Optagelser af 'Klovn' sæson 9, Rungsted Havn Frank Hvam, Marcuz Jess Petersen, Casper Christensen
Optagelser af "Klovn" sæson 9, Rungsted Havn Frank Hvam, Marcuz Jess Petersen, Casper Christensen

Hemmelighedsfulde Casper Christensen: "Der kommer mere"

Casper Christensen bekræfter, at vi endnu ikke har set det sidste til Klovn, men om det bliver en ny sæson eller en spillefilm, holder han tæt om.

logo herognu HER&NU HN

Til alle de trofaste ”Klovn”-fans er der gode nyheder: Eventyret er langt fra slut.

Artiklen fortsætter under videoen: 

Søndag blev det ottende og sidste afsnit af sæson 10 sendt, men allerede nu kan fans se frem til mere. På Instagram løftede Casper Christensen sløret for, at vi bestemt ikke har set det sidste til det humoristiske og satiriske univers.

– Der kommer mere, skriver han kort og kryptisk på et Instagram-opslag.

Hvad det helt præcis betyder, afslører han dog ikke. Om det bliver en sæson 11 eller endnu en spillefilm i rækken, må tiden vise.

Da HER&NU tidligere mødte Frank Hvam til premieren på dokumentaren ”Natasja for altid”, fortalte han ærligt, hvordan han forholder sig til de blandede reaktioner på den nyeste sæson af "Klovn".

– Jeg følger ikke så meget med, men Casper siger, at den er god, og det læner jeg mig op ad. Det tager alt for mange kræfter at følge med. Det er dejligt at få ros – så tænker man på det i ni sekunder. Men når der så er en, som siger noget negativt, så tænker man på det i ni dage. Derfor prøver jeg at holde mig væk fra det, fortalte han til HER&NU.

Fans må altså væbne sig med tålmodighed lidt endnu.