-
Farvepsykolog: ”Alle er født med personlige farver, det er ligesom med stjernetegn”
-
Her er seks effektive øvelser, der udvikler dine spirituelle evner
-
Sådan skal du reagere, hvis dit barn ser, føler eller hører åndeverdenen
-
Manifester dit drømmeliv – 7 tips, der får dig i gang
-
Kulde, lugt eller lyde? Her er 8 tegn på, at du bliver besøgt af en ånd
-
Er du bange for spøgelser? Her er 5 tips til at blive venner med åndeverdenen
-
Brug krystaller til at rense dit hjem - sådan gør du
-
Føler du en særlig forbindelse til et dyr? Her er 10 kraftdyr, og hvad de vil fortælle dig
‘Bonderøvens’ hovedpine: Forfulgt af fremmede
Frank Erichsen og familien har problemer med ubudne gæster på Kastaniegården.
Frank Erichsen, også kendt som DR's Bonderøven, har tidligere fortalt, hvordan fremmede mennesker møder op på Kastaniegården, hvor han bor med sin kone Theresa og deres to børn, Alma og Johan, for at se familien fra tv. Strømmen af nyserrige forbipassende er ikke blevet mindre, fortæller han i Radio 4-podcasten 'Drømmesengen'.
- Der kommer virkelig, virkelig mange mennesker. Vi mærker med det samme, når det er uge 7 (skolernes vinterferie, red.), eller når det er uge 42 (efterårsferie, red.) eller sommerferie, så stiger trafikken jo mangfoldigt herude.
LÆS OGSÅ: Efter hemmelig faderskabstest: Nægter at se datter
- Kan du godt lide det, bliver han spurgt i podcasten.
- Nej, det er jeg da hele tiden træt af (...). Vi er blevet rigtig gode til høfligt, for det meste, at bede folk om at pakke sydfrugterne sammen og klappe terrassebordet ind i autocamperen igen og komme af sted, siger Bonderøven, 37, som fortæller, at folk har siddet og drukket kaffe i hans indkørsel.
- Når der kommer den mængde af biler, som der gør nogle gange, er det svært at bevare den rolige, formidlende ”Vil I godt være søde at køre videre-agtigt”, men de gange, det går galt, og man bliver alt for kontronterende, står man også selv tilbage med en dårlig oplevelse af det.
LÆS OGSÅ: UUH! Philine åbner op om ny fyr
I 2019 fortalte Theresa til ALT for damerne, at fans af programmet kører ud til familien hjem for at filme og tage billeder, blandt andet af parrets børn.
- Det er det mærkeligste: at fortælle voksne mennesker, at jeg ikke vil have, at de spankulerer rundt i min have, som var de på museumstur, og at de ikke skal tage billeder af mine børn, for mine børn kender ikke dem og skylder dem ikke at stille op med smil og svare på spørgsmål. Folk tænker ikke over, hvilket brud de egentlig udøver på vores grænser, sagde hun.
Første afsnit af 'Bonderøven' blev vist i marts 2008 på DR2. I 2011 flyttede det til DR1. Fra i år hedder programmet 'Frank og Kastaniegården'.
LÆS OGSÅ: HOT NEWS: 'Gift ved første blik' tilbage med stor ændring
LÆS OGSÅ: Anne P. slår fast: Nikolaj er under tøflen