-
Janni Ree kan ikke gå i fred på Smukfest: Det bliver vildere og vildere
-
Janni Ree afsted for første gang: Jeg er nervøs!
-
Janni Ree er fascineret af 2. verdenskrig: Har besøgt Hitlers sommerhus
-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
"Landmand"-Rasmus prøver igen: Klar til kærlighed
Rasmus Kjærgaard tog chancen og meldte sig til "Landmand søger kærlighed". Nu åbner han op om skilsmissen, livet alene på Langeland og drømmen om at finde den eneste ene.
Rasmus Kjærgaard bor sammen med sine fire hunde i et hus ved Hjortholm Gods på Langeland, hvor han arbejder som fasanopdrætter og skytte. Den 44-årige landmand er oprindeligt fra Fyn, men efter sin skilsmisse søgte han jobbet på godset og begyndte et nyt kapitel på Langeland.
Artiklen fortsætter efter videoen.
Efter syv år som single havde han stadig ikke fundet kærligheden. Derfor sagde han ja, da TV 2 spurgte, om han var klar til at medvirke i ”Landmand søger kærlighed”.
– Jeg tænkte: ”Nu gør du det fandeme.” Og det har jeg ikke fortrudt ét sekund, siger Rasmus til HER&NU.
Faktisk er det ikke første gang, han har overvejet at melde sig til programmet. Kort efter skilsmissen sendte han en ansøgning afsted, men dengang mente produktionen bag programmet, at det var for tidligt.
– De syntes, jeg lige skulle finde mig selv først. Og det var egentlig fair nok, siger han.
Sidste efterår dukkede programmet pludselig op i hans indbakke igen.
– Jeg fik en mail, hvor der stod: ”Har du fundet kærligheden?” Jeg sad og overvejede det lidt, og en dag stod jeg oppe på gården og sagde til mig selv: ”Ej, nu gør du det.”
Selvom Rasmus holder af livet på Langeland, kan stilheden indimellem blive lidt for markant.
– Nogle dage snakker jeg jo næsten ikke med nogen, og det kan godt blive lidt ensomt. Jeg er egentlig ret social og kan godt lide at sidde og snakke. Det kan jeg godt savne.
Familiemenneske
Familien har altid betydet meget for Rasmus. Han er tæt med både sin mor, søster og sine nevøer, og som dreng gik han ofte lige i hælene på sin far.
– Jeg har gået på jagt med min far, siden jeg var dreng. Vi var meget tætte, fortæller han.
I dag er faren her ikke længere. Han døde af kræft i 2016, men fylder stadig meget i Rasmus' liv.
Samtidig har han gennem det meste af sit voksenliv levet med visheden om, at han måske aldrig ville få sine egne børn.
– Da jeg var omkring 10-11 år, fik jeg fåresyge. Dengang sagde lægerne, at det sandsynligvis kunne påvirke min mulighed for at få børn.
Beskeden har fulgt ham lige siden.
– Jeg har altid vidst, at det måske ikke ville lykkes. Kan det ikke lade sig gøre, så er det sådan, det er.
Derfor ser han heller ikke børn som en hindring, hvis den rette kvinde dukker op.
– Det har aldrig været et problem for mig. Min ekskone havde to børn, og det fungerede fint. Så hvis min kommende kæreste har børn, er det kun et plus.
Han indrømmer gerne, at oplevelsen i ”Landmand søger kærlighed” har gjort større indtryk, end han havde forventet.
– Jeg er faktisk blevet mere følsom. Der skal ikke så meget til, før jeg bliver rørt over tingene. Jeg tror, det handler om hele oplevelsen. Man åbner sig på en eller anden måde.
Og selv om han er glad for det rolige liv på landet, håber han, at stilheden en dag bliver delt med en anden.
– Jeg håber da, der snart flytter en kvinde ind, siger han med et grin.