Lise Ringheim var
et multitalent.
Foto: Egmont Historiske Arkiv.
Skuespillerinden Lise Ringheim var fuld af musik
Lise Ringheim huskes bedst for sin flotte
skuespilkarriere, men forinden var hun en
dygtig jazz-sangerinde. I denne måned er
det 100 år siden, hun kom til verden.
Hvis man får fortalt, at
Lise Ringheim var en
af Danmarks dygtiste jazz-sangerinder, tænker
man sikkert: Jamen, var hun
ikke også en dygtig teater- og filmskuespillerinde? Og
var hun ikke en af stjernerne
i de satiriske ”Uha Uha”-udsendelser på tv i begyndelsen af 1970’erne?
Jo, alt det var hun også.
Artiklen fortsætter under videoen:
Men det hele begyndte med
musik. Eller rettere, det
begyndte naturligvis med
at Lise Ringheim kom til
verden 15. maj 1926. Hendes
far, Arvid Ringheim, var
en succesfuld skuespiller i
stumfilm og revyer, så det havde vel været naturligt
for hende at følge i faderens
fodspor, da hun som 16-årig
skulle vælge en vej at gå.