Giv et blad i julegave. Priser fra 149 kr. Klik her →

Skal I holde bryllup er her masser af inspiration til jeres bordkort.
Bordkort bryllup lav selv.

Bordkort bryllup lav selv

7 smukke bordkort du selv kan lave til brylluppet

Skal I holde bryllup, er her masser af inspiration til jeres bordkort.

1. Bordkort med billede

Hvor skal jeg mon sidde? Giv jagten på siddepladsen et twist og gæsterne noget at snakke om ved at bruge billeder af jeres venner og familie i stedet for de klassiske bordkort med navne. Find billeder på Instagram, Facebook og i fotoarkivet på din telefon. Få dem printet hos f.eks. Origrami eller Social Print Studio, der efterligner gammeldags polaroid-fotografier. Giv evt. billederne en tur igennem en af de mange foto-app's, du kan downloade til din telefon, for at give dem et ensartet og gennemgående præg. Placér et billede ved hver kuvert og bed gæsterne sætte sig til bords.

A photo posted by origrami (@origrami) on

Du kan også gøre som i videoen herunder og hæfte billederne fast til et manillamærke, hvorpå du skriver navnet.

LÆS OGSÅ: Fra en brud til en anden: 11 tips til dit bryllup

2. Bordkort af manillamærker

De kan bruges som til-og-fra-kort på julegaverne, men fungerer også som et rustikt bordkort til dit bryllup. Skriv navn på hvert mærke og bind dem enten omkring foden på gæstens vinglas eller en blomst, der kan ligge hen over tallerkenen.

4. Brug strandsten som bordkort

Inviter naturen indenfor til festen. Tag en tur på stranden for at samle sten, skriv eller mal navne på dem og placér en ved hver kuvert. Holder I festen udendørs, kan stenene samtidig fungere som en lille papirvægt, der forhindrer, at en brise blæser servietterne af bordet.

LÆS OGSÅ: Sådan vasker du selv din brudekjole efter festen

5. Brug blade som bordkort

Holder I et efterårsbryllup, er visne blade en fin detalje på det smukt dækkede bord. Find store, flotte blade i skoven og skriv navne på dem. Husk, at den tusch, du bruger, skal være blød, så du ikke stikker hul på de porøse blade. Prøv evt. forskellige skriveredskaber af. Du kan også drysse lidt glimmer ud over bladene for at gøre dem ekstra festlige.

A photo posted by Blossom Sweet (@blossomsweet) on

6. Bordkort med pom pom'er

Søstrene Grene har lavet denne lille video, der viser dig, hvordan du bruger pom pom'er i papir til at lave fine bordkort til dit bryllup. En festlig detalje, du også kan bruge til andre fester.

7. Spiselige bordkort

Hvem siger, at man ikke må spise bordpynten? Brug et æble, en pære eller et andet stykke frugt som kortholder, som det er gjort på billederne herunder. Hvad med at skrive gæsternes navne i glasur på en cupkage eller en småkage? Eller sæt et lille flag med deres navne i et stykke chokolade? En drikkelig hilsen i form af en lille flaske champagne med navn på er også en sjov idé.

A photo posted by The Wed List (@thewedlist) on

A photo posted by The Wed List (@thewedlist) on

Se, hvad vi ellers skriver om: Bryllup, DIY og Borddækning