Ganni er glade og overraskede over at vinde Guldknappen 2015
SPONSORERET indhold

Guldknapvinder Ditte Reffstrup: "Det er en cadeau til hele holdet"

Det blev Ganni med Ditte Reffstrup i spidsen, der i dag løb med ALT for damernes prestigefyldte designpris, Guldknappen 2015. Og det var en bevæget, overrasket og taknemmelig kreativ direktør, der tog imod blomster og trofæ, som hun understregede tilfaldt hele teamet.

Af: Kicki Thomsen Foto: Polina Vinogradova
27. aug. 2015 | Guldknap | ALT for damerne

Hvordan føles det at vinde ALT for damernes Guldknap 2015?

- Det er bare SÅ dejligt. Vi er simpelthen så glade. Jeg blev faktisk ret overrasket. Jeg havde – hånden på hjertet – ikke regnet med det.

LÆS OGSÅ: Ganni modtager Guldknappen 2015 


Hvordan har du haft det op til Guldknapshowet og afgørelsen?

- Jeg har været rigtig nervøs, og i flere dage op til, men egentligt ikke for selve konkurrencen i det. Det er mere det der med, at skulle dele sine ting med omverdenen. Det er meget følsomt, og jeg bliver altid nervøs over det.


Hvordan skal det fejres?

- Hele Ganni-holdet skal ud og fejre det og have noget dejlig mad og sige ”godt gået” til hinanden. Det skulle vi have været uanset, om vi vandt eller ej, for det er sejr for os overhovedet at have været nomineret. Nu bliver det bare endnu mere festligt!


Hvorfor tror du, at læserne har stemt på Ganni?

- Det synes jeg, er sindssygt svært at svare på! Som Tina Nikolaisen også sagde, så er vi tre meget forskellige brands, som repræsenterer hver sit univers, så forklaringen må vel være, at vi har ramt noget, som appellerer til mange. Også til Alt for damernes læsere.

LÆS OGSÅ: Bliv casual på den fine måde 


Hvordan har I deltaget i guldknappen?

- Vi har faktisk ikke selv rigtig gjort noget. Jeg synes, at det er fint, når det er rent, sådan noget, så vi har ikke gjort noget selv for at mobilisere stemmer eller gøre ekstra opmærksom på os selv.


Hvilke reaktioner har I fået for jeres nomination?

- Folk er SÅ søde, og vi har fået mange fine kommentarer med på vejen for det. Specielt vores forhandlere har været virkelig stolte af det. Og flere af dem fører også de andre nominerede brands, og jeg ved, at de rigtig glade for, at vi har været nominerede alle sammen. Og det betyder selvfølgelig også meget for os selv!


Hvad tror du, at det kommer til at betyde for jer, at I har vundet ALT for damernes Guldknap?

- Det er jo en kæmpe anerkendelse, og det betyder rigtig meget udadtil, men mindst lige så meget indadtil i firmaet. Det er jo en cadeau til hele holdet. Det er en sejr, vi deler. Og det kommer til at sætte ekstra skub i motivationen, er jeg sikker på.


Hvad er Gannis fremtidsplaner?

- Vi har lige nu en agent i USA med henblik på at prøve at slå igennem på det amerikanske marked. Men vi tager et skridt ad gangen. Det er vigtigt at vi også selv kan følge med, så det er ikke noget der er fuld fart på. Ellers er planen bare at fortsætte det gode arbejde, vi har gang i.

LÆS OGSÅ: Mille Dinesen: "Jeg har det ikke godt med at have tøj i overflod"


I er stærke på de sociale medier – hvad er tanken med jeres profiler?

- Tanken er, at det er en super måde at formidle vores brand på, men det er også en god hjælp til kunderne i forhold til inspiration og information. Og så giver os også en direkte feedback fra kunderne, som vi virkelig sætter pris på.


Hvis du skulle give ALT for damernes læsere et stil-tip, hvad ville det så lyde?

- Så er det helt sikkert, at det vigtigt, at man ikke klæder sig ud. At man ikke bare følger trends slavisk, men klæder sig på efter den man er og ikke omvendt. Det er ikke tøjet, der skal komme med kvinden, men kvinden, der skal komme med tøjet.

LÆS OGSÅ: Louise Dorph: "Jeg ELSKER kjoler"

LÆS OGSÅ: Briterne kårer Mary som bedst klædte - se resten af listen over de bedst klædte prinsesser

LÆS OGSÅ: Gå efter uld - og 11 andre shoppingtips til den bevidste forbruger