Lisbet Dahl 80-års fødselsdagDennis Knudsen

Dennis Knudsen har solgt huset i Thailand

Dennis Knudsen har nu solgt sit hus i Thailand.

logo herognu HER&NU HN

I begyndelsen af juli kom det frem, at kendisfrisøren Dennis Knudsen havde sat sit hus i Thailand til salg.

Artiklen fortsætter under videoen:

Nu, mindre end en måned senere, er boligen i Lamai på Koh Samui blevet solgt.

– Det blev solgt for ti dage siden, og det blev solgt til prisen, så det var rigtig dejligt, bekræfter Dennis Knudsen over for SE og HØR.

Boligen er solgt for 9,5 millioner thailandske baht, hvilket svarer til cirka 1,8 millioner danske kroner. Dennis Knudsen købte selv huset i 2024 for omkring 1,2 millioner kroner.

Salget af boligen kommer i kølvandet på den omfattende omtale af Dennis Knudsens transformationsforløb, hvor fire kvinder valgte at politianmelde kendisfrisøren med henvisning til, at forløbet ikke levede op til deres forventninger. Men politanmeldelsen blev trukket tilbage.

Sagen endte med, at Dennis indgik en aftale med de i alt 20 kvinder. Hver af dem fik tilbagebetalt mellem 16.000 og 20.000 kroner, og de samlede tilbagebetalinger løb op i mere end 300.000 kroner.

For at finansiere tilbagebetalingerne solgte Dennis blandt andet nogle af sine aktier. Desuden skulle provenuet fra salget af et hus i Thailand også bidrage til at dække beløbet.