-
Vildt syn i Rungsted Havn: Janni og Karsten sammen igen
-
Private billeder: Se Janni og Jeppes romantiske solferie
-
Janni efter retssagen: Overrasket over Karsten
-
Janni og Karsten i retten: Her falder afgørelsen
-
LIVE fra retten: Nu afgøres sagen mellem Janni og Karsten
-
Striden fortsætter: Nu mødes Janni og Karsten igen i retten
-
Janni Ree: "Jeg er ked af det"
-
Ups! Janni afslører Jeppes sande alder
-
Janni Ree afslører ferieplaner
-
Janni Rees store lettelse: Naboen kom hende til undsætning
-
Janni Ree fyret
-
Kærlighed på toppen: Janni Ree og Jeppe Stokholm viser deres luksus penthouse frem

Frikendt for voldtægt: Nu skal Danne dømme i DR-program
– Nu lever jeg med PTSD og angst, og jeg kunne mærke, at de optagelser var rigtig hårde for mig.
Der er sket meget i Dannes liv de seneste par år. I november 2021 blev influenceren, der borgerligt hedder Danial Hamza Borch Lappé Ahmad, anholdt og varetægtsfængslet, sigtet for to tilfælde af voldtægt. I maj 2022 lød dommen på to års fængsel – en afgørelse, der udløste en massiv shitstorm mod den unge influencer.
Artiklen fortsætter efter videoen:
Danne nåede at sidde syv måneder bag tremmer, før sagen vendte på hovedet. I december 2022 blev han pure frikendt for alle anklager i Østre Landsret. På Instagram fortalte han efterfølgende om alt det, sagen havde kostet ham.
– Misset min forældres sølvbryllup, misset min brors studenterkørsel, misset min fætters bryllup og misset min afgangseksamen.
– Det skal være deres straf at se mig vokse. Det skal være deres straf at se mig igen på plakater rundt i landet. De skal huske på mig, hver gang de ser en forside med mit billede, og ikke mindst skal de høre min stemme – dragen fra Dragør – når de tænder for bilradioen, skrev Danne i et Instagram-opslaget tilbage i 2022 efter han gik fri.
Nu, knap tre år senere, skal Danne igen prøve kræfter med et retslokale, men denne gang i en helt anden rolle. Han bliver en del af juryen i det nye TV-program ”Folkedomstolen”, hvor 12 "almindelige danskere" skal tage stilling i fiktive sager.
Billede fra "Folkedomstolen":

Producenterne har skabt fire fiktive ”shitstorm-cases” inspireret af aktuelle debatter, som vi kender det fra virkelighedens #MeToo-anklager, kontroversielle holdninger eller sociale mediekontroverser, og skal føres af professionelle advokater foran en dommer. Parterne spilles af skuespillere, men juryen skal – ligesom i en rigtig retssag – vurdere, hvem der har retten på sin side.
For Danne bliver det dermed en helt særlig oplevelse at sidde på den anden side af bordet. Han ved bedre end de fleste, hvordan det føles, når ens liv bliver vendt på hovedet af en dom, der senere viser sig at falde anderledes.
- Jeg har mange dårlige minder fra retslokalet. Det bringer rigtig mange følelser tilbage i kroppen at sidde i et retslokale igen, og man ser mig også græde i programmet. Det var meget specielt, og nu lever jeg med PTSD og angst, og jeg kunne mærke, at de optagelser var rigtig hårde for mig, fortæller Danne, da vi mødte ham til Viaplay fredagsbar.
- Men det var også meget nødvendigt for mig. Nu har jeg et helt andet billede af, hvordan det er at sidde i en retssal. Før havde jeg kun ét billede, som jeg kunne afspille inde i hovedet, fortæller han afslutningsvis.
Og nu bliver straffen for dem, der dømte ham, at se hans ansigt i programmet. "Folkedomstolen", som har premiere i 2026.