Risengrød er billig og nem aftensmad, men særligt manges favoritspise ved juletid. Den serveres typisk med kanelsukker, smørklat og, for nogles vedkommende, rød saftevand og kold hvidtøl.
Vi kalder også risengrøden for nissegrød og for børnefamiliers vedkommende lyder historien, at man skal sætte grøden op på loftet til drillenissen, så den opfører sig pænt i december.
Lunte synger i Nissebanden ofte om hans elskede grød, mens de glade nisser samles om den. Ingen får dog lov til at stikke skeen i, før den har fået en lille smørklat på toppen.
Risengrøden er en traditionsrig og yndet spise i Danmark, og den velsmagende grød kan spises året rundt. Den er dog især en stor del af den danske jul, hvor den spises i løbet af julemåneden og juleaften laves til risalamande.
Den nemme opskrift består blot af grødris, sødmælk og en smule salt - og dertil topping, såsom kanelsukker og smørklat, når grøden er kogt ved svag varme.
Men selvom det er en nem opskrift, kan der både før, undervejs og efter madlavningen opstå spørgsmål. Vi har her samlet svarene på de mest søgte spørgsmål omkring risengrød:
Er du ude efter den perfekte risengrød, så prøv denne simple, men lækre opskrift:
Du skal bruge
2 ½ dl grødris, 1 liter vand, 1 liter sødmælk, ½ dl piskefløde og ¼- ½ tsk fint salt.
Sådan gør du
Anbring grødris og vand i en gryde, og bring grøden i kog. Læg låg på gryden, og ad det simre under låg i cirka 20 min, tilsæt mælk og lad grøden koge videre i yderligere 20 min.
Når risene er bløde, men stadig faste, tager du grøden af varmen og tilsætter piskefløden og salt, mens du rører rundt.
Lad din risengrød hvile fem minutter under låg, og servér herefter med kanelsukker og smørklat.
Det er yderst populært at toppe den varme risengrød med kanelsukker og smørklat. Men hvordan er det nu lige, at blandingsforholdt på kanelsukker er?
Blandt blot 1 spsk stødt kanel og 1 ½ dl rørsukker, så får du den lækreste kanelsukker.
Sådan laver du risengrød under dynen
En måde at lave både billig og nem aftensmad på er at koge risengrøden under dynen. Se, hvordan du laver risengrød under dynen her.
Sådan laver du risengrød på komfuret
Har du ikke mulighed for at lade grøden stå under dynen hele dagen, kan du også lave den på den traditionelle vis. I en tykbundet gryde kan du nemlig ved svag varme koge risene til den bedste risengrød. Få opskriften på en klassisk risengrød her.
Sådan laver du risengrød i ovnen
Risengrød kan også koges i ovnen, hvis man har en gryde, der tåler det - alternativt kan grøden kommes over i et ildfast fast, når den skal i ovnen.
Brug samme ingredienser, som hvis din risengrød skulle koges færdig på komfuret. Tænd ovnen på 125 grader almindelig ovn, og når grynene er kogt op i gryden på komfuret, lægges et tæt låg på gryden, og den stilles ind i ovnen.
Kogetiden er cirka dobbelt så lang som på komfuret, til gengæld brænder grøden ikke på. Rør grøden igennem hvert 20. minut.
Risengrød kan faktisk også laves i mikroovnen.
Ris tilsættes mælk i en mikroovnsegnet skål. Kog grøden i 10 minutter i mikroovnen.
Rør i den, kog grøden igen i 10 minutter, før du rører i den igen og slutteligt koger grøden i 5 minutter. Lad grøden hvile i et par minutter og server grøden med kanelsukker og smørklat.
Der er mange måder at lave risengrød på, og en af dem er at koge risengrøden i en stegepose. En af Hjemmets læsere tipper dig her til, hvordan du gør:
"Når jeg koger risengrød, kommer jeg alle ingredienserne i en stegepose og lukker den. Posen lægger jeg i en gryde med kogende vand og slipper på denne måde for, at risengrøden brænder på."
Du kan udskifte sødmælken med eksempelvis minimælk eller letmælk. Så bliver den ikke så fed og sød, men den mister til gengæld også lidt smag.
Har du ikke lyst til at fylde din risengrød med en liter sødmælk, men vil gerne, at den beholder sødmen, så prøv opskriften her, hvor risengrøden er kogt på mandelmælk.
Du kan også prøve opskriften her, hvor grøden ligeledes er lavet på mandelmælk, og men hvor grødrisene dertil er udskiftet med brune ris.
Vil du gerne lave den perfekte risengrød og derfor undgå, at din risengrød brænder på? Så er et godt trick, at du laver risengrød i en tykbundet gryde, jævnligt rører rundt i grøden - og her husker at komme helt ned til bunden, samt undgår at skue alt for højt op for varmen, men blot holder din risengrød i kog ved jævn varme.
Er din risengrød allerede brændt på, men har endnu ikke fået den brændte smag, kan den nogle gange reddes ved, at den hældes over i en ny gryde.
Den varme mælk brænder hurtigt på, hvis ikke der røres jævnligt rundt, eller hvis varmen er for høj, når du koger din risengrød op.
Men har mælken og/eller grøden sat sig fast i bunden af din yndlingsgryde, så frygt ej. Du behøver ikke engang at skrubbe og skure i timevis for at få den ren igen.
