder og det endelig møbel. 

Bliver det en lampe? En sofa? Et garderobeskab? Eller måske noget helt andet? Igen er Mette Bluhme Rieck vært, mens dommerpanelet består af den prisvindende møbelsnedker og designer Kasper Salto og møbel- og lysarmaturdesigner Louise Campbell, som hver uge bedømmer deltagernes kreationer. 

Se ’Danmarks næste klassiker’ på DR1 hver tirsdag kl. 20:00.

Her kan du møde de fem deltagere:

Rebecca Hein Hoffmann

Rebecca_Hein_Hoffmann.jpgRebecca Hein, 35 år, har en fortid i modebranchen, hvorfra hun er uddannet beklædningsdesigner. Hun fik dog nok af tøj efter at have arbejdet med det i 10 år, og hun søgte efter noget, hvor fokus ikke var på "nyt, nyt, nyt" tre til fire gange om året.

Hun har derfor i dag sit eget firma, Hein Studio, hvor omdrejningspunktet er dansk interiøre. Hun er meget passioneret, og hvis Rebecca sætter sig noget for, stopper hun ikke før, at hun er lykkedes med sit projekt. Hun bor lidt uden for København med sin mand og tre børn. 

Anne Boysen

Anne_Boysen.jpgAnne Boysen, 39 år, er vokset op i en snedkerfamilie – og flere gange om ugen tager hun ned på familiens værksted i Sønderjylland. Hun er uddannet arkitekt fra Århus og har gået yderligere tre år på diverse kunstskoler. 

Anne beskriver sig selv som et virvar om ideer, udvikling og skabelse. For hende er det altid vigtigt at arbejde med en følelse i sit design, og hvis hun ikke kan finde denne særlige følelse, ved hun, at hun ikke kan skabe det bedste produkt. Anne arbejder også med at skabe et design, der er sanseligt – man skal kunne røre, føle og/eller lege med det. Hun er gift, mor til en dreng og bor i Køge.

 

Arash Nourinejad

Arash_Nourinejad.jpgArash Nourinejad, 40 år, er uddannet fra Arkitektskolen og startede sit designliv i køkkenbranchen. Men efter en årrække havde han lyst til at prøve noget nyt, og derfor startede han sit eget lampefirma, Anour.

Han er nu med egne ord blevet "forretningsmanden, der skal styre firmaet", så han glæder sig til at komme i gang med at lege med selve designet igen. Arash tænker utrolig meget som producent, altså at de ting, han designer, skal kunne sælges og betale sig at lave. Privat har han en kone og to børn.

Nicklas Bang Christensen

Nicklas_Bang_Christensen.jpgNicklas Bang Christensen, 30 år, er bosat på Djursland, hvor han bor med sin kæreste i en gammel cirkusvogn. Ligesom sin far og farfar er Nicklas uddannet kleinsmed, og som han siger, "så er der ikke langt fra at være kleinsmed til at være designer."

Han har sin egen virksomhed med dertilhørende værksted lige ved siden af sin bolig. Firmaet har han sammen med barndomsven, der også er kleinsmed. Nickals’ design bærer præg af, at han elsker at arbejde med metaller – og det er gerne med svejseflammen som viskelæder. Nicklas går utrolig meget op i detaljen, da han er meget ærekær med sit håndværk. Og han elsker at nørde med tekniske detaljer.

Christian Troels

Christian_Troels.jpgChristian Troels, 36 år, er programmets Georg Gearløs. Han er manden, der altid går meget systematisk til værks, når han starter en ny proces op. Det er vigtigt for ham, at han kan føle sit design. Han elsker at tage folk med på sin rejse, der tit fører nye og uventet steder hen.

Christian er uddannet industriel designer og har tidligere slået sine kreative folder i LEGO, som concept udvikler. Han har en meget legende tilgang til det at designe, og det skinner også igennem i de færdige produkter. Christian bor på Fyn med sin kone og to børn.

VINDERE

Afsnit 1: Sofa

Vinder: Anne Boysen

Afsnit 2: Spisebordsstolen

Vinder: Anne Boysen

Afsnit 3: Opbevaringsmøbel

Vinder: Christian Troels

Afsnit 4: Lampe

Vinder: Anne Boysen

Afsnit 5: Lænestol

Vinder: Christian Troels

Afsnit 6: Sofabord

Vinder: Nicklas Bang Christensen

DANMARKS NÆSTE KLASSIKER 2020

Tillykke til Anne Boysen, hvis lampe blev kåret til 'Danmarks næste klassiker'.

Anbefalet til dig