Morten Remars næsten perfekte hund: Der er kun ét minus

Morten Remar deler livet i Viborg med sin hund, der altid er ved hans side – men der er ét lille minus.

logo herognu HER&NU HN

Musiker og krimiforfatter Morten Remar tager imod i hjemmet i Viborg med en meget ivrig Buster, som er en blanding af labrador formel et og golden retriever.

– Buster er min bedste ven. Vi snakker godt sammen. Min hustru, Katrine, arbejder meget ude, og vores børn går i skole og på efterskole, så jeg sidder meget alene hjemme og arbejder i kælderen. Buster kan ikke lide at gå på trapper, så når jeg kommer op, bliver jeg modtaget, som om jeg har været væk i flere dage, fortæller Morten Remar, 64.

Redigeret image: Niels Henrik Dam
Redigeret image: Niels Henrik Dam

To gange om ugen spiller Morten fodbold i den lokale fodboldklub lige ved siden af hjemmet, hvor der også er en god sti til lufteture. – Buster sørger for, at jeg får gået 10.000 skridt hver dag.

Morten og Katrines børn er 14, 16 og 18 år.

– Han har også betydet meget for børnene, for de har kunnet bruge ham til at kramme og trøste sig ved. Han er en, der bare er der, og han sover gerne i fodenden hos dem. Og så har de lært forpligtelsen ved, at han skal ud at gå. Det halter lidt en gang imellem at få dem afsted, men de vil gerne, siger Morten grinende.

Artiklen fortsætter under billederne...

– Buster forstår ting, også det, der ikke bliver sagt. Hvis han kan fornemme, at jeg sidder og hænger lidt med mulen, så kommer han og lægger hovedet på mit ben.

Morten har skrevet i alt otte bøger, og han dedikerede sin første krimi til Buster. – Han er der jo hele tiden og giver mig ro til at skrive.

Bobby og Sophy

Morten Remar voksede op i Nivå i Nordsjælland, og da han var syv år, fik familien en dværgbokser, som hed Bobby. Mortens far, den anerkendte krimiforfatter Frits Remar, havde lige skrevet en bog om Tordenskjold, og han ville have, hunden skulle opkaldes efter ham.

– Vi gad ikke gå rundt og råbe ”Tordenskjold”, så det endte med Bobby. Mortens anden hund blev den amerikanske cockerspaniel Sophy, som han kunne have med i studiet og på landevejene.

– Da jeg som musiker omkring 1998 boede i en lille lejlighed København og fes rundt og levede det vilde, frie singleliv, blev jeg nødt til at blive voksen og få noget forpligtende. Men den var desværre indavlet. Min dyrlæge på Frederiksberg var meget glad for os, for jeg betalte deres sommerhus og ferier, men heldigvis via hundeforsikringen.

Morten havde Sophy med, da han flyttede til Espergærde med hustruen, Katrine, men den blev meget syg og måtte aflives. Det var hårdt for Morten at gå ture om aftenen alene, da Sophy ikke var mere.

– Da vi så flyttede til Viborg i 2018, ville vi have en lidt større hund. Jeg ville have en labrador, og familien ville have en golden retriever, og så fandt vi en krydsning. Det var vores datter Frida, som tog ham op og sagde, at han skulle hedde Buster.

Der er kun et enkelt minus ved Buster.

– Han fælder helt vildt meget. Vores gamle robotstøvsuger kunne ikke klare alle hans hår, så den brændte sammen. Så jeg støvsuger hver eneste dag, men det gør jeg gerne for Buster.

Se flere skønne billeder herunder...

– Han er en meget rolig hund, han er nem at lære tricks, og så er han så tryg ved os, at han tager øjenkontakt med os.

Haven er Busters domæne. På et tidspunkt var den indhegnet som Fort Knox, fordi han hele tiden gravede sig under hegnet og stak af. Så blev han kastreret, det hjalp
Haven er Busters domæne. På et tidspunkt var den indhegnet som Fort Knox, fordi han hele tiden gravede sig under hegnet og stak af. Så blev han kastreret, det hjalp

Se HER&NU's videointerview øverst i artiklen...

Artiklen er første gang bragt i denne uges HER&NU-blad. Du kan tegne et abonnement ved at klikke HER.

Morten Remars næsten perfekte hund: Der er kun ét minus