Hæld blot en håndfuld vaskepulver og lidt vand i gryden, sæt den på kogepladen, og tænd op under den for fuld styrke.
Varmen vil få de fleste madrester til at løsne sig, så det efterfølgende nemt kan skrubbes af med en opvaskebørste.
Vil du gerne forkorte kogetiden på din risengrød, så læg risene i blød i vand fra morgenstunden. Hæld så blot vandet fra og skyld risene, inden du laver grøden, så kan du skære lidt tid af kogetiden på din risengrød.
Risengrød er grød, som er består af kogte grødris og mælk.
Med risgrød menes der derimod som oftest den grød, der er lavet på rismel, og som serveres for spædbørn under seks måneder.
Babyer i den alder har nemlig svært ved at fordøje gluten, men da ris er glutenfri, kan du roligt servere risgrød for de mindste.
Få opskriften på risgrød til børn her.
Ved opbevaring i en lukket beholder i køleskabet, kan risengrøden holde sig i 3-5 dage.
Er din risengrød lavet på mælk kan den nemt fryses og senere optøs igen, når du skal bruge den. Har du derimod lavet den på fløde, så undgå at frys den. I det tilfælde vil den nemlig skille.
Spoler vi tiden tilbage med The Food Timeline, så kan en gammel risengrød opskrift lavet på gedemælk faktisk findes allerede i de gamle medicinske tekster fra romeriget. På det tidspunkt havde det dog allerede været en kendt spise i især Asien, hvor en form for hjemmelavet risengrød blev serveret som dessert.
I Skandinavien kan grøden, ifølge DR, spores helt tilbage til 1500-tallet, men dengang var det dog en fin spise, da risene i en lang periode var en dyr importvare.
I 1800-tallet var det en hverdagsspise for fattige og bønder, der dog lavede det på vand samt byg og havre, mens det, ifølge Kristeligt Dagblad, forsat forblev et statussymbol for det bedre borgerskab at kunne servere risengrød lavet på importede grødris og sødmælk til julegæsterne.
Da risengrøden i 1900-tallet blev allemandseje, videreudviklede det bedre borgerskab risengrøden for igen at kunne adskille sig fra de lavere klasser. De begyndte derfor at putte fløde, hakkede mandler samt vanilje i den kogte grød og gav det franske navn ris a la mande, oversat "ris med mandel", så det lød og føltes mere eksklusivt.
I dag er både risengrød og risalamande folkeeje, og mange danskere spiser det omkring jul. Risengrøden serveres i mange hjem med kanelsukker og smørklat samt rød saft, mens risalamande spises med varm kirsebærsovs.
Hvad spiser man til risengrød?
Risengrød kan både spises som hovedret og dessert og spises oftes som en enkeltstående ret uden tilbehør. De fleste danskere kommer kanelsukker og en klat smør ovenpå.
Udover et drys kanelsukker er det også lækkert at drysse tern af æbler eller abrikoser samt mandelflager over den varme grød.
Hvad drikker man til risengrød?
Omkring jul serveres grøden ofte med kold hvidtøl. Det er også en tradition blandt mange at drikke rød saftevand, som blandes af rød saft og vand, til grøden.
Nogle steder hælder man endda den røde saft i skålen omkring grøden, så den spises i stedet.
Er du ikke til den traditionelle risengrød, men gerne vil serverer grøden lidt anderledes? Så prøv at toppe din risengrød med tørret frugt, som i opskriften her.
Der er mange muligheder for at bruge risengrøden ikke bare dagen efter, men op til 5 dage efter kogedagen, hvis den bliver opbevaret i en tæt beholder i køleskabet.
Mange bruger ofte resterne af risengrøden til klatkager og risalamande, men kan også bruges til en hav af andre ting.
Vi har samlet 6 af vores mest populære opskrifter til dig, der elsker risengrød, og som gerne vil have mest muligt ud af den:
Klatkager
Overskydende risengrød kan bruges til skønne, gammeldags risklatkager. En sikker succes hos både børn og voksne.
Risalamande
Ingen jul uden rislamande. Her får du opskriften på en helt klassisk version med en spændende appelsin/kirsebærsovs til.
Risalamande med appelsin/kirsebærsovs
Andet
Foruden klatkager og risalamande er der også mange andre lækre retter, som du kan bruge den overskydende risengrød til. Se blandt andet opskrifter her:
Risfrikadeller med kirsebærsovs
Vi har desværre ikke kunne finde en nisse at spørge, men Videnskab.dk har talt med en forsker i nissernes historie for at blive klogere på nissernes spisevaner.
Else Marie Kofod, leder af Dansk Folkemindesamling, mener, at nissen og dens kærlighed til den varme risengrød trækker tråde helt tilbage til vikingetiden.
Allerede dengang boede den nemlig på loftet som gårdnisse og var den, der bestemte, hvorvidt det skulle gå husstanden godt.
»Han var en slags husgud, og hvis man skulle gøre det rigtig godt for den her nisse, skulle han have noget godt at spise," fortæller hun til Videnskab.dk.
"Dengang havde man ikke ris i Danmark, så det var sød grød, altså korn kogt på sødmælk. Det satte man så hen til nissen, og hvis det skulle være rigtig fint, hældte man smør hen over. Så grøden har været en form for festmad, hvis man går tilbage i tiden."