-
Janni Ree bryder tavsheden: "Det er fuldstændig absurd"
-
Janni Ree og Jeppe Stokholm fejrer og nyder kærligheden – men én ting mangler
-
Midt i bogsuccesen: Janni Ree udsat for tyveri
-
Sådan holder Janni og Jeppe sig i form: "Dem, der boller sammen, holder sammen"
-
Peter Asschenfeldt fylder 70 år: Pension og flytning i sigte
-
Janni Ree afslører stor nyhed
-
Janni Ree taler ud: Han var alkoholiker
-
Janni Ree skriver ny bog om mænd: Adskiller sig fra tidligere bøger
-
Janni Ree i ny stor satsning
-
SE VIDEOEN: Janni Ree skræmt fra vid og sans
-
Janni ramt af alvorlig sygdom: Hoster blod op
-
Nu sker det endelig: Janni og Karsten sammen igen
Emil Jakobsen: Han er den største grund til min succes
Den danske fløjspiller ville ikke være nået så langt, hvis ikke det var for én ganske særlig person.
En del at livet som håndboldspiller er meget tid væk fra familien, og her er januar måned bestemt ingen undtagelse, når der spilles EM.
Artiklen fortsætter efter videoen med Emil Jakobsen.
Men det levner til gengæld tid til refleksion omkring, hvordan man er kommet til sin succes. Derfor var svaret ikke til at tage fejl af, da HER&NU mødte Emil Jakobsen forud for EM og spurgte, hvem han beundrer mest.
- Min far. Han er måske den største grund - i hvert fald en af dem, der er den største grund til, at jeg er her i dag. Han har gjort alt for min håndboldkarriere, da jeg var helt ung. Han kørte mig land og rige rundt til forskellige træninger og kampe og sådan nogle ting, fortæller den skudsikre fløj og fortsætter:
- Han har jo virkelig fra start af været der på sidelinjen og støttet mig i alt, hvad jeg gjorde med håndbolden. Så jeg tror, han er i hvert fald den største grund til, jeg står her i dag, og det beundrer jeg ham mega meget for. At han ligesom gad at lægge sit lidt til side for at hjælpe mig til det her.
Emil slår fast, at han flere gange i sit voksne liv har forsøgt at fortælle faren, hvor meget han sætter pris på den opbakning, han altid har fået.
- Det er jo først gået rigtig op for mig, da jeg kom sådan lidt op i 20'erne, hvor meget han egentlig ofrede for, at jeg kunne gøre det, jeg ville allermest. Så det ser man lidt senere, og jeg har også prøvet at takke ham, fastslår Emil Jakobsen.
