Min mand og jeg har været sammen i ti år. 

Siden vi fik vores søn for snart otte år siden, er alt gået ned af bakke. Min graviditet var hård, og jeg endte med at få fødselsdepression.

LÆS OGSÅ

Lisa opdagede sin mands utroskab - men så ramte tragedien

Selvom jeg havde min del af ansvaret for, at mit ægteskab hang i laser, så gjorde jeg intet for at redde det. Først da en tragedie nær havde ramt mig, forstod jeg, hvor dyrebar kærligheden er, og hvor meget vi skal passe på den og hinanden. Læs med her, hvor en læser deler sin personlige fortælling.

Jeg mistede mit drømmejob i den forbindelse og måtte tage ny uddannelse for på sigt at få økonomien til at hænge sammen. Min mand arbejder i udlandet, og han er væk hjemmefra i fire uger for så at være hjemme i tre.

Når han endelig er hjemme, skændes vi konstant. For mens jeg savner nærvær, tid til os og et almindeligt familieliv, så vil han kun se venner og familie og har konstant aftaler. Min mands familie bakker min mand op og siger, at det er mig, der er problemet. 

At det er mig, der holder min mand væk fra dem.

Vi fandt for et år siden ud af, at både min mand og søn har ADHD. Jeg har altid vidst, at min mand har sine udfordringer, og jeg har altid prøvet at hjælpe ham, så godt jeg kan. Jeg har dog også skulle tage mig af vores søn, som jo har de samme udfordringer. 

Han skulle udredes og bagefter var der masser af samtaler med først børnehave og skole, hvilket jeg også har stået alene om.

Nu sidder jeg så i et forhold på tiende år og føler mig dybt ensom. Når jeg prøver at tale med min mand om, hvordan jeg har det, og hvordan jeg savner ham og et almindeligt familieliv lyder svaret, at problemet er mit, og at han vil leve sit liv, når han endelig er hjemme.

Jeg har endnu ikke fundet et fast job og har derfor ikke råd til at gå fra min mand. Samtidig er jeg bekymret for min søn, hvis jeg gør det. 

Han har brug for faste rammer og er først nu faldet rigtig til i sin skole.

Men jeg er træt, fortvivlet og føler mig ikke mindst meget ensom, så kan du give mig et råd?

Vibeke Dorph råder til at forestille sig et liv for sig selv

Jeg forstår godt, at du føler dig ensom i dit ægteskab. For du og din mand lever jo hver jeres separate liv. Han et underligt ungkarleagtigt af slagsen, mens du lever i en presset hverdag, hvor du står alene med alt. 

At din mand og hans familie ikke kan se det, siger noget ikke særlig betryggende om dem. For det vidner om en umodenhed, der forståelig nok resulterer i en dyb følelse af ensomhed hos dig. 

For ingen er der for dig, ingen gider at lytte, ingen bruger tid på at tilgodese de behov for nærhed og tæt familieliv, du helt naturligt har.

Alt det ved du, men hvad gør du? Var jeg dig, så ville jeg så begynde at forestille mig og planlægge et liv for mig selv. 

LÆS OGSÅ

Sofie troede hun kendte sin mand, indtil hun en nat fik et uventet opkald

Alle havde altid set Martin og mig som det perfekte par. Vi boede i en stor lejlighed med vores to børn, havde masser af venner og skønne jobs. Vi følte os også stadigvæk dybt forbundne til hinanden – eller det troede jeg, at vi gjorde, indtil den nat, hvor jeg fik et uventet opkald.

Der er stor forskel på at være alene og være ensom i et ægteskab, hvor du ingen handlemuligheder har. Er du alene, så får du chancen for at skabe en tryg og bedre tilværelse for dig og din søn, og du har også mulighed for på sigt at få indfriet de drømme og behov, som du på ingen måde får indfriet nu. Og ja, det vil være hårdt for din søn i starten, men på sigt vil han falde til ro i tryggere og mere harmoniske rammer, end dem han lever i nu, hvor du helt forståelig er trist, og der konstant er konflikter mellem dig og din mand.

Dermed ikke sagt, at du skal pakke dine ting og flytte lige nu. Du skal blot forestille dig, hvordan et liv kan tage sig ud for dig alene. For gør du det, så vil du føle dig stærke og også stå stærkere og kan dermed sætte langt større vilje bag dine ord, når du for alvor tager snakken med din mand. 

Her skal du (igen) fortælle ham, at du er ensom, men du skal også gøre ham klart, at du har viljen til at handle selv. Det kan så resultere i, at han endelig forstår alvoren og vælger dig og jer. 

Vil han ikke det, så appeller til, at i al fordragelighed finde en løsning, hvor han tager sin del af ansvaret for, at du og jeres søn kommer godt videre. 

For godt videre skal du nok komme, hvis du lærer at gøre det, der er bedst for dig, når nu andre ikke vil hjælpe med at gøre det.

Skriv til Vibeke Dorph

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk. Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.