AIDS-fondet40-års jubilæum
Martin Sylvest
Da ingen turde, stod de frem: Susse og Sanne hyldes ved Copenhagen Pride
Selv statsminister Mette Frederiksen trykkede Susse Wold i hånden og takkede hende for hendes mangeårige indsats.
Da AIDS-epidemien hærgede i 1980'erne, var Susse Wold og Sanne Salomonsen blandt de første, der stillede sig forrest i kampen for oplysning og forståelse.
Og de har aldrig givet op.
I onsdags fejrede AIDS-Fondet sit 40-års jubilæum ved Copenhagen Pride på Rådhuspladsen, og her blev de to kvinder også takket for deres markante indsats.
– Det er ufatteligt. Det ene år er gået med det andet. Jeg er jo bare en frivillig, som har et kendt ansigt. Der er tusindevis af frivillige, man aldrig ser, som har givet så meget. Det er vigtigt for mig at sige tak til dem, fortalte Susse Wold, 86, bagefter til HER&NU.
Artiklen fortsætter under videoen, hvor Mette Frederiksen og Susse Wold møder hinanden til Pride Paraden om lørdagen.
I sin første tid som præsident for AIDS-Fondet mærkede hun selv den foragt, der var til HIV og AIDS-ramte.
– Jeg fik en hel masse ano-nyme breve. Det var meget ubehageligt, for det var folk, der sagde, ”Tænk, at sådan en pæn pige kan beskæftige sig med sådan noget svineri”. Det blev jeg faktisk lidt rystet over. Jeg tænkte, ”Det ved jeg ikke, om jeg kan klare, det her”. Men så talte jeg fornuftigt med mig selv – det skal man gøre en gang imellem. Så er det faktisk vigtigt, at man svarer. Så jeg svarede, at når folk reagerer sådan, så er der virkelig brug for mit ansigt, forklarede Wold, der ligesom Sanne Salomonsen mistede mange venner i årene, inden der kom en behandling.
Store tab
Corona-årene gav Sanne, 69, mindelser om den grimme tid.
– Da coronaen kom, mistede jeg det første år over 20, jeg kendte. Jeg skrev lister. Så slog det mig, at sådan sad jeg også, da AIDS-epidemien ramte i 1980'erne. Da skrev jeg også lister over dem, jeg mistede. Gudskelov var der mange, der overlevede med hjælp fra medicinen og har fået et godt liv, fortalte Sanne.
Til stor jubel fra publikum optrådte hun til arrangementet med ”Den jeg elsker”, som hun i 1989 skrev til AIDS-Fondet sammen med Anne Linnet.
– Jeg er så lykkelig, så stolt over den sang. Jeg kan huske, Anne ringede til mig om aftenen. Der lå en halv serviet på mit klaver, og så skrev jeg hendes tekst på den. Og så kom melodien bare til mig. Tror det skete på 10 minutter. Nogle gange får man lidt hjælp oppefra. Man ved ikke, man har behov for det, men det kommer bare. Så er det fordi, den sang bare skal skrives.
