Her får du de bedste tips til smukke, sunde og velplejede negle

Når du har lagt den perfekte røde læbestift, fundet frisuren, der klæder din ansigtsform og styr på hvilke smykker, der duer, og stadig synes, der mangler lidt, så er et lag lak af din yndlingsneglelak det ultimative prik over i’et. For hvem elsker ikke smukke negle?

Det eneste problem er bare, at det ikke altid er så nemt at lægge den smukke lak. Men det behøver ikke at være så svært at få smukke negle på rekordtid! Først og fremmest, så handler det om at forberede dine negle, og give dem en god neglepleje.

mere om Negle
Henter...

Dine fingrespidser er nemlig ligeså glade for at blive taget sig godt af, som din hud på kroppen og i ansigtet.

Du behøver ikke mere end 10 minutter hver eller hver anden uge, for at holde dine negle velplejede, hvis du følger vores fem enkle trin. Få ting føles nemlig så godt som at have flotte og velplejede negle, og det er altid rart at gøre lidt ekstra ud af dem, hvis der lander en invitation til en stor fest eller et bryllup.

Nu til det sjove! Skal det være en glimmerfest eller foretrækker du det simple look til dine negle? Der er noget for enhver smag, og inspiration til forskellige farver og stilarter. Vi har nemlig aldrig lakeret neglene så meget, som vi gør i dag.

Sådan får du de skønneste negle

Ligegyldigt hvor mange vitaminer og hvor varieret du spiser, så er det håret og dine negle, der står bagerst i køen, når kroppen uddeler vitaminer. Og selvom du kan gøre meget med plejende olier, hvis du har svage negle, så er et kosttilskud en god start – de kan hjælpe til at holde både hår og negle sunde og stærke.

Når du har plejet din krop indefra, kan du forberede dine negle på både hænder og fødder på et lag neglelak, med en god negleolie og en håndcreme. En god negleolie er rig på vitaminer, plejer og hjælper med at gøre dine negle stærke. Det eneste du skal gøre, er at lægge et par dråber på neglebåndene og huden omkring neglen, og sørge for, at massere det godt ind.

For at undgå flossede negle, så er den geniale glasfil et af de produkter, som mange negleteknikere ikke kunne drømme om at leve uden. Den filer uden at flosse neglen, og så er den ikke til at slide op!

4 nemme trin til smukke, sunde og velplejede negle

Det siger dine negle om dig

Hvis dine negle flosser, er skrøbelige og splittede eller fyldt med hvide pletter, så kan det signalere, at din krop er ramt af sygdom. Dine negle kan nemlig sige en del om din krops sundhed. Vi giver dig svar.

Neglens tilstand: Skrøbelige og splittede. Mulig årsag: Mangel på B-vitamin, kalsium eller sink

Neglens tilstand: Hvide pletter. Mulig årsag: Mangel på zink eller kalk, for meget sukker eller lavt stofskifte.

Neglens tilstand: Hvide, vandrette streger. Mulig årsag: Fordøjelsesproblemer, proteinmangel, B-vitaminmangel.

Neglens tilstand: Vandrette riller. Mulig årsag: Ustabil livsstil og belastet tyktarm.

Neglens tilstand: Lodrette riller. Mulig årsag: Ekstrem kosthold/livsstil.

Neglens tilstand: Nedadbuede spidser. Mulig årsag: Mineralmangel.

Neglens tilstand: Gullige. Mulig årsag: Lever og/eller lymfeproblemer.

Neglens tilstand: Svamp. Mulig årsag: Dårlig tarmflora, svækket imunforsvar.

Neglens tilstand: Neglerodsbetændelse. Mulig årsag: Mangel på folinsyre, C-vitamin eller protein.

Neglens tilstand: Ekstrem, ujævn overflade. Mulig årsag: Mineralmangel.

Kan neglelak blive for gammel?

Om din favorit neglelak er fra Chanel, Essie eller noget helt tredje, så er der ingen undtagelse. Vi har alle været der, hvor du har fundet din yndlingsfarve, og ikke nænner at smide den ud, selvom den har været med dig lidt længere end et par år. Men, hvor lang er holdbarheden på neglelak, og kan neglelakker overhovedet blive for gammel?

Som sådan har neglelakker ikke en udløbsdato, men der er nogle tommelfingerregler du kan leve efter. Hvis den er uåbnet kan den holde sig uendeligt, men hvis den er åbnet kan du forlænge holdbarheden ved at sætte dem i køleskabet, hvor der er koldt og mørkt. Når neglelakken skiller, og ikke længere kan rystes sammen, skal den smides ud.

Skal dine kunstige negle være gele, akryl eller shellac?

Det er ved at være mange år siden, at de kunstige negle var noget, der blev associeret med træningssæt, afbleget hår og en madonna-piercing. Det er nu fuldt acceptabelt, og ses i alle kredse!

Hvis du ikke er velsignet med kraftige negle, der kan klare lidt af hvert, så er kunstige negle en god idé. Det giver dig muligheden for, at få et perfekt neglesæt, hvor du selv kan vælge mønster, farve og længde. Det bedste af det hele? Du skal ikke gøre andet end at møde op hos din negledame. Vær dog påpasselig med, hvordan du fjerner dem igen. Hvis ikke du får det gjort professionelt, kan du skade dine skrøbelige negle yderligere.

Pas på neglesvamp!

Har du oplevet, at dine fødder bliver ramt af kløe, røde eller væskefyldte blærer imellem dine ellers så velplejede tæer? Så kan det være et tegn på negle- og fodsvamp. Det kan skyldes, at dine sko ikke er gode for dig, du har dårlig tarmflora eller et svækket immunforsvar, men det kan også være genetisk bestemt. Søg professionel hjælp, hvis du oplever problemet.